Landbohistorisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/landbohist da-DK <p>Tidsskriftet følger dansk ophavsret.</p> jggj@hum.ku.dk (Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen) jggj@hum.ku.dk (Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen) tir, 18 maj 2021 18:56:45 +0200 OJS 3.2.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Forside og indledning https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126977 <p>Forside, kolofon, indholdsfortegnelse og forord</p> Gudrun Gormsen, Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126977 tir, 18 maj 2021 00:00:00 +0200 Kornsorterne i Højskolesangbogen https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126979 <p>Når man ser på den danske kulturarv, spiller landbruget en dominerende rolle. De danske malere har malet marker og husdyr, og man skal ikke bruge megen tid på Højskolesangbogen for at finde mange skildringer af landbruget og de danske kornsorter. Dette er ikke overraskende, men det er overraskende, at rugen spiller en langt mere fremtrædende rolle end de andre kornsorter. Rugen optræder uforklarlig tit i Højskolesangbogen, i dansk litteratur og i dansk malerkunst, f.eks. 14 gange i 18. udgave af Højskolesangbogen, mod seks gange for hvede, fire gange for byg og en gang for havre. Og alle de simple forklaringer må afvises. Rug er ikke særlig udbredt eller specielt værdifuld. Det er ikke forårsaget af nogle få forfattere, og det knytter sig ikke til én speciel tidsepoke.</p> Niels Kærgård, Marianne Jelved Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126979 tir, 18 maj 2021 00:00:00 +0200 "...denne herlige og meget nyttige Videnskab" https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126980 <p>I de optegnelser, gårdfæsteren Søren Pedersen (f. 1776) fra Havrebjerg ved Slagelse efterlod sig, fylder læsning og skrivning meget. Her – mellem erindringer og optegnelser om gårdens drift, hans familieforhold, soldatertilværelse og meget andet – skriver han om, hvad det at læse og skrive betyder for ham, og vi får både indtryk af, hvad han har læst, og hvordan han har gjort det. For ham er det at læse og skrive både en nyttig kundskab og et moralsk-etisk middel, fordi det er betingelsen for reformeringen af hans landbrug i perioden 1810-38 såvel som et redskab til at arbejde med sit eget selv. Disse ‘videnskaber’ får vi indtryk af i den tekst, som han på én gang skriver og til dels også skriver om. Denne artikel ser nærmere på Søren Pedersens forhold til det at læse og skrive; og ikke mindst hvordan læsning og skrivning indgår som en slags ‘selvteknik’.</p> Signe Mellemgaard Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126980 tir, 18 maj 2021 00:00:00 +0200 Arvestriden om Lykkesholm belyst gennem tre 1400-tals godsfortegnelser https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126981 <p>I midten af 1400-årene var der uro om den østfynske hovedgård Lykkesholm. En kompliceret arvesag førte til konflikter om kontrollen med hovedgården og dens tilliggende, der bestod af omkring et halvt hundrede fæstegårde. I Torben Billes privatarkiv på Rigsarkivet opbevares to godsfortegnelser fra denne tid, som giver et sjældent indblik i godsets mængde og arrondering samt ydelsernes størrelse og fæsternes kontinuitet. Mens dokumenterne har været velkendte for historikere og landbrugshistorikere, er de blevet overset af filologerne med forskellige fejl og unøjagtigheder til følge. I denne kildekritiske udgivelse redegøres for teksternes historiske baggrund og gør dem lettere tilgængelige for fremtidig forskning.</p> Michael Lerche Nielsen Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126981 tir, 18 maj 2021 00:00:00 +0200 Erhverv, arbejdskraft og boligformer på landet i begyndelsen af 1800-tallet https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126984 <p>Omkring år 1800 faldt dødeligheden i Danmark, og da fødselshyppigheden fortsatte på et højt niveau, medførte det en betydelig befolkningstilvækst. De, der voksede op i de første årtier af 1800-tallet, skulle finde arbejde. For landbefolkningen var der kun få muligheder for bortvandring, fordi byerne stagnerede. Lovgivningen søgte at forhindre udparcellering af gårde, og derfor måtte mange tage til takke med at blive husmænd og landarbejdere. Denne artikel belyser i tal udviklingen i befolkningen. I folketællingerne 1801 og 1834 er hvert tiende landsogn udtaget som stikprøve, og mandtalslisterne i disse 170 sogne er analyseret med henblik på husholdsstrukturer og erhvervsforhold. En række tabeller viser endvidere væksten i landbrugets – og andre erhvervs – arbejdskraftindsats samt fordelingen på de enkelte typer af arbejdskraft.</p> Hans Chr. Johansen Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126984 tir, 18 maj 2021 00:00:00 +0200 Fra Vitskøl Kloster til herregården Bjørnsholm, 1536-1590 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126985 <p>Vitskøl Kloster var et stort munkekloster af cisterciensernes orden. Det blev stiftet i 1158 af kong Valdemar den Store, som af sin fædrene arv skænkede landsbyen Vitskøl med alt tilliggende til opførelse af abbediet. Rejsningen af det centrale klosteranlæg, en stor klosterkirke og dertil tre fløje, blev påbegyndt ved 1200-tallets indgang og først afsluttet i det tidlige 1500-tal. Det fortsatte formelt som kloster efter Reformationen, men blev sekulariseret i 1563, hvor det blev et len, inden det i 1573 overgik til privat besiddelse. Vitskøl Kloster var blevet til herregården Bjørnsholm. Under en stor restaurering af Vitskøl Kloster (1982- 1996) blev der indsamlet væsentlige iagttagelser om både det middelalderlige kloster og de eftermiddelalderlige ændringer. Det arkæologiske materiale er suppleret med et stort skriftligt kildemateriale, hvilket giver mulighed for en rimelig detaljeret bygningshistorisk redegørelse ved transformationen fra et kloster til en herregård, der skete gennem nedrivning og ombygning af klosterfløje samt nybygning. Til udredning af de økonomiske forhold i denne overgangstid umiddelbart efter Reformationen præsenteres en transskription af mageskiftet mellem kongen og adelsmanden Bjørn Andersen i 1573. Mageskiftet sammenholdes med abbed Anders’ jordebog fra 1552, og der redegøres for klosterets sammensatte økonomi, der i hvert fald delvis må have forudsætninger i den senmiddelalderlige godsdrift.</p> Jesper Hjermind, Hugo Støttrup Jensen Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/126985 tir, 18 maj 2021 00:00:00 +0200