Journalistica https://tidsskrift.dk/journalistica Tidsskrift for forskning i journalistik en-US <p>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</p> <ol> <li class="show">Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.</li> <li class="show">Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.</li> <li class="show">Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se <a href="http://opcit.eprints.org/oacitation-biblio.html" target="_new">The Effect of Open Access</a>).</li> </ol> bengtsson@ruc.dk (Mette Bengtsson & Eva Mayerhöffer) evamay@ruc.dk (Eva Mayerhöffer) Wed, 16 Dec 2020 22:42:09 +0100 OJS 3.2.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Redaktionelt forord https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123482 Mette Bengtsson, Eva Mayerhöffer Copyright (c) 2020 Mette Bengtsson, Eva Mayerhöffer https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123482 Wed, 16 Dec 2020 00:00:00 +0100 Journalistica temanummer: Kritiske perspektiver på #MeToo i Norden: Journalistikken, debatten, bevægelsen https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123483 Tina Askanius, Jannie Møller Hartley Copyright (c) 2020 Tina Askanius, Jannie Møller Hartley https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123483 Wed, 16 Dec 2020 00:00:00 +0100 Brave women sound the alarm – representations of men and women in the Swedish media coverage of #MeToo https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123510 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>In autumn 2017 in Sweden, the #MeToo movement and sexual assault became a focus of broad debate. Swedish media coverage of the movement was centred around the many petitions made by anonymous groups of women to illuminate the extent of the problem of sexual assault, as well as a few cases of accusations against well-known and powerful men in both the culture and media industries. In order to elicit common representations of men and their female accusers, this study applies critical discourse analysis (CDA) to news media coverage and Facebook comments of three of those accused men: TV personality Martin Timell, journalist Fredrik Virtanen and culture personality Jean-Claude Arnault. The results indicate that representations of women as both witnesses and heroines work to reinforce notions of female responsibility as a means to halt sexual assault, while representations of men as sexual predators build on demarcations of illegal and mere misogynistic or “bad” behaviour, which in turn reinforce notions of male victimhood. These representations point to legal discourse as hegemonic, as it seems to limit the discussion and only present individual solutions, such as women bearing witness, to the structural problem of sexual assault. Simultaneously, the results indicate that the #MeToo movement and other feminist discourse have also had an effect on news media representations of sexual assault by broadening the concept beyond the consent/rape dichotomy.</p> </div> </div> </div> Lisa Lindqvist, Hillevi Ganetz Copyright (c) 2020 Lisa Lindqvist, Hillevi Ganetz https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123510 Thu, 17 Dec 2020 00:00:00 +0100 Sports Journalism, Interns and #MeToo – did anything change? https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123511 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Norwegian news media were central actors in the dissemination of information about the #MeToo movement. Simultaneously, the media are made up of institutions and workplaces that are at times characterized by asymmetrical power relations. The aim of this article is to understand how those considered at the bottom of such power relations: young (female) interns in the sports journalism departments, experienced the effects of the #MeToo movement. Addressing the question if #MeToo changed anything, this article emphasizes the importance of combining the position that sexual harassment is not necessarily associated with a specific gender, at the same time recognizing that such harassment has first and foremost been part of a structural suppression of women. The article illustrates how facets of the journalistic culture and the myth of the “male genius” have marginalized those with unequal access to power in sports journalism, but also that the #MeToo movement has the potential to change this.</p> </div> </div> </div> Heidi Røsok-Dahl, Kristin Skare Orgeret Copyright (c) https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123511 Thu, 17 Dec 2020 00:00:00 +0100 ”Man ska’ jo nødigt blive en kvinde med en sag” https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123500 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Denne artikel undersøger dækningen af #metoo set med svenske og danske journalisters øjne. Via kvalitative interviews med journalister fra forskellige medier i begge lande viser studiet, hvordan de i dækningen oplevede at pendle mellem mere eller mindre passive og aktive professionelle roller (Bro 2008) og at være underlagt (ofte modstridige) idealer om objektiv nyhedsformidling. Det indebar, særligt i Sverige, et normativt ’push’ mod aktivisme i dækningen af #metoo-bevægelsen, mens danske journalister med henvisning til objektivitet og presseetik var mere tilbageholdende og passive, og udviste en frygt for at blive stemplet som holdningsprægede journalister eller sågar feministiske aktivister. Analysen belyser, hvor- dan den overordnede debatkultur og det politiske klima i et land har betydning for disse normative forhandlinger og for, hvorvidt man føler sig inkluderet eller ekskluderet af det professionelle fællesskab som journalist. Både internt på den kønnede redaktion og eksternt i forhold til nyhedsmediernes rolle i den bredere samfundsdebat om køn og ligestilling.</p> </div> </div> </div> Jannie Møller Hartley, Tina Askanius Copyright (c) 2020 Jannie Møller Hartley, Tina Askanius https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123500 Wed, 16 Dec 2020 00:00:00 +0100 Medier, medicin og medikalisering https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123499 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Siden 2000 er receptpligtig kolesterolsænkende medicin, også kaldet statiner, blevet stadig mere almindeligt at få udskrevet. Denne artikel er interesseret i kolesteroldebattens tilstedeværelse i medierne og overvejer, om medierne kan tilskrives en rolle for, hvordan kolesterolsænkende medicin er blevet accepteret som standardtil- bud af både læger og lægfolk. På baggrund af en indholdsanalyse af kolesterol-debatten i danske, landsdækkende trykte aviser i perioden 2000-2017 peger artiklen på, at dækningen af statiner har haft avisernes opmærksomhed i hele undersøgelsesperioden med en stigning i antal artikler i periodens sidste halvdel fra 2009-2017. Analysen viser også, at aviserne B.T. og Ekstra Bladet har stået for hovedparten af dækningen fra 2009-2017, samt at et flertal af artikler formidlede en positiv holdning til statiner. Såvel tilstedeværelsen som fraværet af en sådan mediedebat kan have betydning for folks holdning og adfærd i forhold til risikoen for lidelsen forhøjet kolesterol, og debatten kan potentielt bidrage til tendensen mod ’medikalisering’, dvs. medicinsk intervention ved risiko for sygdom.</p> </div> </div> </div> Maja Klausen, Christa Lykke Christensen Copyright (c) 2020 Maja Klausen, Christa Lykke Christensen https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123499 Wed, 16 Dec 2020 00:00:00 +0100 Journalistisk dækning af danske shitstorme: Genmæle, vidensbidrag og kildekontakt https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123495 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I denne artikel undersøger vi, hvordan danske journalister dækker det relativt nye, online mediefænomen ’shitstorme’. Vi argumenterer først for, at shitstorme er et biprodukt af negativ electronic word-of-mouth på sociale medier, og at shitstorme skal forstås i sammenhæng med allerede eksisterende studier af medieskandaler. Herefter etablerer vi en analyseramme til vores indholdsanalyse ud fra en række journalistiske idealer, som vi mener, at de fleste professionelle journalister bør kunne tilslutte sig – at journalister bør lytte til og give den anklagede part mulighed for genmæle, forsøge at tilføje nye og eksklusive kilder og perspektiver til deres historier og verificere og faktatjekke informationer. Vores empiri er indsamlet via Infomedia og består af i alt 1.107 artikler, der omhandler 10 shitstorme fra 2019. Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at de fleste journalister lader den anklagede part komme til genmæle, og at journalisterne også forsøger at tilføje eksklusive og nye kilder og perspektiver til deres historier. Ydermere kan vi konkludere, at shitstorme, hvor kritikken er rettet mod politiske aktører, i højere grad motiverer kildekontakt. Med afsæt i de analytiske konklusioner diskuterer vi afslutningsvis idealernes relevans i dækningen af shitstorme.</p> </div> </div> </div> Emil Olsen, Nicklas Andersen, Ida Zachrau Copyright (c) 2020 Emil Olsen, Nicklas Andersen, Ida Zachrau https://tidsskrift.dk/journalistica/article/view/123495 Wed, 16 Dec 2020 00:00:00 +0100