Fællesskabsforståelser i fodbold for børn og unge med særlige behov
Resumé
Artiklen undersøger, hvordan børn og unge med særlige behov oplever fællesskab på et særligt tilrettelagt fodboldhold. Med afsæt i kvalitative interviews med spillere i projektet En del af holdet belyses, hvordan fællesskab for denne målgruppe i højere grad handler om tryg deltagelse, accept og tilhør end om nære venskaber. Analysen viser, at fodboldtræningen fungerer som et socialt frirum og et fælles tredje, hvor reducerede præstations- og relationskrav muliggør deltagelse på egne præmisser. Artiklen udfordrer dermed snævre forståelser af fællesskab i idrætten og peger på betydningen af også at anerkende løse forbindelser og gruppetilhør som værdifulde fællesskabserfaringer.
Referencer
Bentholm, A. (2013) Handicapidrættens Videnscenter, & Handicapidrættens Videnscenter. (2013). Idræt flytter grænser: for børn med autisme og ADHD (1. udgave). Handicapidrættens Videnscenter.
Bruselius-Jensen, Maria; Sørensen, Niels Ulrik; Katznelson, Noemi (2023) Fællesskaber i ungdomslivet. Når de gør godt, og når de gør ondt. Aalborg Universitet. Open publishing: https://aauforlag.dk/produkt/antologier-og-monografier/faellesskaber-i-ungdomslivet
Dansk Boldspil Union & Parasport Danmark (2023) EN DEL AF HOLDET. Trænermanual udarbejdet i samarbejde mellem Parasport Danmark, Videnscenter om Handicap og Dansk Boldspil-Union med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Glintborg, C., & Thøgersen, C. M. S. (2025). Almene fællesskabers betydning for mennesket: en introduktion. Psyke & logos, 46(1), 5–7. https://doi.org/10.7146/pl.v46i1.157738
Husen, M. (1985). Socialpædagogik og arbejdsprocesser. Socialpædagogernes Faglige Organisation.
Idrættens Analyseinstitut (2022) Idræt for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark. Litteraturreview og analyser fra Danmark i Bevægelse. Rapport. Idrættens Analyseinstitut, Aarhus. Open publishing: https://www.idan.dk/udgivelser/idraet-for-mennesker-med-funktionsnedsaettelser-i-danmark/
Kristensen, M. K. & Bentholm, A. (2025) En del af holdet – kvalitativ undersøgelse. UCViden: https://ucviden.ucn.dk/admin/editor/dk/atira/pure/modules/unifiedprojectmodel/external/model/project/editor/upmprojecteditor.xhtml?scheme=&type=&id=113986013
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2022). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave). Hans Reitzel.
Skrubbeltrang, L. S., Clement, S. L., Roersen, A. B. & Rossing, N. N. (2023) Uligheder og barrierer blandt børn og unge med særlige behov i idræt rapport. Aalborg Universitet. Open publishing: https://vbn.aau.dk/da/publications/muligheder-og-barrierer-blandt-b%C3%B8rn-og-unge-med-s%C3%A6rlige-behov-i-i/
Sundhedsstyrelsen (2016) Tilbud der gør en forskel – idræt til børn og unge med særlige behov. Sundhedsstyrelsen, Kbh. https://www.sst.dk/udgivelser/2016/tilbud-der-goer-en-forskel-idraet-til-boern-og-unge-med-saerlige-behov
Trivselskommissionen (2025) Et dansk svar på en vestlig udfordring. Trivselskommissionens afrapportering. Kbh. Open publishing: https://uvm.dk/aktuelt/i-fokus/trivselskommissionen/udgivelser/afrapportering/
Walther-Hansen, W. G. (2025). Jeg føler mig som en firkant blandt cirkler: skolefravær som situeret pædagogisk fænomen. Aalborg University Open Publishing. https://doi.org/10.54337/aau779425043
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
