https://tidsskrift.dk/journalistica/issue/feed Journalistica - Tidsskrift for forskning i journalistik 2019-05-06T07:25:16+02:00 Jonas Nygaard Blom blom@journalism.sdu.dk Open Journal Systems Tidsskrift for forskning i journalistik https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/113661 Redaktionelt forord 2019-05-02T22:11:43+02:00 Ejvind Hansen rb@dmjx.dk Hanne Jørndrup rb@dmjx.dk <p>Redaktionelt forord</p> 2019-05-02T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/113662 Et retorisk perspektiv på faktatjek 2019-05-06T07:25:16+02:00 Mette Bengtsson rb@dmjx.dk <p>Artiklen argumenterer for en læsning af faktatjekgenren i et retorisk perspektiv. Efter en kort gennemgang af faktatjekgenrens udvikling introduceres den journalistiske objektivitetsnorm med henblik på at diskutere, hvordan faktatjekgenren er funderet heri. Herefter fremsættes forslag til, hvordan man med afsæt i retorisk argumentationsteori kan nyfortolke objektivitetsnormen, hvilket indbefatter at gå fra at betragte fakta som faste, objektive sandheder, der kan dokumenteres, til i stedet hovedsageligt at forstå fakta som domæneafhængige sandsynligheder, som man gennem praktisk argumentation forsøger at opnå tilslutning til. Afslutningsvis operationaliseres det retoriske syn på fakta i forhold til faktatjekgenrens arbejdsmetode, produkt og modtagelse.</p> 2019-05-02T21:41:45+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/113664 I sandhedens grænseland 2019-05-06T07:22:33+02:00 Maria Bendix Wittchen rb@dmjx.dk <p>Da den såkaldte ubådssag startede, begyndte en sideløbende omfattende politiefterforskning og mediedækning af den drabssigtede Peter Madsen og den forsvundne/døde journalist Kim Wall. Denne artikel har et presseetisk perspektiv på dækningen, og gennem analyse af Ekstra Bladets journalistik diskuteres de presseetiske grænser og gråzoner, der opstår, når tabloidjournalisterne træder ind i en detektivrolle og efterligner politiets arbejdspraksis, samtidig med at de både skal levere fascinerende fortællinger med følelsesappel og er underlagt presseetiske regler. Studiet dokumenterer og diskuterer presseetiske dilemmaer, der opstår i relation til især motivspekulation, kildebrug, og når den hovedmistænkte er kendt i offentligheden.</p> 2019-05-02T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/113665 Trump versus Obama 2019-05-06T07:20:39+02:00 Hanne Jørndrup rb@dmjx.dk <p>Donald Trump er godt nyhedsstof. Danske aviser skriver meget og ofte om den 45. amerikanske præsident, hans besynderlige adfærd, lemfældige omgang med sandheden og gentagne kontroverser med pressen. Trumps fremkomst har også fået medieforskningen til tasterne i et utal af publikationer. Mindre fokus er der på journalistikkens eget normative blik på Trump, og hvordan det farver billedet af ham. Artiklen vil gennem en komparativ analyse af danske avisers dækning af henholdsvis Obamas og Trumps indsættelse som præsident i 2009 og 2017 blotlægge, hvordan en eksplicit normativ indstilling til de to præsidenter var til stede ved begge begivenheder.</p> 2019-05-02T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/113666 What do we talk about when we talk about the academisation of journalism? 2019-05-02T22:11:46+02:00 Birgitte Kjos Fonn rb@dmjx.dk <p>Well over a hundred years after the first journalism programmes were established at university level, the so-called academisation of journalism education is still subject to dispute. However, academisation is not one thing but many, and this article is an attempt to distinguish between several features making up the academisation of journalism. The approach is historical, primarily based on documentation from the history of Norway’s journalism education, as an understanding of when and how various traits of academisation that today seem to constitute one whole were introduced, can help us distinguish between the different forms. I distinguish between academisation from ‘above’ and academisation from ‘within’, and identify two kinds of academisation from above and six kinds of academisation from within. This is leading to a typology of eight different types of academisation of journalism.</p> 2019-05-02T22:03:07+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/113667 News criteria on social media Comparing news media use of Facebook and Twitter 2019-05-02T22:11:47+02:00 Jakob Linaa Jensen rb@dmjx.dk <p>The supply of news is larger than ever. However, traditional mass media are no longer in a privileged position as the exclusive gatekeepers of news; they face competition from alternative media, organizations and citizens who can produce and distribute news instantly through websites, blogs and social media. Furthermore, a significant share of news consumption is now based on links and stories appearing in users’ social media newsfeed. Every week, 56 percent of Danish citizens get news through social media that have become a major battleground for attention, clicks, viewers and readers (Schrøder et al. 2018). If traditional media are to retain attention and audience they have to play by social media logics.<br>This article identifies and compares news criteria of social media posts shared on 25 Danish Twitter accounts and 25 Danish Facebook pages, representing exactly the same 25 news media actors. Hereby I investigate the criteria by which media frame their stories shared through social media and compare different uses and strategies on Facebook and Twitter.</p> 2019-05-02T22:07:26+02:00 ##submission.copyrightStatement##