Call til temanummer: Kampen om sandheden

I de senere år er begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” dukket op i mediedebatten, ofte akkompagneret af profetier om, at vi er på vej mod det ”postfaktuelle samfund”, hvor kun individuelle sandheder hersker. Fælles for diskussionerne herom er, at nyhedsmedierne i høj grad synes at være omdrejningspunktet for disse sandhedskampe.

Vi får historier om, hvordan der bevidst fabrikeres falske nyheder, som spredes via sociale medier for at miskreditere politiske modstandere eller fjerne opmærksomhed fra uheldige sager. Falske historier, der også ukritisk bringes videre af etablerede medier i en tid, hvor hastighed og click-baits udfordrer grundighed og kildekritik.

Velrenommerede medier beskyldes også selv for at producere falske nyheder eller at være stærkt biased. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange anklaget de store amerikanske mainstream-medier for at fabrikere løgne i en politisk kampagne imod ham.

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt de etablerede kilder til sandhed – videnskab, forskning og autoritative statsinstitutioner – også er udfordret. Borgere og medier søger nu alternative sandhedskilder til fx sundhedsråd og behandlingsformer og udfordrer åbent sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Journalistikkens ekspertkildeforståelse synes derved også under forandring. Bliver viden og ekspertise ligestillet med holdninger og personlige sandheder?

Men hvad er der egentlig på spil i disse diskussioner om falsk og sandt? Er det overhovedet et nyt fænomen, eller er det en del af en fortsat diskussion om mediernes rolle, som til tider kaldes ”propaganda”, ”spin” eller nu ”fake news”?

Journalistica inviterer journalistik- og medieforskningen til at undersøge debatten om den problematiserede sandhed i journalistikken og den offentlige debat. Bidragene kunne tage udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvad eller hvem definerer sandhed, falske eller individuelle sandheder og løgn i journalistikken – og findes der et entydigt svar herpå på tværs af genrer, stofområder eller medier?
  • Hvis diskussioner omkring “fake news” får mere opmærksomhed end tidligere – hvad kan det så skyldes? Er det de sociale mediers indtog, nyhedsmediernes pressede økonomi eller et generelt skifte mod det postfaktuelle samfund, som kan forklare ændringerne?
  • Hvad betyder kampe om sandhed for hvilke roller ekspertkilder, videnskab og forskning kan indtage i journalistikken? Bliver videnskabelige sandheder afløst af personlige sandheder om f.eks. vaccinationsprogrammer, kostråd mm.?
  • Kan fake news-debatten evt. ses som positiv for nyhedsjournalistikken? (De store amerikanske nyhedsmedier melder fx om tilstrømning af nye abonnenter efter beskyldningerne fra Trump – kan den tendens spores andre steder?
  • Eller skal hele debatten om fake news som en forfaldsmyte ses som et strategisk forsvar for medier, journalister og deres egen privilegerede position i den offentlige debat?
  • Hvad mener vi overhovedet når vi taler om “fake news”. Er det nyhedernes sandhedsværdi, der er “fake”? Er det nyhedernes “nyhedsværdi”, der er fake? Eller er det, som Trump synes at mene, selve nyhedsmedierne, der er “fake”?

Deadline for artikler til bedømmelse er 1. juni 2018. Du er meget velkommen til at sende artikler tidligere end det.

Det er vigtigt at overholde Journalisticas retningslinjer for referencer og layout, da det er en væsentlig hjælp i vores arbejde med at bedømme og senere layoute artiklerne. Artiklernes maksimale længde er 34.000 anslag inklusive mellemrum, tabeller og litteraturliste. Vi optager artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk.

Retningslinjer findes her:

https://tidsskrift.dk/index.php/journalistica/about/submissions#authorGuidelines

Artikler SKAL sendes direkte til begge redaktører af næste nummer:

Ejvind Hansen

Danmarks Medie og Journalisthøjskole

eh@dmjx.dk

 

Hanne Jørndrup

Roskilde Universitet

hajoe@ruc.dk

Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK