Innovationsdiffusion

Abstract

I artiklen gennemgås klassisk innovationsdiffussionsteori. Der argumenteres for, at denne kan ses som en overordnet kommunikationsmodel med en afsenderside og modtagerside, men at begge sider må udvides med modeller og begreber hentet fra beslægtede fag, hvis teorien skal bruges til at forklare diffusionsprocesser og ikke bare beskrive dem. I artiklen anvendes blandt andre konvergensmodellen for kommunikation og Bruno Latour’s videnskabssociologi med dette formål for øje, og den udvidede innovationsdiffusionsteori anvendes på flere illustrative cases.