Landbohistorisk Tidsskrift

Forside, indledning og forord

Thu, 01 Feb 2024 00:00:00 +0100

Bønders bohave og materielle strategier

Mette Svart Kristiansen — Thu, 01 Feb 2024 00:00:00 +0100

En analyse af de ældste skifter i Skast Herreds tingbøger er grundlaget for en undersøgelse af hvilke møbler, brugsgenstande og private ejendele, der fandtes på gårdene i området. Formålet er at give et signalement af gårdenes bohave og indretning og at identificere materielle strategier i bøndernes formueopsparing, som det kom til udtryk i prestigeobjekter i hjemmet. Artiklen består dels af en tematisk analyse fordelt på køkkeninventar, møbler, senge og sengesteder, bordtøj og diverse indbo, dels af en diskussion og vurdering af gårdenes bohave og indretning samt af genstandenes værdi. Endelig vurderes genstandenes kommunikative betydning og deres betydning som luksusvarer og udtryk for velstand eller det modsatte. Den tematiske analyse er uddybet i et stort antal bilag, der giver en detaljeret oversigt over kildematerialet.

Almissenydere på landet i 1830’erne

Hans Chr. Johansen — Thu, 01 Feb 2024 00:00:00 +0100

Ved en forordning i 1803 indførtes oplysningstidens socialreform for de danske landdistrikter. Den indeholdt en afgrænsning af, hvilke persongrupper der kunne modtage fattighjælp, og indførelse af en fattigskat til finansiering af udgifterne. Administrationen og finansieringen skulle ske på sogneniveau, og det kom til at betyde, at forholdene kom til at veksle stærkt fra sogn til sogn. Ud fra samtidig statistik er det muligt at få et indtryk på sogneniveau af antallet af modtagere og af udgifternes størrelse, og ud fra mandtalslisterne fra 1834-folketællingen kan man finde frem til en række karakteristika for modtagerne. Det sidste er gjort for en stikprøve på 10% af landets sogne, og for enkelte modtagere er deres samlede levnedsløb søgt fundet. Både statistikken og mandtalslisterne giver desuden oplysninger om modtagernes boligforhold. Ved siden af den offentlige hjælp fandtes der utvivlsomt en omfattende privat velgørenhed. Den er det ikke muligt at bedømme omfanget af, men i den form, den fandtes i form af hospitaler oprettet af hovedgårdsejere og andre, kan man i stikprøvens sogne se, hvor mange og hvilke beboere de husede.

Fællesarealer på Lyø, Bjørnø og Avernakø efter udskiftningen

Tissel Lund-Jacobsen — Thu, 01 Feb 2024 00:00:00 +0100

Udskiftningen i årene omkring 1800 betød, at landsbyernes fælles græsningsområder forsvandt. På tre øer i Det Sydfynske Øhav bibeholdt man dog fælles græsningsarealer lang tid efter reformperioden – om end på forskellig vis. I en af de tre landsbyer på Avernakø, nemlig Avernakø By, opretholdt de ti gårde et fælles græsningsområde fra 1801 og frem til 1860, hvor det blev udstykket i individuelle parceller. På den lille ø Bjørnø fungerede ”Mosemark”, som endnu i dag kaldes ”Fællesmosen”, som fællesareal fra udskiftningen i 1832 og frem til 1905. Og på Lyø ligger Lyø Rev stadig i dag hen som fælles græsningsområde for gårdene på øen. Artiklen undersøger spørgsmålet om fælles græsning på de tre sydfynske øer og den forskellige praksis, man fulgte på de tre øer, samt vurderer forholdene dels i forhold til de almindelige bestemmelser om udskiftning af fælles jorder i udskiftningsforordningerne, dels til situationen i udvalgte sogne på det sydfynske fastland. Endelig peger artiklen på behovet for flere lignende undersøgelser fra andre geografiske lokaliteter for at afdække spørgsmålet om fælles arealer efter udskiftningstiden.

Statshusmandskolonien Rønhave på Als i 100 år

Gunnar Solvang — Thu, 01 Feb 2024 00:00:00 +0100

I 2025 er det 100 år siden, statshusmandskolonien Rønhave på Kær Halvø på Als blev oprettet ved udstykning af jorden fra den tidligere tyske domænegård, som ved Genforeningen jf. Versaillestraktaten tilfaldt den danske stat. Kolonien og dens udvikling blev i perioden 1975-98 kortlagt i to større etnologiske undersøgelser. Resultaterne er formidlet i historien om husmandsbrugene, familierne, deres arbejdsliv og virke samt den udvikling, som de 30 oprindelige brug har gennemlevet. Fra begyndelsen som aktive landbrug frem til i dag, hvor landbrugsdriften er nedlagt, jorden sammenlagt til et par større driftsenheder, og næsten alle de oprindelige udstykkede brug er konverteret til bolig for ikke-landbrugere – enkelte dog stadig med lidt jord til.