https://tidsskrift.dk/landbohist/issue/feed Landbohistorisk Tidsskrift 2020-05-04T11:44:44+02:00 Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen jggj@hum.ku.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120020 Indledning 2020-05-04T11:15:25+02:00 Gudrun Gormsen gudrun.gormsen@hotmail.com Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen jggj@hum.ku.dk <p>Forside, kolofon, indholdsfortegnelse og forord.</p> 2020-05-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120021 Landsbyernes navne 2020-05-04T11:15:26+02:00 Peder Dam pda@odense.dk <p>De danske landsbynavne er en stor og varieret gruppe, og de er fra såvel forhistorisk tid, vikingetid, middelalder og den eftermiddelalderlige periode. Selvom der kun meget sjældent findes samtidige historiske kilder, der beskriver betydningerne af landsbynavne, eller bare angiver hvornår lands­byerne er anlagt, kan der ud fra navnenes sproglige indhold og ved brug af tværfaglige metoder fås et indblik i landsbyernes dateringer og en forståelse for de store regionale forskelle i Danmark. Der argumenteres i artiklen for tre primære lag: 1) et ældre lag fra før vikingetiden, 2) et yngre lag fra sen vikingetid og tidlig middelalder og 3) et sent lag fra den senere del af middelalderen og efter. Hvert af disse lag har deres distinkte regionale fordelinger.</p> 2020-05-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120026 Furen, Irum og Lovsko 2020-05-04T11:41:59+02:00 Birgit Eggert beggert@hum.ku.dk <p>Læsø er sent bebygget i forhold til resten af Danmark, og det var sandsynligvis opdagelsen af særligt salt vand ved øen som gav anledning til bosættelsen. Salt var værdifuldt i middelalderen, og for at udvinde saltet af vandet opstod en hel industri af saltsyderier som fortsatte saltudvindingen gennem flere århundreder. Disse saltsyderier krævede store mængder brænde, og det medførte at skoven forsvandt – selv tørven blev udnyttet til brænde. Det resulterede i en skovløs ø som i 1600-tallet var stærkt plaget af flyvesand. Man regner med at øen fik fast bosættelse i 1100-tallet, men kilderne er sparsomme, og kun få middelalderlige kilder fortæller om forhold på Læsø. Det gælder også stednavnene som for en stor del først kendes fra kilder fra 1600-tallet eller senere. Imidlertid kan stednavnene selvom de fleste er sent overleverede, fortælle om ældre forhold på øen, og i det følgende handler det om hvad navnene kan fortælle om den skov der engang var på Læsø, og om den rydning af skoven som var nødvendig for at gøre plads til bosættelsen. Artiklen bygger på undersøgelser som er foretaget med henblik på en udgivelse i bogserien Danmarks Stednavne om stednavne på Læsø. Her præsenteres blandt andet nye tolkninger af to af øens vigtigste stednavne: <em>Læsø</em> med betydningen ‘den lægivende’ og bebyggelsesnavnet <em>Byrum</em> med efterleddet -<em>rum</em>, som tidligere begge af Kristian Hald har været tolket anderledes.</p> 2020-05-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120023 Navne fra landet 2020-05-04T11:15:26+02:00 Bent Jørgensen berge@hum.ku.dk <p>Navneforskningens kendskab til danske stednavne bygger på mange forskellige slags kilder. Når det gælder de såkaldte lokale stednavne, især marknavne, stammer en stor del af vor viden fra deciderede indsamlinger af oplysninger om navne og deres lokale tolkning, som alle rigets skolelærere i perioden 1921-1952 blev opfordret til at redegøre for. På denne måde blev 126.271 lokale stednavne fra bondesamfundet registreret – og mange af disse formentlig dermed også reddet fra glemsel i takt med landbosamfundets forandring. Optegnelserne fra disse ‘skolelærerindberetninger’ har været til stor nytte for eftertidens navneforskning, ligesom mange af de herigennem bevarede navne fra landet har fået et nyt efterliv som vejnavne eller slægtsnavne.</p> 2020-05-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120024 Birteline, Jakobine og Knudsine 2020-05-04T11:38:15+02:00 Lars-Jakob Harding Kællerød l.j.h.kaelleroed@gmail.com <p>Kvindelige navne dannet til mandsnavne ved suffikset -<em>ine</em> står for en massiv navnemode i den danske personnavnebrug. Navnetypen er (formentlig) et højsocialt fænomen i sit udgangspunkt, men efterhånden er den blevet karakteristisk for den danske bondestand, og med tiden er tillige en del -<em>ine</em>-navne dannede til kvindenavne. -<em>Ine</em>-navnene er afledte enten med det primære suffix -<em>ine</em> eller et sekundært suffiks som eksempelvis -<em>dine</em>, -<em>mine</em> og -<em>sine</em>. I denne artikel præsenteres de foreløbige resultater af et trefaset pilotprojekt, hvor forskellige aspekter af brugen af -<em>ine</em>-navne tages op. Med udgangspunkt i navnestof i folketællinger fra det 18. og 19. århundrede redegøres for manifestationer af kvindelig navnedannelse ved -<em>ine</em>-afledning af mandsnavnene Morten og Søren samt -<em>ine</em>-navne dannet til kvindenavnene Birthe, Bodil, Karen og Mette. På baggrund af de samme folketællinger opstilles -<em>ine</em>-navne i Øster Flakkebjerg Herred på Sydvestsjælland og den nærtliggende købstad Næstved. Slutteligt undersøges opkaldelse efter nære slægtninge som motiv for -<em>ine</em>-navne i en sjællandsk bondeslægt fra Kellerød.</p> 2020-05-04T00:00:00+02:00 Copyright (c) https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/120025 Fra Torkilstrup til Thaliasminde og fra våbenkongen Danmark til Blækhus Nielsen 2020-05-04T11:15:27+02:00 Susanne Vogt vogt@hum.ku.dk <p>I navneforskning skelnes normalt mellem stednavne og personnavne, men indimellem overlapper de to kategorier hinanden. Siden gammel tid er personnavne blevet anvendt som forled i flere typer af stednavne, ligesom stednavne er blevet anvendt som især tilnavne og efternavne på personer på forskellig vis op gennem historien. Denne artikel vil give en række tidstypiske eksempler på, hvordan navne er vandret fra den ene kategori til den anden til forskellige tider, med særlig fokus på navne med tilknytning til personer og steder på landet.</p> 2020-05-04T00:00:00+02:00 Copyright (c)