Flowkulturs betydning for sygeplejerskers brug af evidensbaseret viden

Forfattere

  • Jeanette Wassar Kirk Klinisk Forskningscenter, AmagerHvidovre Hospital
  • Per Nilsen Division of Community Medicine, Department of Medical and Health Sciences, Linköping University

DOI:

https://doi.org/10.7146/akut.v1i1.97105

Nøgleord:

Akutmodtagelser, sygepleje, flow kultur, implementering.

Resumé

DANSK ABSTRAKT

Baggrund: Inden for implementeringsforskningen ses en stigende anerkendelse af relevansen af den organisatoriske kontekst og kulturen, som faktorer der påvirker implementeringen af evidensbaseret viden og herunder en evidensbaseret sygepleje.

Formål: Gennem et kulturhistorisk aktivitetsteoretisk perspektiv i (Cultural Historical Activity Theory), var formålet med studiet, at undersøge hvordan organisationskulturen i en akutmodtagelse i Danmark havde indflydelse på sygeplejerskernes prioriteringer med hensyn til brugen af evidensbaseret viden, herunder brugen af screeninger og retningslinjer.

Metoder: Studiet blev udført som et etnografisk studie baseret på feltarbejde og semi-strukturerede interviews. Førsteforfatter fulgte de sundhedsprofessionelle igennem en periode på tre måneder i en akutmodtagelse på et af Region Hovedstadens hospitaler. Efterfølgende blev afholdt 14 semi-strukturerede interviews. Unde feltstudiet blev 34 forskellige sundhedsprofessionelle fulgt, repræsenteret ved læger, sygeplejersker og lægesekretærer. 

Resultater: På baggrund af en kulturanalyse blev begrebet flow kultur udviklet. En flow kultur forstås som et system af kollektive handlinger, som de sundhedsprofessionelle udfører i akutmodtagelsen. Disse handlinger er prioriterede i forhold til at indfri nogle samfundsmæssige og institutionelle krav og behov om at sikre ledige senge, så der kan opretholdes et konstant flow af patienter igennem afdelingen. De handlinger de sundhedsprofessionelle udfører, skaber et netværk af relationer og forbindelser, som bliver styrende for, hvordan de erfarne sundhedsprofessionelle handler, men også styrende for implementeringen af screeninger og retningslinjer.

 

ENGELSK ABSTRACT

Background: Within the field of implementation science there is an increasing recognition of the relevance of organizational context and culture, i.e. influences beyond the individual level, for successful implementation of evidence-based nursing practices.

Aim: Applying the Cultural Historical Activity Theory (CHAT), the aim of this study was to explore how the organizational culture in an emergency department in Denmark influenced the nurses’ priorities with regard to the use of research.

Methods: The study was designed as an ethnographic inquiry based on fieldwork and semi-structured interviews.  The first author followed nurses, medical secretaries and doctors over three months in the emergency department. Data were collected by means of semi-structured interviews.

Results: Based on an activity system analysis, the concept of flow culture emerged. This culture is defined as a cultural–historical activity system, mediated by artefacts, in which the objective of the nursing staff is primarily to free up beds, thus ensuring a flow of patients.

Conclusion:  A flow culture leads to a strong focus on securing vacant beds which impeded the nurses’ use of research in the everyday clinical practice.


Forfatterbiografier

Jeanette Wassar Kirk, Klinisk Forskningscenter, AmagerHvidovre Hospital

cand. cur., ph.d., post doc.

Per Nilsen, Division of Community Medicine, Department of Medical and Health Sciences, Linköping University

Professor

Referencer

  1. Kirk J & Nilsen P. The influence of flow culture on nurses’ use of research in emergency care: An ethnographic study. Klinisk Sygepleje. 2015; 29(2): 16-34.
  2. Engeström Y. Learning-by-Expanding. An Activity-Theoretical Approach To Developmental Research. Helsinki: Orienta-Konsultit.; 1987. ISBN-10: 9519593322;

Publiceret

18-01-2018

Citation/Eksport

Kirk, J. W., & Nilsen, P. (2018). Flowkulturs betydning for sygeplejerskers brug af evidensbaseret viden. Dansk Tidsskrift for Akutmedicin, 1(1), 14–15. https://doi.org/10.7146/akut.v1i1.97105

Nummer

Sektion

Resumé af originalartikler