»Hvorfor må vi ikke røre ved dem, hvis det er vores værker?« – Børns møder med kulturarv
DOI:
https://doi.org/10.7146/buks.v42i72.165759Nøgleord:
kulturarv, børn, performativitet, ; multisensorisk kommunikation, kulturinstitutionerResumé
Artiklen undersøger, hvordan børn møder og bruger kulturarv på tre nationale kulturinstitutioner: Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Med afsæt i observationer og interviews, analyseres børns engagement ud fra tre temaer: det kropslige og sanselige, tidslighed og autenticitet samt hverdagslivets betydning. Analysen trækker på Laurajane Smiths kritiske kulturarvsbegreb og Ruth Finnegans forståelse af multisensorisk kommunikation. På tværs af temaerne viser artiklen, at børn møder kulturarv legende og performativt, gennem erfaringer fra deres hverdag, og via reflekterende og forhandlende processer. Børn kan med disse forskellige praksisser udfordre autoriserede kulturarvsforståelser. Samtidig viser artiklen, at institutionernes rammer både åbner for og begrænser bestemte måder at engagere sig på. Samlet set bidrager artiklen til at udvide forståelsen af børn som aktive og meningsskabende aktører i kulturarvssammenhænge.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 © BUKS og forfatterne

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ingen bearbejdelser (by-nd).
Tidsskriftet følger dansk ophavsret