Erhverv, arbejdskraft og boligformer på landet i begyndelsen af 1800-tallet

Abstract

Omkring år 1800 faldt dødeligheden i Danmark, og da fødselshyppigheden fortsatte på et højt niveau, medførte det en betydelig befolkningstilvækst. De, der voksede op i de første årtier af 1800-tallet, skulle finde arbejde. For landbefolkningen var der kun få muligheder for bortvandring, fordi byerne stagnerede. Lovgivningen søgte at forhindre udparcellering af gårde, og derfor måtte mange tage til takke med at blive husmænd og landarbejdere. Denne artikel belyser i tal udviklingen i befolkningen. I folketællingerne 1801 og 1834 er hvert tiende landsogn udtaget som stikprøve, og mandtalslisterne i disse 170 sogne er analyseret med henblik på husholdsstrukturer og erhvervsforhold. En række tabeller viser endvidere væksten i landbrugets – og andre erhvervs – arbejdskraftindsats samt fordelingen på de enkelte typer af arbejdskraft.