Øvelse i idrætsundervisningen
DOI:
https://doi.org/10.7146/ffi.v36i1.127295Resumé
Denne artikel undersøger, hvordan idrætsunderviseren kan understøtte elevernes øvelse i idræt. Med udgangspunkt i definitionen af hvad øvelse i idræt er og anvendelse af indirekte pædagogik, undersøges det, hvordan idrætslærere i praksis understøtter, at eleverne øver sig i idrætsundervisningen. Undersøgelsen bygger på observation af idrætsundervisningen i 7. klasse samt interviews med elever og undervisere. Der identificeres to praksis cases i undervisningen i hhv. volleyball og parkour. Disse cases analyseres og det identificeres, at underviserens udførlige kropslige demonstrationer og engagement i øvelsens indhold er særligt afgørende for elevernes lyst til at øve sig og for at understøtte elevernes øvelse. Samtidigt understreges det, at underviseren skal være meget varsom med at lægge beslag på elevens frie vilje og derimod ‘lade eleverne være’ i undervisningen, forstået som at underviseren retter sit engagement mod indholdet af elevernes øvelse.Referencer
Aggerholm, K., Standal, O., Barker, D. M., & Larsson, H. (2018). On practising in physical education: outline for a pedagogical model. Physical Education and Sport Pedagogy, 0(0), 1–12. https://doi.org/10.1080/17408989.2017.1372408
Backman, E., & Larsson, H. (2016). What should a physical education teacher know? An analysis of learning outcomes for future physical education teachers in Sweden What should a physical education teacher know? An analysis of learning outcomes for future physical education teachers in Sw, 8989(March). https://doi.org/10.1080/17408989.2014.946007
Barker, D. M., Aggerholm, K., Standal, O., & Larsson, H. (2017). Developing the practising model in physical education: an expository outline focusing on movement capability. Physical Education and Sport Pedagogy, (August), 209–221. https://doi.org/10.1080/17408989.2017.1371685
Biesta, G. (2020). Risking Ourselves in Education: Qualification, Socialization, and Subjectification Revisited. Educational Theory, 70(1), 89–104. https://doi.org/10.1111/edth.12411
De Jaegher, H. (2019). Loving and knowing: reflections for an engaged epistemology. Phenomenology and the Cognitive Sciences. https://doi.org/10.1007s11097-019-09634-5
Dempsey, N. P. (2010). Stimulated Recall Interviews in Ethnography. Qualitative Sociology, 33, 349–367.
Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing Ethnographic Fieldnotes (Second Edi). Chicago and London: The University og Chicago Press.
Guldbrandsen, L. M. (2019). Opvækst og psykisk udvikling. (L. M. Guldbrandsen, Ed.) (2nd ed.). København: Akademisk Forlag.
Gulløv, E. (2003). Feltarbejde blandt børn - metodologi og etik i etnografisk børneforskning (1st ed.). Gyldendal. Retrieved from https://www.saxo.com/dk/feltarbejde-blandt-boern_eva-gulloev_haeftet_9788702014860
Illeris, K. (2012). Læringsteoriens elementer - hvordan hænger det hele sammen? In K. Illeris (Ed.), 49 tekster om læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og Didaktik – Nye Studier (1st ed.). Aarhus: KLIM.
Kretchmar, R. S. (2000). Kretchmar Moving and being moved: Implications for practice. National Association for Physical Education in Higher Education.
Kvale, S., & Brinkman, S. (2015). Interview (3.). Hans Reitzels Forlag.
Maclaren, K. (2002). Intercorporeality, Intersubjectivity and the Problem of “Letting Others Be.” Chiasmi International, 4, 187–208. https://doi.org/10.5840/chiasmi2002431
Merleau-Ponty, M. (2013). Phenomenology of perception. Taylor and Francis Ltd.
Møller, J., & Rahbæk, R. K. (2015). Højskolepædagogik (1st ed.). Klim.
Nørgaard, F., & Jensen, J.-O. (2020). Øvelse – Bevægelse og eksistentiel læring i børnehaven.
In J.-O. Jensen & O. Lund (Eds.), Sans for bevægelse - Livsnerven i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Pink, S., & Morgan, J. (2013). Short-Term Ethnography: Intense Routes to Knowing. Symbolic Interaction, 36(3), 351–361. https://doi.org/10.1002/SYMB.66
Saeverot, H. (2013). Indirect pedagogy : some lessons in existential education. SensePublishers.
Shulman, L. (1987). Knowledge and Teaching: Foundations of the New Reform. Harvard Educational Review, 57(1), 1.23.
Siedentop, D. (2002). Content Knowledge. Journal of Physical Education, (4).
Sloterdijk, P. (2013). You Must Change Your Life. Cambridge: Polity Press.
Børne- og undervisningsministeriet (2019a). Idræt Fælles Mål. https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Idr%C3%A6t.pdf
Børne- og undervisningsministeriet. (2019b). Idræt Undervisningsvejledning https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Vejledning_Idr%C3%A6t.pdf
Ytting, L. (2015). Videnskabsetik. In L. F. Thing & L. S. Ottesen (Eds.), Metoder i idræts- og fysioterapiforskning (2nd ed., p. 448). København: Munksgaard.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
