Undersøgelse af samarbejdet om implementeringen af Fodbold for Hjertet
Resumé
Artiklen undersøger implementeringen af Fodbold for Hjertet, som er et projekt, der vil forbedre sundheden for personer med hjertekarsygdomme. Artiklen benytter den integrerede implementeringsmodel til at analysere, hvordan samarbejdet om implementeringen af Fodbold for Hjertet er forløbet i og mellem den centrale arbejdsgruppe og fire lokale arbejdsgrupper. Datagrundlaget er fokusgruppeinterviews i arbejdsgrupperne. Analysen viser, at implementeringen sker ved netværksbaseret tværsektorielt samarbejde, hvor den centrale arbejdsgruppe har fastsat rammerne, mens de lokale arbejdsgrupper
tilpasser implementeringen til deres lokale forhold. Implementeringens succes ser ud til at afhænge af, at der i arbejdsgrupperne blandt andet er konvergerende interesser og gensidig afhængighed mellem aktørerne.
Referencer
Børne- og Socialministeriet (2017). Strategi for et stærkere civilsamfund. (2017).
Kommuner og regioner. Finansministeriet. Lokaliseret på https://fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/
Bennike, S. (2016). Fodbold Fitness. Implementeringen af en ny fodboldkultur. Ph.d. afhandling. Københavns Universitet.
Bennike, S., Wikman, J. M., & Ottesen, L. S. (2014). Football Fitness - a new version of football? A concept for adult players in Danish football clubs. Scand J Med Sports, 24(1).
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sport and exercise research. In Routledge Handbook of Qualitative Research in Sport and Exercise: Routledge International Handbooks.
Fløtum, L. a., Ottesen, L. S., Krustrup, P., Mohr, M., Department of, F., Nutrition, . . . Institutionen för kost- och, i. (2016). Evaluating a Nationwide Recreational Football Intervention: Recruitment, Attendance, Adherence, Exercise Intensity, and Health Effects. BioMed research international, 2016, 7231545-7231548. doi:10.1155/2016/7231545
Halkier, B. (2016). Fokusgrupper: Samfundslitteratur.
Hauge, A. M., & Brorholt, G. (2018). Hjerterehabilitering: Hvad fremmer og hæmmer deltagelse? - Indblik fra litteraturen på området. Retrieved from
Hjerteforeningen. (2006). Rehabilitering og forebyggelse af hjertekarsygdom. Retrieved from
Hjerteforeningen (Producer). (2021, marts 9). Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark. Hjerteforeningen. Retrieved from https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/
Ibsen, B., & Habermann, U. (2005). Definition af den frivillige sektor i Danmark. Frivilligundersøgelsen - en kortlægning af den frivillige sektor i Danmark. Retrieved from
Klarlund Pedersen, B., & Andersen, L. B. (2018). Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling. Retrieved from Krustrup, P., & Krustrup, B. R. (2018). Football is medicine: it is time for patients to play. British journal of sports medicine, 52(22), 1412-1413. doi:10.1136/bjsports-2018-099377
Krustrup, P., Aagaard, P., Nybo, L., Petersen, J., Mohr, M., & Bangsbo, J. (2010). Recreational football as a health promoting activity: a topical review. Scandinavian journal of medicine & science in sports, 20(s1), 1-13. doi:10.1111/j.1600-0838.2010.01108.x
Larsen, S. E., Ottesen, L. S., & Hansen, H. F. (2020). Implementering af brobygning - fra kommunalt træningsforløb til idrætsforeninger eller idrætsfællesskaber. Københavns Universitet. Det Naturvidenskabelige Fakultet. Lokaliseret d. 9. maj 2021 fra https://holdspil.ku.dk/nyheder/2020/rapport-implementering-af-brobygning/WEB_Implementering_af_brobygning.pdf.
Leenaars, K. E. F., van der Velden-Bollemaat, E. C., Smit, E., Wagemakers, A., Molleman, G. R. M., & Koelen, M. A. (2018). The operational context of care sport connectors in the Netherlands. Health promotion international, 33(4), 622-634. doi:10.1093/heapro/dax005
Maxwell, J.A. (2013). Qualitative research design: an interactive approach (3. ed. Vol. 41). Thousand Oaks, Calif: SAGE Publications.
Milanovi, Z., Panteli, S., Aovi, N., Sporiš, G., Mohr, M., & Krustrup, P. (2019). Broad-spectrum physical fitness benefits of recreational football: A systematic review and meta-analysis. British journal of sports medicine, 53(15), 926-939. doi:10.1136/bjsports-2017-097885
Nielsen, G., Wikman, J. M., Jensen, C. J., Schmidt, J. F., Gliemann, L., & Andersen, T. R. (2014). Health promotion: The impact of beliefs of health benefits, social relations and enjoyment on exercise continuation. Scandinavian journal of medicine & science in sports, 24(S1), 66-75. doi:10.1111/sms.12275
O'Toole, L. J., & Montjoy, R. S. (1984). Interorganizational Policy Implementation: A Theoretical Perspective. Wiley and American Society for Public Administration, 44(6).
Ooms, L., Veenhof, C., Schipper-van Veldhoven, N., & de Bakker, D. H. (2015). Sporting programs for inactive population groups: factors influencing implementation in the organized sports setting. BMC sports science, medicine & rehabilitation, 7(1), 12-12. doi:10.1186/s13102-015-0007-8
Ottesen, L., Jeppesen, R. S., & Krustrup, B. R. (2010). The development of social capital through football and running: studying an intervention program for inactive women. Scandinavian journal of medicine & science in sports, 20(s1), 118-131. doi:10.1111/j.1600-0838.2010.01123.x
Rasmussen, S. R. (2011). Hjerterehabilitering - En oversigt over danske erfaringer og omkostninger. Dansk Sundhedsinstitut. Lokaliseret d. 17. april 2021 fra https://www.vive.dk/media/pure/8605/2036111.
Schmidt, M. L. K., Østergren, P., Cormie, P., Ragle, A.-M., Sønksen, J., & Midtgaard, J. (2019). “Kicked out into the real world”: prostate cancer patients’ experiences with transitioning from hospital-based supervised exercise to unsupervised exercise in the community. Supportive care in cancer, 27(1), 199-208. doi:10.1007/s00520-018-4306-y
Szulevicz, T. (2020). Deltagerobservation. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. s. 97-115.
Winter, S. C., & Nielsen, V. L. (2008). Implementering af politik: Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).