Landbohistorisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/landbohist da-DK <p>Tidsskriftet følger dansk ophavsret.</p> cpr@museum-sonderjylland.dk (Carsten Porskrog Rasmussen) ihomnj@cas.au.dk (Michael Nobel Jakobsen) tir, 05 jan 2016 00:00:00 +0100 OJS 3.1.1.2 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Dansk landbrugs strukturudvikling siden 1950 – i internationalt perspektiv https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/25102 <p>Dansk landbrug har gennemgået en meget omfattende strukturudvikling siden<br />1950’erne. Spørgsmålene er, hvad der grundlæggende har drevet denne historiske<br />udvikling, om der er tale om et unikt dansk forløb, eller om der mere eller<br />mindre er tale om et internationalt udviklingsforløb.<br />I denne artikel defineres og afgrænses begrebet strukturudvikling. Dernæst<br />redegøres der for de mulige drivkræfter, der har påvirket strukturudviklingen<br />i perioden. Endeligt vises og analyseres udvalgte centrale strukturudviklingsforløb<br />siden 1950: For dansk landbrug og for relevante sammenlignelige lande.<br />Ved at analysere strukturforholdene i lande med forskellig økonomisk velstand<br />er det ligeledes muligt at synliggøre den strukturudvikling, som lande har gennemgået eller kan forventes at gennemgå.</p> Henning Otte Hansen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/25102 tir, 05 jan 2016 00:00:00 +0100 Husmandskolonier fra udskiftningstiden https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/25104 <p>Spørgsmålet om, hvorvidt husmænd kunne få jord tildelt ved udskiftningen,<br />har været noget omdiskuteret lige siden lovgivningen om landboreformerne. I<br />nutiden hælder de fleste forskere til, at husmændene ikke fik jord, og at de derfor<br />blev et jordløst proletariat. I denne artikel forsøges med en landskabshistorisk<br />tilgang at påvise, at der mange steder blev etableret kolonier af huse med en<br />mindre jordlod, som regel i et hjørne af landsbyejerlavet. Det analyseres på stikprøvebasis, hvor disse kolonier blev etableret, og hvor store de var, målt både på antallet af lodder pr. koloni og disses størrelse. Derudover belyses deres eventuelle afhængighedsforhold af en godsejer. Endelig ses der på, hvem der boede i husene med særligt hensyn til spørgsmål om erhverv, husstandsstørrelse samt<br />fødested. Erhvervsoplysningerne kan afsløre, om husmændene var landmænd<br />eller daglejere.</p> Per Grau Møller ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/25104 tir, 05 jan 2016 00:00:00 +0100 Hoveriafløsningen på Augustenborg - En strid om virkeliggørelse af reformlovgivningen i Hertugdømmerne https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/25105 <p>I efteråret 1804 kom loven om ophævelse af livegenskabet i Slesvig og Holsten. I<br />årene efter rasede en voldsom strid på Slesvigs største godskompleks, de augustenborgske godser på Als. Striden handlede om et enkelt aspekt af reformerne: bestemmelse af hoveriet og fastsættelse af en afløsningstakst for bortfaldet ubestemt hoveri. Striden var langvarig og hård. Den viser, at parterne havde forskellige opfattelser af, hvad der var ret og rimelighed – og at hertug og bønder i det fik støtte af hver sin af de to embedsmænd, der var øverste led i hertugens forvaltning af godserne. Bønderne holdt ud meget længe, men måtte til sidst give sig, men undervejs havde de haft en jurist til at formulere synspunkter, der ikke bare understøttede deres ret i denne sag, men rent ideologisk vendte sig mod godssystemet.</p> Carsten Porskrog Rasmussen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/25105 tir, 05 jan 2016 00:00:00 +0100