“Om bie-avlens nytte i mangfoldige henseender”

– et bidrag til biavlens kulturhistorie ca. 1550-1800

Abstract

Biavl har været et overset og forsømt område i den landbohistoriske forskning,
skønt biavl tidligere var vigtig for landbefolkningen og honningen det vigtigste
sødemiddel, frem til sukkeret blev almindeligt og tilgængeligt i 1800-tallet. I
artiklen beskrives biavlens redskaber og metoder i perioden 1550 til 1800, og
der ses nærmere på forskellige kilder bl.a. kogebøger, love, regnskaber og jordebøger,
som er med til at dokumentere biavlens historie. I denne periode var
biavlen mest knyttet til gårdbruget, hvor det senere hen især blev husmændene,
præsterne, lærerne og håndværkerne, der kom til at beskæftige sig med biavl.