https://tidsskrift.dk/journalistica/issue/feed Journalistica 2021-04-21T03:01:53+02:00 Eva Mayerhöffer evamay@ruc.dk Open Journal Systems Tidsskrift for forskning i journalistik https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123482 Redaktionelt forord 2021-04-21T03:01:53+02:00 Mette Bengtsson bengtsson@ruc.dk Eva Mayerhöffer evamay@ruc.dk 2020-12-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Mette Bengtsson, Eva Mayerhöffer https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123483 Journalistica temanummer: Kritiske perspektiver på #MeToo i Norden: Journalistikken, debatten, bevægelsen 2021-04-21T03:01:49+02:00 Tina Askanius tina.askanius@mau.se Jannie Møller Hartley jath@ruc.dk 2020-12-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Tina Askanius, Jannie Møller Hartley https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123510 Brave women sound the alarm – representations of men and women in the Swedish media coverage of #MeToo 2021-04-21T03:01:30+02:00 Lisa Lindqvist lisa.lindqvist@kau.se Hillevi Ganetz hillevi.ganetz@gender.su.se <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>In autumn 2017 in Sweden, the #MeToo movement and sexual assault became a focus of broad debate. Swedish media coverage of the movement was centred around the many petitions made by anonymous groups of women to illuminate the extent of the problem of sexual assault, as well as a few cases of accusations against well-known and powerful men in both the culture and media industries. In order to elicit common representations of men and their female accusers, this study applies critical discourse analysis (CDA) to news media coverage and Facebook comments of three of those accused men: TV personality Martin Timell, journalist Fredrik Virtanen and culture personality Jean-Claude Arnault. The results indicate that representations of women as both witnesses and heroines work to reinforce notions of female responsibility as a means to halt sexual assault, while representations of men as sexual predators build on demarcations of illegal and mere misogynistic or “bad” behaviour, which in turn reinforce notions of male victimhood. These representations point to legal discourse as hegemonic, as it seems to limit the discussion and only present individual solutions, such as women bearing witness, to the structural problem of sexual assault. Simultaneously, the results indicate that the #MeToo movement and other feminist discourse have also had an effect on news media representations of sexual assault by broadening the concept beyond the consent/rape dichotomy.</p> </div> </div> </div> 2020-12-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Lisa Lindqvist, Hillevi Ganetz https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123511 Sports Journalism, Interns and #MeToo – did anything change? 2021-04-21T03:01:21+02:00 Heidi Røsok-Dahl heidro@oslomet.no Kristin Skare Orgeret Kristin.Orgeret@oslomet.no <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Norwegian news media were central actors in the dissemination of information about the #MeToo movement. Simultaneously, the media are made up of institutions and workplaces that are at times characterized by asymmetrical power relations. The aim of this article is to understand how those considered at the bottom of such power relations: young (female) interns in the sports journalism departments, experienced the effects of the #MeToo movement. Addressing the question if #MeToo changed anything, this article emphasizes the importance of combining the position that sexual harassment is not necessarily associated with a specific gender, at the same time recognizing that such harassment has first and foremost been part of a structural suppression of women. The article illustrates how facets of the journalistic culture and the myth of the “male genius” have marginalized those with unequal access to power in sports journalism, but also that the #MeToo movement has the potential to change this.</p> </div> </div> </div> 2020-12-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123500 ”Man ska’ jo nødigt blive en kvinde med en sag” 2021-04-21T03:01:34+02:00 Jannie Møller Hartley jath@ruc.dk Tina Askanius tina.askanius@mau.se <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Denne artikel undersøger dækningen af #metoo set med svenske og danske journalisters øjne. Via kvalitative interviews med journalister fra forskellige medier i begge lande viser studiet, hvordan de i dækningen oplevede at pendle mellem mere eller mindre passive og aktive professionelle roller (Bro 2008) og at være underlagt (ofte modstridige) idealer om objektiv nyhedsformidling. Det indebar, særligt i Sverige, et normativt ’push’ mod aktivisme i dækningen af #metoo-bevægelsen, mens danske journalister med henvisning til objektivitet og presseetik var mere tilbageholdende og passive, og udviste en frygt for at blive stemplet som holdningsprægede journalister eller sågar feministiske aktivister. Analysen belyser, hvor- dan den overordnede debatkultur og det politiske klima i et land har betydning for disse normative forhandlinger og for, hvorvidt man føler sig inkluderet eller ekskluderet af det professionelle fællesskab som journalist. Både internt på den kønnede redaktion og eksternt i forhold til nyhedsmediernes rolle i den bredere samfundsdebat om køn og ligestilling.</p> </div> </div> </div> 2020-12-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Jannie Møller Hartley, Tina Askanius https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123499 Medier, medicin og medikalisering 2021-04-21T03:01:39+02:00 Maja Klausen makl@sdu.dk Christa Lykke Christensen christal@hum.ku.dk <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Siden 2000 er receptpligtig kolesterolsænkende medicin, også kaldet statiner, blevet stadig mere almindeligt at få udskrevet. Denne artikel er interesseret i kolesteroldebattens tilstedeværelse i medierne og overvejer, om medierne kan tilskrives en rolle for, hvordan kolesterolsænkende medicin er blevet accepteret som standardtil- bud af både læger og lægfolk. På baggrund af en indholdsanalyse af kolesterol-debatten i danske, landsdækkende trykte aviser i perioden 2000-2017 peger artiklen på, at dækningen af statiner har haft avisernes opmærksomhed i hele undersøgelsesperioden med en stigning i antal artikler i periodens sidste halvdel fra 2009-2017. Analysen viser også, at aviserne B.T. og Ekstra Bladet har stået for hovedparten af dækningen fra 2009-2017, samt at et flertal af artikler formidlede en positiv holdning til statiner. Såvel tilstedeværelsen som fraværet af en sådan mediedebat kan have betydning for folks holdning og adfærd i forhold til risikoen for lidelsen forhøjet kolesterol, og debatten kan potentielt bidrage til tendensen mod ’medikalisering’, dvs. medicinsk intervention ved risiko for sygdom.</p> </div> </div> </div> 2020-12-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Maja Klausen, Christa Lykke Christensen https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123495 Journalistisk dækning af danske shitstorme: Genmæle, vidensbidrag og kildekontakt 2021-04-21T03:01:44+02:00 Emil Olsen emil.vro@gmail.com Nicklas Andersen nicklasbunck@gmail.com Ida Zachrau iza.minmail@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I denne artikel undersøger vi, hvordan danske journalister dækker det relativt nye, online mediefænomen ’shitstorme’. Vi argumenterer først for, at shitstorme er et biprodukt af negativ electronic word-of-mouth på sociale medier, og at shitstorme skal forstås i sammenhæng med allerede eksisterende studier af medieskandaler. Herefter etablerer vi en analyseramme til vores indholdsanalyse ud fra en række journalistiske idealer, som vi mener, at de fleste professionelle journalister bør kunne tilslutte sig – at journalister bør lytte til og give den anklagede part mulighed for genmæle, forsøge at tilføje nye og eksklusive kilder og perspektiver til deres historier og verificere og faktatjekke informationer. Vores empiri er indsamlet via Infomedia og består af i alt 1.107 artikler, der omhandler 10 shitstorme fra 2019. Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at de fleste journalister lader den anklagede part komme til genmæle, og at journalisterne også forsøger at tilføje eksklusive og nye kilder og perspektiver til deres historier. Ydermere kan vi konkludere, at shitstorme, hvor kritikken er rettet mod politiske aktører, i højere grad motiverer kildekontakt. Med afsæt i de analytiske konklusioner diskuterer vi afslutningsvis idealernes relevans i dækningen af shitstorme.</p> </div> </div> </div> 2020-12-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Emil Olsen, Nicklas Andersen, Ida Zachrau