Landbohistorisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/landbohist Landbohistorisk Selskab da-DK Landbohistorisk Tidsskrift 1604-4878 <p>Tidsskriftet følger dansk ophavsret.</p> Indledning https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120020 <p>Forside, kolofon, indholdsfortegnelse og forord.</p> Gudrun Gormsen Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Copyright (c) 2020-05-04 2020-05-04 15 1 8 Landsbyernes navne https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120021 <p>De danske landsbynavne er en stor og varieret gruppe, og de er fra såvel forhistorisk tid, vikingetid, middelalder og den eftermiddelalderlige periode. Selvom der kun meget sjældent findes samtidige historiske kilder, der beskriver betydningerne af landsbynavne, eller bare angiver hvornår lands­byerne er anlagt, kan der ud fra navnenes sproglige indhold og ved brug af tværfaglige metoder fås et indblik i landsbyernes dateringer og en forståelse for de store regionale forskelle i Danmark. Der argumenteres i artiklen for tre primære lag: 1) et ældre lag fra før vikingetiden, 2) et yngre lag fra sen vikingetid og tidlig middelalder og 3) et sent lag fra den senere del af middelalderen og efter. Hvert af disse lag har deres distinkte regionale fordelinger.</p> Peder Dam Copyright (c) 2020-05-04 2020-05-04 15 9 26 Furen, Irum og Lovsko https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120026 <p>Læsø er sent bebygget i forhold til resten af Danmark, og det var sandsynligvis opdagelsen af særligt salt vand ved øen som gav anledning til bosættelsen. Salt var værdifuldt i middelalderen, og for at udvinde saltet af vandet opstod en hel industri af saltsyderier som fortsatte saltudvindingen gennem flere århundreder. Disse saltsyderier krævede store mængder brænde, og det medførte at skoven forsvandt – selv tørven blev udnyttet til brænde. Det resulterede i en skovløs ø som i 1600-tallet var stærkt plaget af flyvesand. Man regner med at øen fik fast bosættelse i 1100-tallet, men kilderne er sparsomme, og kun få middelalderlige kilder fortæller om forhold på Læsø. Det gælder også stednavnene som for en stor del først kendes fra kilder fra 1600-tallet eller senere. Imidlertid kan stednavnene selvom de fleste er sent overleverede, fortælle om ældre forhold på øen, og i det følgende handler det om hvad navnene kan fortælle om den skov der engang var på Læsø, og om den rydning af skoven som var nødvendig for at gøre plads til bosættelsen. Artiklen bygger på undersøgelser som er foretaget med henblik på en udgivelse i bogserien Danmarks Stednavne om stednavne på Læsø. Her præsenteres blandt andet nye tolkninger af to af øens vigtigste stednavne: <em>Læsø</em> med betydningen ‘den lægivende’ og bebyggelsesnavnet <em>Byrum</em> med efterleddet -<em>rum</em>, som tidligere begge af Kristian Hald har været tolket anderledes.</p> Birgit Eggert Copyright (c) 0 2020-05-04 2020-05-04 15 27 39 Navne fra landet https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120023 <p>Navneforskningens kendskab til danske stednavne bygger på mange forskellige slags kilder. Når det gælder de såkaldte lokale stednavne, især marknavne, stammer en stor del af vor viden fra deciderede indsamlinger af oplysninger om navne og deres lokale tolkning, som alle rigets skolelærere i perioden 1921-1952 blev opfordret til at redegøre for. På denne måde blev 126.271 lokale stednavne fra bondesamfundet registreret – og mange af disse formentlig dermed også reddet fra glemsel i takt med landbosamfundets forandring. Optegnelserne fra disse ‘skolelærerindberetninger’ har været til stor nytte for eftertidens navneforskning, ligesom mange af de herigennem bevarede navne fra landet har fået et nyt efterliv som vejnavne eller slægtsnavne.</p> Bent Jørgensen Copyright (c) 2020-05-04 2020-05-04 15 40 48 Birteline, Jakobine og Knudsine https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120024 <p>Kvindelige navne dannet til mandsnavne ved suffikset -<em>ine</em> står for en massiv navnemode i den danske personnavnebrug. Navnetypen er (formentlig) et højsocialt fænomen i sit udgangspunkt, men efterhånden er den blevet karakteristisk for den danske bondestand, og med tiden er tillige en del -<em>ine</em>-navne dannede til kvindenavne. -<em>Ine</em>-navnene er afledte enten med det primære suffix -<em>ine</em> eller et sekundært suffiks som eksempelvis -<em>dine</em>, -<em>mine</em> og -<em>sine</em>. I denne artikel præsenteres de foreløbige resultater af et trefaset pilotprojekt, hvor forskellige aspekter af brugen af -<em>ine</em>-navne tages op. Med udgangspunkt i navnestof i folketællinger fra det 18. og 19. århundrede redegøres for manifestationer af kvindelig navnedannelse ved -<em>ine</em>-afledning af mandsnavnene Morten og Søren samt -<em>ine</em>-navne dannet til kvindenavnene Birthe, Bodil, Karen og Mette. På baggrund af de samme folketællinger opstilles -<em>ine</em>-navne i Øster Flakkebjerg Herred på Sydvestsjælland og den nærtliggende købstad Næstved. Slutteligt undersøges opkaldelse efter nære slægtninge som motiv for -<em>ine</em>-navne i en sjællandsk bondeslægt fra Kellerød.</p> Lars-Jakob Harding Kællerød Copyright (c) 2020-05-04 2020-05-04 15 49 84 Fra Torkilstrup til Thaliasminde og fra våbenkongen Danmark til Blækhus Nielsen https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120025 <p>I navneforskning skelnes normalt mellem stednavne og personnavne, men indimellem overlapper de to kategorier hinanden. Siden gammel tid er personnavne blevet anvendt som forled i flere typer af stednavne, ligesom stednavne er blevet anvendt som især tilnavne og efternavne på personer på forskellig vis op gennem historien. Denne artikel vil give en række tidstypiske eksempler på, hvordan navne er vandret fra den ene kategori til den anden til forskellige tider, med særlig fokus på navne med tilknytning til personer og steder på landet.</p> Susanne Vogt Copyright (c) 2020-05-04 2020-05-04 15 85 117