Call for Papers

Kritiske perspektiver på #MeToo i Norden: Journalistikken, debatten, bevægelsen

Da #MeToo i oktober 2017 brød igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen, spredte hashtagget sig som en steppebrand til resten af verden og ramte også avisspalterne og den digitale nyhedsstrøm. #MeToo udløste en bevægelse over hele USA, England, Canada, Israel, Indien og Australien med mere end 85 millioner personer, der delte hashtagget (Kunst, Bailey, Prendergas & Gundersen, 2018). Siden da har andre hashtags fulgt eller er blevet genoplivet i kølvandet på #Metoo såsom #MeNoMore; #TrustWomen; #BelieveWomen; #BeenRapedNeverReported; #YesAllWomen; #HimToo, #BlackLivesMatter og #TimesUp, der hver især påpeger en indbyrdes interaktion mellem seksuel vold, identitet, politik, race, etnicitet, religion, handicap, sprog, fattigdom og menneskerettigheder i vores daglige liv (Rodino-Colocino, 2018; Menzies, Ringrose & Keller, 2018). Sociale bevægelser dækkes af journalistiske medier i forskellig grad og med forskellige nyhedsrammer. Dette særnummer af Journalistica udforsker hvordan – med særligt fokus på den nordiske region.

Omfanget, indholdet og tonen i den debat, som #MeToo skabte, var meget forskellige verden over. MeToo-bevægelsen og den journalistiske framing af bevægelsen adskilte sig eksempelvis på en række væsentlige punkter mellem Danmark og Sverige, to lande som ellers ofte sammenlignes på den internationale arena for køn og ligestilling (Askanius og Hartley, 2019). Eksempelvis resulterede #MeToo-bevægelsen i Sverige hurtigt i fysiske manifestationer i form af gadedemonstrationer, fakkeltog og andre protestbegivenheder, der var organiserede over hele landet, hvilket fik journalister, politikere og andre observatører til at kalde #MeToo 'en revolution', 'en katarsis i alle institutioner', 'et historisk øjeblik i Sverige' og den 'største sociale bevægelse i landet, siden kvinder kæmpede for at sikre stemmeretten'. I Danmark var der færre organiserede opfordringer til handling eller pres på at ændre lovgivningen og kun et par enkelte gadedemonstrationer. I oktober 2018, et år efter hashtagget satte gang i en global bevægelse, viste en meningsmåling bestilt af TV2, at en ud af fire danskere mente, at #MeToo-bevægelsen havde haft en negativ indflydelse på, hvordan danskere behandler andre, og at flertallet af danskere betragtede bevægelsen som en joke.

Dette vidner om interessante forskelle inden for den nordiske region, og dette særnummer af Journalistica udforsker, hvordan journalistikken i Norden påvirker og påvirkes af sociale bevægelser og spørger både, hvordan aktivisme dækkes, og hvordan journalistikken også kan ses som en form for selvstændig aktivisme.

Bidrag inden for følgende emner er særligt velkomne i særnummeret:

  • Dækningen af #MeToo og lignende sociale bevægelser i enkelte lande eller på tværs af de nordiske lande
  • Journalistisk praksis og dækningen af seksuel vold, feminisme, ligestilling og køn
  • Journalistik som aktivisme, journalistik om aktivisme
  • Journalistiske nyhedsværdier i relation til dækningen af seksuel vold, feminisme, ligestilling og køn
  • Journalistisk praksis og journalistiske roller i forhold til dækingen af sociale bevægelser
  • Presseetiske diskussioner omkring #MeToo-journalistikken
  • Kulturanalytiske, sociologiske, retoriske, lingvistiske, politologiske, juridiske perspektiv på #MeToo-bevægelsen og #MeToo-journalistikken
  • Intersektionelle perspektiv på #MeToo-bevægelsen og #MeToo-journalistiken

Deadline for artikler (max. 8.000 ord) er den 1. februar 2020. Der modtages artikler på dansk, norsk, svensk og engelsk. Alle artikler undergår dobbelt-blind peer review. Særnummeret forventes at udkomme i november 2020.

Artikler og eventuelle spørgsmål om særnummeret sendes til tema-redaktører Jannie Møller Hartley (jath@ruc.dk) og Tina Askanius (tina.askanius@mau.se).