Den organiserede idræts betydning for fysisk aktivitet under Corona
DOI:
https://doi.org/10.7146/ffi.v37i1.129412Resumé
Artiklen belyser, hvordan Corona i 2020 påvirkede den voksne befolknings fysiske aktivitetsniveau i fritiden. Analyserne bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse af danskernes bevægelsesvaner under forskningsprojektet Danmark i Bevægelse. Godt 163.000 borgere – 15 år og ældre – besvarede i oktober og november måned 2020 et spørgeskema, som bl.a. omfattede spørgsmål om, i hvilken grad det fysiske aktivitetsniveau var større eller mindre i sammenligning med før Corona. Analyserne viser, at ændringerne i det fysiske aktivitetsniveau i fritiden afhang dels af, hvilke bevægelsestyper den enkelte praktiserer, dels af køn, alder og socioøkonomisk baggrund.
Referencer
Bauman, A.E., Reis, R.S., Sallis, J.F., Wells, J.C., Loos, R.J.F. & Martin, B.W. (2012). Correlates of physical activity: why are some people physically active and others not? Lancet 2012: 380, 258-71.
Bourdieu, P. (1978). Sport and social class. Social Science Information, 17(6), 819–840.
Bourdieu, P. (1990). The logic of practice. Cambridge, MA: Polity Press.
Christensen, A.I., Davidsen, M., Ekholm, O., Pedersen, P.V. & Juel, K. (2013). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folkesundhed.
Christensen A. I., Ekholm O., Gray L., Glümer C. & Juel K. (2015). What is wrong with non-respondents? Alcohol-, drug- and smoking-related mortality and morbidity in a 12-year follow-up study of respondents and non-respondents in the Danish Health and Morbidity Survey, Addiction.
Christiansen, L. B, Cerin, E., Badland, H., Kerr, J., Davey, R., Troelsen, J., Van Dyck, D., Mitáš, J., Schofield, G., Sugiyama, T., Salvo, D., Sarmiento, O. L., Reis, R., Adams, M., Frank, L., Sallis, J. F. (2016). International comparisons of the associations between objective measures of the built environment and transport-related walking and cycling: IPEN Adult Study. I: Journal of Transport & Health, Vol. 3, Nr. 4, 12.2016, s. 467-478.
Constandt, B., Thibaut, E., Bosscher, V-D. Scheerder, J., Ricour, M., & Willem, A. (2020). Exercising in Times of Lockdown: An Analysis of the Impact of COVID-19 on Levels and Patterns of Exercise among Adults in Belgium. International Journal of Environmental Research and Public Health. Publiceret den 10. Juni, 2020.
Davison, K. K. & Lawson, C. T. (2006). Do attributes in the physical environment influence children’s physical activity? A review of the literature. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 3 (19), 1-17.
Elster, J. (1989). Social norms and Economic Theory. Journal of Economic Perspective, Vol. 3, No. 4 (pp. 99-117)
Engström, L-M., Redelius, K. & Larsson, H. (2017). Logics of practice movement culture: Lars-Magnus Engström’s contribution to understanding participation in movement cultures. Sport, Education and Society.
Fröberg, A. (2021). Physical distance, lockdown and physical activity? A brief summary of reviews investigating physical activity during the COVID-19 pandemic. Idrottsforum, august 23, 2021. Malmö University.
Hallmann. K., Wicker. P., Breuer. C. & Schönherr, L. (2012). Understanding the importance of sport infrastructure for participation in different sports – findings from multi-levelmodeling. European Sport Management Quarterly, 12 (5), 525-544.
Høyer-Kruse, J. (2013). Kommunal planlægning af idrætsfaciliteter. Ph.d. afhandling. Institut for Idræt og Biomekanik. Syddansk Universitet.
Hohnen, M. (2020). 40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen. Danmarks Statistik, 22. September, 2020. https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-09-22-40-pct-arbejde-hjemme-under-nedlukningen
Høyer-Kruse, J. og Ibsen, B. (2021). What can the Corona lockdown teach us about sports participation and how it can be promoted? I Krieger, J., Henning, A. and Pieper, L.P. Restart: Sport After the Covid-19 Lockdown. Publisher: Common Ground. Champaign, Illinois (under udgivelse).
Ibsen, B. (2012). Dansk idrætspolitik – mellem frivillighed og statslig styring. I Eichberg, H. Idrætspolitik i komparativ belystning – national og international. Syddansk Universitetsforlag.
Ibsen, B., Høyer-Kruse, J. og Elmose-Østerlund, K. (2021). Danskernes bevægelsesvaner og motiver for bevægelse. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Syddansk Universitet.
Jensen, H.A.R., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A.I. (2017). Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen.
Kirkegaard, H., Eske, M og Rask, S. (2020 a). Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen. Notat 1.1: Idrætsdeltagelse og brug af digitale træningsmuligheder. Idrættens Analyseinstitut. https://idan.dk/vidensbank.
Kirkegaard, H., Eske, M og Rask, S. (2020 b). Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen. Notat 1.2: Nye motions- og sportsvaner under nedlukningen. Idrættens Analyseinstitut. https://idan.dk/vidensbank.
Kägi, J., Klostermann, C., Hayoz, C., Schlesinger, T. & Nagel, S. (2017). The impact of structural conditions in municipalities on sport participation of adolescents and young adults in Switzerland. University of Bern.
Limstrand, T. (2008). Environmental characteristics relevant to young people’s use of sports facilities: a review. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 18, 275-287.
Møller, S.P., Ekholm, O. & Thygesen, L.C. (2021). Betydningen af Covid-19 krisen for mental sundhed, helbred og arbejdsmiljø. Statens Institut for Folkesundhed.
Pilgaard, M. & Rask, S. (2016). Danskernes motions- og sportsvaner 2016. Idrættens Analyseinstitut.
Prins, R., Mohnen S., van Lenthe, F., Brug J. & Oenema, A. (2012). Are neighbourhood social capital and availability of sports facilities related to sports participation among Dutch adolescents? International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 9 (90).
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions. Contemp Educ Psychol, 25(1), 54-67. doi:10.1006/ceps.1999.1020
Rütten, A., Frahsa, A. & Abu-Omar, K. (2010). Zur Entwicklung von politischen und infrastrukturellen Ansätzen in der Gesundheitsförderung durch Bewegung. Eine international Analyse. Spectrum für Sportwissenschaften, 22 (2), 18-31.
Sallis, J. F., Cervero, R.B., Ascher, W., Henderson, K.A., Kraft, M.K. & Kerr, J. (2006): An Ecological Approach To Creating Active Living Communities: Annu. Rev. Public Health: 27: 297-322.
Sallis, J.F., Cerin, E., Conway, T., Adams, M.A., Frank, L.D., Pratt, M., Salvo, D., Schipperijn, J., Smith, G., Cain, K.L., Davey, R., Kerr, J., Lai, P., Mitás, J., Reis, R., Sarmiento, O.L., Schofield, G., Troelsen, J., Van Dyck, D., Bourdeaudhuij, I.D., Owen, N. (2016). Physical activity in relation to urban environments in 14 cities worldwide: a cross-sectional study. The Lancet, Volume 387, Issue 10034, pages 2207-2217.
Thibau, A.; Scheerder, J. & Claes, E. (2017). Sports participation determined. Supply versus demand. Presentation at EASS-conference in Prague, 2017.
Ulseth, A-L.B. (2007). Mellom tradisjon og nydannelse. Analyser av fysisk aktivitet blant voksne i Norge. Avhandling. Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo.
Vallerand, R. J. og Thill, E. E. (1993). Introduction au concept de motivation. In R. J. Vallerand and E. E. Thill (Eds.), Introduction a` la psychologie de la motivation (pp. 3–40). Laval, QC: E´ tudes Vivantes
Wicker, P., Breuer, C. & Pawlowski, T. (2009). Promoting Sport for All to Age-specific Target Groups: The Impact of Sport Infrastructure. European Sport Management Quarterly, 9(2), 103-118.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
