Pigefællesskaber i skateboarding
Resumé
Formålet med artiklen er at bidrage med viden om, hvilken betydning pigefællesskaber har for pigers deltagelse i skateboarding. I artiklen viser vi, hvordan kønsstrukturer udfolder sig i skateboarding, og hvilke deltagelsesmuligheder piger oplever, de har. Artiklen tager afsæt i et casestudie af et dansk pigeskateboardfællesskab, som er undersøgt med kvalitative interviews og deltagende observation. Med afsæt i Pierre Bourdieus sociologi argumenterer vi for, at der knytter sig konkrete fordele, men også ulemper til etableringen af rene pigefællesskaber i forhold til at skabe bedre muligheder for pigers deltagelse og anerkendelse i skateboarding som mandsdomineret aktivitet.
Referencer
Atencio, M., Beal, B., & Wilson, C. (2009). The distinction of risk: Urban skateboarding, street habitus and the construction of hierarchical gender relations. Qualitative Research in Sport and Exercise, 1(1), 3–20. https://doi.org/10.1080/19398440802567907
Bäckström, Å. (2013). Gender Manoeuvring in Swedish Skateboarding: Negotiations of Femininities and the Hierarchical Gender Structure. Young, 21(1), 29–53. https://doi.org/10.1177/1103308812467670
Bäckström, Å. & Nairn, K. (2018). Skateboarding beyond the limits of gender? Strategic interventions in Sweden. Leisure Studies, 37(4), 424–439. https://doi.org/10.1080/02614367.2018.1462397
Bradbury-Jones, C., Breckenridge, J., Clark, M. T., Herber, O. R., Wagstaff, C., & Taylor, J. (2017). The state of qualitative research in health and social science literature: a focused mapping review and synthesis. International Journal of Social Research Methodology, 20(6), 627–645. https://doi.org/10.1080/13645579.2016.1270583
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2019). Using thematic analysis in sport and exercise research. In B. Smith & A. C. Sparkes (Eds.), Routledge Handbook of Qualitative Research in Sport and Exercise (pp. 191–205). London og New York: Routledge
Bourdieu, P. (1986). The forms of capital. In J. Richardson (Ed.), Handbook of theory and research sociology of education (pp. 241–258). Greenwood Press.
Bourdieu, P. (1995). Distinksjonen – En sociologisk kritikk av dømmekraften. Oslo. Pax Forlag.
Bourdieu, P. & Wacquant, L. (1996). Refleksiv Sociologi (1 st ed). København. Hans Reitzels Forlag.
Højbjerre Larsen, S. (2022): The institutionalisation of Parkour in Denmark. A national case of how institutional isomorphism works and affect lifestyle sport, International Journal of Sport Policy and Politics, DOI: 10.1080/19406940.2022.2043928
Højbjerre Larsen, S., & Vig Jensen, S., 2017. Kampen om gadeidrætten. J. Hansen, ed. Folkelig sundhed og foreningsservice?: et debatskrift om DGI gennem 25 år. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). 160–177. https://www.dgi.dk/media/18616/debatskrift-om-dgi-gennem-25-aar.pdf
Halkier, B. (2015): Fokusgrupper. In Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015.), Kvalitative metoder: en grundbog (2. Udgave). København. Hans Reitzels Forlag.
Ibsen, B., Pilgaard, M., Støckel, J. T., & Høyer-Kruse, J. (2015). Pigers idrætsdeltagelse. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Movements Bind 2015 Nr. 1. https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/centre/c_isc/movements/2015/movements2015nr1.pdf
Ibsen, B. & Seippel, J., 2010. Voluntary organised sport in Denmark and Norway. Sport in Society, 10(4), 593-608. doi.org/10.1080/17430431003616266
Jensen, J. O. (2006). Fællesskab, fitness og foreningsidræt. Kulturanalytisk studie af fællesskabsrelationerne i to danske idrætsmiljøer. Aarhus. Aarhus Universitet.
Jensen, S. Y. M & Østergaard, J. S. (2018). Gode idrætsmiljøer for piger. Danmarks Idrætsforbund. https://www.dif.dk/media/w4kburtd/gode-idraetsmiljoer-for-piger.pdf
MacKay, S. & Dallaire, C. (2014). Skateboarding Women: Building Collective Identity in Cyberspace. Journal of Sport and Social Issues, 38(6), 548–566. https://doi.org/10.1177/0193723512467357
Pilgaard, M. & Kjær, M. (2020): Evaluering af Den Nationale Platform for GADEIDRÆT. Active Research. Lokaliseret d. 05.05.2021: https://www.idan.dk/udgivelser/evaluering-af-den-nationale-platform-for-gadeidraet/
Pilgaard, M. & Rask, S. (2016). Danskernes motions- og sportsvaner 2016. In Idrættens Analyseinstitut (Issue September). https://www.idan.dk/udgivelser/danskernes-motions-og-sportsvaner-2016/
Rask, S., Eske, M., Petersen, F., & Hansen, K. (2022). Danskernes motions- og sportsvaner 2020. Idrættens Analyseinstitut. https://www.idan.dk/udgivelser/danskernes-motions-og-sportsvaner-2020/
Sand, A. (2019). Skal fritiden være i faste rammer? Fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed. Dansk Sociologi 30(1), 1-29. http://dansksociologi.dk/2019/08/nyeste-nummer-af-dansk-sociologi-nr-1-aargang-30-2019-er-udkommet/
Stake, E. R. (1995). The art of case study research. SAGE Publications.
Thorpe, H. (2009). Bourdieu, feminism and female physical culture: Gender reflexivity and the habitus-field complex. Sociology of Sport Journal, 26(4), 491–516. https://doi.org/10.1123/ssj.26.4.491
Thorpe, H. & Chawanski, M. (2016). The ‘Girl Effect’ in Action Sports for Development:The Case of the Female Practitioners of Skateistan. In
Thorpe, H. & Olive, R. (Eds.), Women in Action Sport Cultures (pp. 133–152). London og New York: Routledge
Thorpe, H. & Olive, R. (2019). Conducting observations in sport and exercise settings. In Smith, B. & Sparkes, C. A. (Eds.), Qualitative Research in Sport and Exercise (pp. 124–138). London og New York: Routledge
Turner, D. (2013). The civilized skateboarder and the sports funding hegemony: a case study of alternative sport. In Sport in Society (Vol. 16, Issue 10, pp. 1248–1262). Taylor & Francis. https://doi.org/10.1080/17430437.2013.821256
Wheaton, B. (2000). ’ New lads?’ Masculinities and the ’new sport’ participant. Men and Masculinities, 2, 434-456. https://doi.org/10.1177/1097184X00002004004
Wheaton, B. (2004). Understanding lifestyle sports: consumption, identity, and difference. (ed (ed.)). London: Routledge.
Wheaton, B. & Thorpe, H. (2018). Action Sports, the Olympic Games, and the Opportunities and Challenges for Gender Equity: The Cases of Surfing and Skateboarding. Journal of Sport and Social Issues, 42(5), 315–342. https://doi.org/10.1177/0193723518781230
Young, A. (2006). The flipside: Young women understanding of the risks in skateboarding. Human Kinetics, University of Ottawa.
Brogaard, M. (2016): Sport: Kampen om ligestilling. Dansk kvindesamfund. Lokaliseret d. 21.05.2021: https://danskkvindesamfund.dk/sport-kampen-om-ligestilling/
DIF (2019): Danskernes idrætspris: Her er de tre idrætsprojekter fra Fyn, dommerpanelet sender videre. Lokaliseret d. 27.05.2021: https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/viaritzauforening/regional-presse/2019/11/20191113_danskernesidrtsprishererdetreidrtsprojekterfrafyndommerpaneletsendervidere
Instagram (2021a): Pushing Daisies. Lokaliseret d. 27.05.2021: https://www.instagram.com/pushingdaisiesskate/
Instagram (2021b): Tobin, P., (@pageetobin). Lokaliseret d. 11.05.2021: https://www.instagram.com/p/CM_vMLZAm4j/
Instagram (2021c): Brown, S., (@skybrown). Lokaliseret d. 11.05.2021: https://www.instagram.com/skybrown/
Siegumfeldt, C. (2020): Op på skateboardet: Flere piger skal prøve kræfter med streetsport.TVMV. Lokaliseret d. 17.05.2021: https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/op-paa-skateboardet-flere-piger-skal- proeve-kraefter-med-streetsport
UngOdense (2020): Ungdomskolen i Odense. Odense Street House. Lokaliseret d. 21.05.2021: https://ungodense.dk/index.php?open=1370&menu_id=109

Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).