“Kalder alle vogne”
Bevægelse i specialklasser for børn med ADHD og/ eller autisme
Abstract
Et godt skoleliv forudsætter trivsel, læring og deltagelse i fællesskaber, men for nogle børn med ADHD/ASF kan skolens krav og undervisningens struktur være udfordrende, hvilket stiller særlige krav til pædagogiske indsatser. Artiklen undersøger, hvordan pædagogisk personale i specialklasser oplever og skaber mening med bevægelse for denne elevgruppe. Med en hermeneutisk- fænomenologisk tilgang kombineres observationer med interviews med lærere og pædagoger. Analysen, fortolket gennem Hartmut Rosas begrebsapparat, belyser et pædagogisk paradoks mellem personalets behov for struktur og forudsigelighed og de relationelle betingelser, Rosa identificerer som afgørende for trivsel. Afslutningsvis peges på mulige trædesten for en kontekstspecifik og kropsligt forankret pædagogik i specialklasser.
References
Arnell, S., Jerlinder, K., Geidne, S., & Lundqvist, L. O. (2022). Experiences of stakeholder collaboration when promoting participation in physical activity among adolescents with autism spectrum disorder. Disability and Rehabilitation, 44(9), 1728–1736.
Ayvazoglu, N. R., Kozub, F. M., Butera, G., & Murray, M. J. (2015). Determinants and challenges in physical activity participation in families with children with high-functioning autism spectrum disorders from a family systems perspective. Research in Developmental Disabilities, 47, 93–105.
Ben-Arieh, A., & Frønes, I. (2011). Taxonomy for child well-being indicators: A framework for the analysis of the well-being of children. Childhood: A Global Journal of Child Research, 18(4), 460–476.
Bentholm, A. (2017). Du må ikke løbe uden for banen. En processociologisk undersøgelse af inklusion af elever med autisme og ADHD i skoleidrætten (PhD dissertation). Københavns Universitet.
Bentholm, A., & Nielsen, L. H. J. (2024). Idræt for alle i skolen med co-teaching? Et design-based-research projekt om deltagelse for børn med særlige behov i idrætsundervisningen. Forum for Idræt, 39, 86–111.
Bentholm, A., & Ramskov, D. (2023). Quality of reporting on physical activity content and teaching perspective: A scoping review on children with autism. European Journal of Adapted Physical Activity, 16, 8.
Bille, T., Schmidt, M. W., & Krantz, G. (2018). Bevægelse i specialpædagogisk undervisning – en fænomenologisk undersøgelse af bevægelsens betydning for læring og udvikling. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 2(1), 67–78.
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sports and exercise research. In B. Smith & A. Sparkes (Eds.), Routledge Handbook of Qualitative Research in Sport and Exercise (pp. 191–205).
Brinkmann, S. (2025). Etik i en kvalitativ verden. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder (pp. xx–xx). Hans Reitzels Forlag.
Børns vilkår. (2024). Børn og unges livskvalitet.
De Jaegher, H., & Di Paolo, E. (2007). Participatory sense-making: An enactive approach to social cognition. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 6(4), 485–507.
Elvén, B. H. (2010). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Pyskologisk Forlag.
Falkenberg, H., & Sauzet, S. (2023). At tænke med sanserne. In H. Falkenberg & S. Sauzet (Eds.), Multisensoriske metoder og analyse til undersøgelser af pædagogiske praksisser (pp. xx–xx). Samfunds Litteratur.
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219–245.
Frydendal, S., & Thing, L. F. (2023). PE as resonance? The role of physical education in an accelerated education system. Sport, Education and Society, 29(4), 468–480.
Fuchs, T. (2010). Phenomenology and psychopathology. In Handbook of Phenomenology and Cognitive Science (pp. 546–573). Springer Netherlands.
Gadamer, H.-G. (2007). Sandhed og metode: Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Hans Reitzels Forlag.
Gibson, J. J. (1979). The ecological approach to visual perception. Lawrence Erlbaum Associates.
Geertz, C. (1993). The interpretation of cultures: Selected essays. Basic Books.
Gjedde, C. A. (2023). Er trivsel et snydebegreb? En undersøgelse af professionelles hverdagsforståelser af trivsel. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 60(3), 47–57.
Hammersley, M., & Traianou, A. (2012). Ethics in qualitative research: Controversies and contexts. SAGE.
Hejlskov Elvén, B. (2018). Kort & godt om konflikter & low arousal. Dansk Psykologisk Forlag.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzels Forlag.
Lund, O. (2015). Suget i maven er legens drivkraft. Pædagogisk Extract, 15, 9–11.
Lund, O. (2020). Lidenskab. In O. Lund & J.-O. Jensen (Eds.), Sans for bevægelse: Livsnerven i pædagogisk arbejde (pp. xx–xx). Hans Reitzels Forlag.
Lund, O. (2024). Leg. In J.-O. Jensen, T. Piaster, & H. T. Jørgensen (Eds.), Idræt i skolen: En grundbog i idrætsdidaktik (pp. xx–xx). Akademisk Forlag.
Lykke, N. (2008). Kønsforskning: En guide til feministisk teori, metodologi og skrift. Samfundslitteratur.
Madsen, C. D. (red.), Rewitz, A. F., Poulsen, L. H., & Jensen, A. B. F. (2019). Plads til forskellighed: inspirationskatalog. VIA University College.
Madsen, K. L. (2023). Pedagogy of movement integration – a threefold pedagogy grown through action research. Pedagogies: An International Journal, 1–18.
Merriam, S. B. (1998). Qualitative research and case study applications in education. Jossey-Bass Publishers.
Munk, M. (2017). Inclusion and Exclusion in the Landscape of Physical Education: A case study of students’ participation and non-participation along with the significance of the curriculum approach in secondary school physical education. PhD dissertation. Aarhus Universitet.
Munk, M., Lund, O., & Jørgensen, H. T. (2024). Lektorer i idræt: Afskaffelsen af idrætsprøven kan blive den bedste gave for faget nogensinde. Monitormedier A/S.
Nyvang, C., & Vallgårda, K. (2018). Lykkeimperativet i folkeskolen. Tidsskrift for professionsstudier, 14(27), 16–21.
Ommundsen, Y. (2018). Motion og bevægelses betydning for elevernes psykosociale sundhed, trivsel og velvære. In J.-O. Jensen (Ed.), Motion og bevægelse i skolen (pp. xx–xx). Hans Reitzels Forlag.
Ostfeld-Etzion, S., Feldman, R., Hirschler-Guttenberg, Y., Laor, N., & Golan, O. (2016). Self-regulated compliance in preschoolers with autism spectrum disorder: The role of temperament and parental disciplinary style. Autism, 20(7), 868–878.
O’Toole, C., & Simovska, V. (2022). Wellbeing and education: Connecting mind, body, and world. In E. McLellan, C. Faucher, & V. Simovska (Eds.), Wellbeing and schooling: Cross cultural and cross disciplinary perspectives (pp. 21–34). Springer.
Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., & Roos, E. (2016). Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. Vidensråd for Forebyggelse.
Richardson, M., Moore, D. A., Gwernan-Jones, R., Thompson-Coon, J., Ukoumunne, O., & Rogers, M., et al. (2015). Non-pharmacological interventions for attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) delivered in school settings: Systematic reviews of quantitative and qualitative research. Health Technology Assessment, 19(45), 1–470.
Rosa, H. (2019). Resonance: A sociology of our relationship to the world. John Wiley & Sons.
Rosa, H. (2020). Det ukontrollerbare: Eksistensen.
Réol, L. A. (2022). Is physical activity good medicine for children and youth with attention-deficit hyperactivity disorder? Which aspects could influence outcomes? International Journal of Disability, Development and Education, 71(5), 687–702.
Simovska, V., & Kousholt, D. (2021). Trivsel – et befordrende eller tyrannisk begreb? Skitsering af et udvidet begreb om skoletrivsel. Pædagogiske Psykologisk Tidsskrift, 58(1), 54–63.
Statens Institut for Folkesundhed. (2022). Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med ADHD og ADD.
Trivselskommissionens. (2025). Et dansk svar på en vestlig udfordring.
Videnscenter om Handicap. (u.å.). Inklusion af børn med særlige behov i udeskole i almenskolen. Videnscenter om Handicap.
VIVE. (2023). Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD: En videnskortlægning.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
