https://tidsskrift.dk/bibarb <p>Biblioteksarbejde er et afsluttet tidsskrift. <br /><br />Det efterfølgende tidsskrift <a href="https://tidsskrift.dk/danbibfor">Dansk Biblioteksforskning</a> findes også på denne platform, og er også afsluttet.</p> <p>Herefter fulgte i 2012 <a href="https://tidsskrift.dk/ntik">Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling</a>, der også kan findes på denne platform. Dette tidsskrift er også afsluttet. <br /><br />Endeling kan de seneste udgivelser fra 2020 og frem ses på <a href="https://tidsskrift.dk/njlis/">Nordic Journal of Library and Information Studies</a> - også på denne platform.</p> <p>Tidsskriftet Biblioteksarbejde blev i sin tid udgivet af den daværende Danmarks Biblioteksskole, som siden skiftede navn til Det Informationsvidenskabelige akademi. Senere omdøbt til Institut for Informationsstudier og lagt ind uner Københavns Universitet. Og endelig igen omdøbt til Institut for Kommunikation. Alle adresser og mailadresser i den trykte udgave er derfor forkerte.</p> da-DK <span>Dette tidsskrift tilbyder øjeblikkelig Open Access til tidsskriftets indhold på baggrund af princippet om, at gratis offentlig adgang til forskning understøtter en større global udveksling af viden.</span> nanna.kann.rasmussen@hum.ku.dk (Nanna Kann-Rasmussen) kmoe@kb.dk (Karen Margrethe Ørnstrup) Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97746 <p><span style="font-family: Arial; font-size: small;"><span>1. udgave, december 2004</span></span></p><p><span style="font-family: Arial; font-size: small;"><span>ISBN 87-88524-79-5<br /> ISSN 0106-2514<br /><br /><span style="font-family: Arial;"><strong>TEMA: Kommunikation og Diskurs</strong></span></span></span></p><p><span style="font-family: Arial; font-size: small;"><span>© Forfatterne og Danmarks Biblioteksskole. <br /> Det er tilladt at kopiere frit til privat brug med tydelig kildeangivelse. Kopiering i større omfang til undervisningsbrug o.l. kan kun ske efter indhentning af forfatternes og Danmarks Biblioteksskoles tilladelse eller i henhold til kopieringsaftale med Copy-Dan.Abonnement for 24. årgang kr. 350 inkl. moms.</span></span></p><p><span style="font-family: Arial; font-size: small;"><span><strong>Redaktion</strong>: <br /> Hans Jørn Nielsen (ansvh.)<br /> Marianne Lykke Nielsen<br /> Camilla Moring<br /> Lennart Björneborn</span></span></p><p><span style="font-family: Arial; font-size: small;"><span><strong>Redaktører af dette nummer:</strong><br /> Hans Elbeshausen<br /> Camilla Moring<br /> Lennart Björneborn</span></span></p><p><span style="font-family: Arial; font-size: small;"><span><strong>Layout: </strong><br /> Bruno Kjær</span></span></p> Hans Elbeshausen Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97746 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97747 <p>Intet abstract.</p> Hans Elbeshausen Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97747 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97748 Denne artikel har til formål at præsentere en sociologisk og kommunikationsteoretisk forståelsesramme for kulturinstitutioners arbejde i et i stigende grad fragmenteret samfund ved at fokusere på netværkskommunikation. Artiklen udfordrer kulturinstitutioners traditionelle, oftest politisk definerede (men samtidig ofte internaliserede) rolleforståelse som (envejs-)kulturformidlere i integrationen af kulturelle minoriteter. I stedet foreslås, med afsæt i netværkstilgangen, en forståelse af kulturinstitutioner som kulturmødesteder, der er forankret i og interagerer med diverse minoritetsnetværk for at bidrage til en gensidig kulturtilpasning. Der argumenteres for, at en sådan forståelse på længere sigt også rummer bedre argumenter til at beskytte og øge disse institutioners egen legitimitet. Roy Langer Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97748 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97749 I artiklen gennemgås klassisk innovationsdiffussionsteori. Der argumenteres for, at denne kan ses som en overordnet kommunikationsmodel med en afsenderside og modtagerside, men at begge sider må udvides med modeller og begreber hentet fra beslægtede fag, hvis teorien skal bruges til at forklare diffusionsprocesser og ikke bare beskrive dem. I artiklen anvendes blandt andre konvergensmodellen for kommunikation og Bruno Latour’s videnskabssociologi med dette formål for øje, og den udvidede innovationsdiffusionsteori anvendes på flere illustrative cases. Mikkel Kristoffersen Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97749 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97750 Artiklens formål er at diskutere hvordan diskursanalysen kan anvendes som metode til identificering af kollektive informationsbehov. For det første ses der på Sanna Taljas arbejde med diskursanalysen med hensyn til både de teoretiske overvejelser om analysen generelt set og de mere fagspecifikke problemstillinger i relation til begrebet informationsbehov. Inspireret af Taljas arbejde foretages der for det andet en konkret diskursanalyse af et indsamlet materiale, der er hentet fra området af de mange aktuelle indsatser for etablering af netværk mellem videnskab og virksomheder. Analysematerialet består dels af en indspillet mødesamtale mellem nogle forskere og nogle virksomhedsfolk vedrørende indgåelse af en eventuel netværksaftale, og dels to udvalgte teoretiske tekster af henholdsvis Ulrich Beck og Helga Nowotny m.fl. Analysen af det teoretiske materiale bliver referencerammen for fortolkningen af det empiriske materiale. For det tredje gives der en konklusion på den konkrete anvendelse af diskursanalysen til identificering af kollektive informationsbehov på det beskrevne område. Analyseresultatet antyder, at der i debatten om netværksprojekterne eksisterer nogle konflikter mellem de forskellige diskurser. Disse konflikter udtrykker kollektive informationsbehov. Ved identificering af disse informationsbehov er det vigtigt at erkende, at det er forskeren, der lægger denne specifikke begrebsmæssige vinkel ind i diskursanalysen og at forskeren herved selv er i gang med at anvende et bestemt fortolkningsmæssige repertoire. Trine Schreiber Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97750 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97751 <p>Primært med udgangspunkt i de praktiske sproganalytiske elementer af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse analyseres moderne lovgivningsmæssige tekster om det danske biblioteksvæsen. Teksterne består af kulturministrenes taler ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2001 og 2002 med nuancer fra talerne i år 1999, 2003 og 2004, samt Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000 og behandlingen af denne i folketinget som den fremstår i kildesamlingen redigeret af Warrer Bertelsen (2000).</p><p>Tekstmaterialet repræsenterer således den politiske italesættelse af overvejende danske folkebiblioteker under henholdsvis Regeringen Poul Nyrup Rasmussen (23.3.1998 – 27.11.2001), som bestod af Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, hvorunder Elsebeth Gerner Nielsen fra de Radikale var kulturminister og Regeringen Anders Fogh Rasmussen (27.11.2001- ), der består af Venstre og Konservative og har den konservative Brian Mikkelsen som kulturminister. Politisk italesættelse af danske folkebiblioteker Der foretages en komparativ analyse, der afdækker hvorledes de respektive kulturministre motiverer biblioteksvæsenet til implementering af den gældende lovhjemmel.</p><p>Analysen viser en forskel. Brian Mikkelsen ønsker bibliotekerne skal vende tilbage til den oprindelige kerneydelse i bibliotekerne – oplysning af folket gennem formidling af bøger. Elsebeth Gerner Nielsen betragter folkebibliotekerne som naturlige aktører på alle områder inden for kulturpolitikken, et engagement som skal understøttes ved anvendelse af nye medier. Brian Mikkelsen er ikke på samme måde som Elsebeth Gerner Nielsen personlig foregangsmand for en politisk stærk folkebibliotekssektor. Det personlige engagement overlades til embedsmandsværket og få centrale aktører i det udøvende biblioteksvæsen.</p><p>Der perspektiveres til hvilken betydning disse kommunikative forskelle har for overlevelses-sikringen og den mere vidtgående udvikling af fremtidens folkebibliotek.</p> Anna Skov Fougt Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97751 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97752 Hans Elbeshausen Copyright (c) 2017 Biblioteksarbejde https://tidsskrift.dk/bibarb/article/view/97752 Mon, 01 Nov 2004 00:00:00 +0100