"...denne herlige og meget nyttige Videnskab"

Læsning og skrivning som selvteknikker hos Søren Pedersen, Havrebjerg, 1806-38

Abstract

I de optegnelser, gårdfæsteren Søren Pedersen (f. 1776) fra Havrebjerg ved Slagelse efterlod sig, fylder læsning og skrivning meget. Her – mellem erindringer og optegnelser om gårdens drift, hans familieforhold, soldatertilværelse og meget andet – skriver han om, hvad det at læse og skrive betyder for ham, og vi får både indtryk af, hvad han har læst, og hvordan han har gjort det. For ham er det at læse og skrive både en nyttig kundskab og et moralsk-etisk middel, fordi det er betingelsen for reformeringen af hans landbrug i perioden 1810-38 såvel som et redskab til at arbejde med sit eget selv. Disse ‘videnskaber’ får vi indtryk af i den tekst, som han på én gang skriver og til dels også skriver om. Denne artikel ser nærmere på Søren Pedersens forhold til det at læse og skrive; og ikke mindst hvordan læsning og skrivning indgår som en slags ‘selvteknik’.