Fra Vitskøl Kloster til herregården Bjørnsholm, 1536-1590

Abstract

Vitskøl Kloster var et stort munkekloster af cisterciensernes orden. Det blev stiftet i 1158 af kong Valdemar den Store, som af sin fædrene arv skænkede landsbyen Vitskøl med alt tilliggende til opførelse af abbediet. Rejsningen af det centrale klosteranlæg, en stor klosterkirke og dertil tre fløje, blev påbegyndt ved 1200-tallets indgang og først afsluttet i det tidlige 1500-tal. Det fortsatte formelt som kloster efter Reformationen, men blev sekulariseret i 1563, hvor det blev et len, inden det i 1573 overgik til privat besiddelse. Vitskøl Kloster var blevet til herregården Bjørnsholm. Under en stor restaurering af Vitskøl Kloster (1982- 1996) blev der indsamlet væsentlige iagttagelser om både det middelalderlige kloster og de eftermiddelalderlige ændringer. Det arkæologiske materiale er suppleret med et stort skriftligt kildemateriale, hvilket giver mulighed for en rimelig detaljeret bygningshistorisk redegørelse ved transformationen fra et kloster til en herregård, der skete gennem nedrivning og ombygning af klosterfløje samt nybygning. Til udredning af de økonomiske forhold i denne overgangstid umiddelbart efter Reformationen præsenteres en transskription af mageskiftet mellem kongen og adelsmanden Bjørn Andersen i 1573. Mageskiftet sammenholdes med abbed Anders’ jordebog fra 1552, og der redegøres for klosterets sammensatte økonomi, der i hvert fald delvis må have forudsætninger i den senmiddelalderlige godsdrift.