Landbokulturen fra storhed i 1950'erne til velfærdssamfund, kommunalreformer og perifer position

Abstract

Da velfærdssamfundet foldede sig ud, blev livet på landet udfordret. En gammel selvstændigheds- og selvforsørgelseskultur tabte bæredygtighed, og landbokulturen mistede sin hidtil selvindlysende status. Fra 1960’erne satte således en stærk urbanisering og bureaukratisering ind, der blandt andet fandt udtryk i etableringen af de såkaldte storkommuner. De gamle landsogne blev slidt, så det, der engang var midten af Danmark, nu blev ’udkantsdanmark’, som det nedladende kaldes. Artiklen rummer en analyse og karakteristik af denne historie, hvor livet på landet forandrer sig fra at være noget meget centralt og værdibærende i dansk selvforståelse og nationalkultur til at blive såkaldte økonomiske, kulturelle og sociale ’udkanter’. Artiklen rummer desuden en karakteristik af den indflydelse de to kommunalreformer fra henholdsvis 1970 og 2007 har haft på udviklingen i – eller afviklingen af – de såkaldte yderområder og for en række mellemsmå byer i særdeleshed.