“Faktisk fanger han jo meget mere, end vi lige regner med”
Bevægelse i børnehaven og børn med særlige behov
Abstract
Bevægelsesfællesskaber i børnehaven kan understøtte børns trivsel og motorik. Børn med særlige behov (SB) har sværere ved at være en del af bevægelsesfællesskaberne grundet deres udfordringer, og det pædagogiske personale finder dem svære at inkludere. Artiklen belyser personalets holdninger til og adfærd overfor børnene med SB i vokseninitierede bevægelsesfællesskaber. Gennem en tematisk analyse af den kvalitative empiri og teoribegreberne ikke-respektable kroppe og reguleringer ses, at pædagogerne grundlæggende har lave forventninger til børnene med SBs deltagelse. De oplever ikke, at børnene lever op til gældende normer for respektabel adfærd, hvilket fører til mange subtile reguleringer, der potentielt kan reducere børnenes deltagelsesmuligheder.
References
Andersen, M.M. (2023) Deltagelse en beskrivelse af begrebet og de faktorer og dynamikker, de har indflydelse på deltagelse. Videncenter om handicap: https://videnomhandicap.dk/wp-content/uploads/2023/02/Deltagelsesartikel_endelig.pdf
Aarhus Kommune (2019) Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. PPR, Børn og Unge, Aarhus Kommune.
Bandini L.G., Gleason J., Curtin C., et al. (2012). Comparison of physical activity between children with autism spectrum disorders and typically developing children. Autism 17(1): 44–54.
Bandura (1997) Self-efficay: the exercise of control. New Yourk: Freeman.
Beckett, T. (2022). Pædagogisk relationskompetence påvirker børns livsmuligheder. EVA TEMA, vol. 25.
Braun, V. & Clarke, V. (2023) Toward good pratice in thematic analysis: Avoiding common problems and be(com)ing a knowing researcher. International Journal of Transgender Health, Vol. 24, NO. 1., P. 1-6.
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sport and exercise research. I Routledge handbook of qualitative research in sport and exercise (s. 213-227). Routledge. Brostrøm, S. (2002). Børns sproglige læring via leg. Nordisk tidsskrift for spesialpedagogikk.
Bentholm, A. (2023) Når fysisk aktivitet er svært. Hvorfor har børn med særlige behov så svært ved at leve op til anbefalingerne om fysisk aktivitet i skolen? UCN Perspectiv, #13, s.38-48
Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan.
Børne- og Undervisningsministeriet (2019). Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2
Dencik, L. (1999). Fremtidens børn: om postmodernisering og socialisering. I L. Dencik og P.S. Jørgensen (Red.), Børn og familie i det postmoderne samfund. (s. 19-44). Hans Reitzels Forlag.
Cevea (2023) Det skæve Danmark. Kbh. https://cevea.dk/analyse/det-skaeve-danmark/
Christensen (Red.). Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave (s. 13-28). Dafolo.
Duus, G., & Bager, A. S. (2014). Aktionsforskning: en grundbog (1. udgave). Samfundslitteratur.
EVA og Børne- og Undervisningsministeriet (2020). Krop, sanser og bevægelse. Viden og inspiration til at arbejde med læreplanstemaet. https://emu.dk/sites/default/files/2021-03/8124%20EVA%20SPL%20T09%20Kort%20om%20KSOB_WEB14%20FINAL-a.pdf
EVA (2020). Faglig kompetenceudvikling i dagtilbud. Første afrapportering fra Viden om Praksis: OECD´s dagtilbudsundersøgelse 2018. Danmarks Evalueringsinstitut, KEVA (2021). Børn i udsatte positioner i dagtilbud: National kortlægning af kommuners understøttende arbejde. Danmarks Evalueringsinstitut, Kbh.
EVA (2024a). Daginstitutioners arbejde med børn i udsatte positioner. Spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut, Kbh.
EVA (2024b). Børn i udsatte positioner i daginstitutioner Spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere. Danmarks Evalueringsinstitut, Kbh.
EVA (2024c). Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner i dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut, Kbh.
EVA & VIVE (2025). Kvalitet i dagtilbud – National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn. VIVE
Fisker. T.B. (2014). Den sårbare inklusion: diagnoser og fællesskabende pædagogik i dagtilbud. Dafolo.
Frederiksen, M. (2020) Mixed methods-forskning. Red: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder. En grundbog. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag.
Gadamer, H. (2007). Sandhed og metode. 2. udg., Hans Reitzels Forlag
Glavind, N. & Pade, S. (2022). Udviklingstendenser på dagpleje og daginstitutioner 2022. Bureau 2000.
Halkier, B. (2020). Fokusgrupper. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder: En grundbog. (s.167-184). Hans Reitzels Forlag.
Haracopos, D. & Pedersen, L. (2000). Aspergers syndrom – fra diagnose til behandling. København, Videnscenter for autisme.
Holstein B.E., Henriksen T.B., Rayce S.B., Ringsmose C., Skovgaard A.M., Teilmann G.K., Væver M.S. (2021). Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. Vidensråd for Forebyggelse.
Jussim, L. & Harber, K. D. (2005). Teacher Expectations and Self-Fulfilling Prophecies: Knowns and Unknowns, Resolved and Unresolved Controversies. Personality and Social Psychology Review, Vol. 9, No. 2, 131–155.
Ketcheson, L. Hauck, J. L. & Ulrich, D. (2017) The levels of physical activity and motor skills in young children with and without autism spectrum disorder, aged 2-5 years. Autism, p.1-10.
Kildedal, K. (2014). Læringscirkler. I G. Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Laursen & Tofteng, D. Aktionsforskning: En grundbog (s. 183-192). Samfundslitteratur
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. udg. Hans Reitzels Forlag.
Launsø, L., Rieber, O. & Olsen, L. (2017) Forskning om og med mennesker, Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 7. udgave. Munksgaard.
Lloyd M, MacDonald M and Lord C (2013) Motor skills of toddlers with autism spectrum disorders. Autism 17(2): 133–146.
Ottesen, L. S. (2015) Observationsstudier i idrætsfeltet. Red: Thing, L. F. & Ottesen, L.S. Metoder i idræts- og fysioterapiforskning. Munksgaard.
Palludan, C. (2005). Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Pedersen, I. K. (2015) Validitet. Red: Thing, L. F. & Ottesen, L. S. Metoder i idræts- og fysioterapiforskning. 2. udgave. Munksgaard.
Ringmose, C. og Svindt, L. (2019). Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud. DPU.
Skeggs, B. (1999). Seeking differently: Ethnography and explanatory power. I: Australian Educatinal Researcher, volume 26, no.1.
Sundhedsstyrelsen (2019). Børn og bevægelse i dagtilbud, Kbh.
Sundhedsstyrelsen (2023a). Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år). Viden om sundhed og forebyggelse, Kbh.
Sundhedsstyrelsen (2023b). Fysisk aktivitet for de mindste børn. Viden om sundhed og forebyggelse, Kbh.
Sørensen, H.V. (2013.) Børns fysiske aktivitet i børnehaver. Ph.d.-afhandling. VIA Systime
Thomsen, J.P. (2022) Uddannelsesforventninger blandt danske unge. En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af elever i 9. klasse. VIVE
Toft, J. (2022) Forventningsfattigdom bremser unges uddannelsesdrømme. Vid&sans, Kbh. Identificeret: 25052025: Forventningsfattigdom bremser unges uddannelsesdrømme - Vid&Sans
Vidensråd for forebyggelse (2021). Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn.
Winther, H. (2015) Praktikerforskning. I L.F. Thing & S. Ottesen. Metoder i idræts- og fysioterapiforskning (s. 172-205.) Munksgaard.
Yang, L., Corpeleijn, E. & Hartman, E. (2023) A prospective analysis of physical activity and mental health in children: the GECKO Drenthe cohort. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity 20:114, p.1-12. https://doi.org/10.1186/s12966-023-01506-1
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
