https://tidsskrift.dk/akut/issue/feed Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 2019-04-18T02:02:10+02:00 Dansk Tidsskrift for Akutmedicin tidsskrift@akutmedicin.org Open Journal Systems <p>Platform til vidensdeling inden for det akutmedicinske og -sygeplejefaglige område.&nbsp;</p> https://tidsskrift.dk/akut/article/view/106690 End-tidal kuldioxid monitorering af den ikke-intuberede, akutte patient giver potentiel diagnostisk og patientsikkerhedsmæssig værdi 2019-04-18T02:02:09+02:00 Martin Betzer martin.betzer@falck.dk Rasmus Lyngby rasmus.meyer.lyngby@regionh.dk <p><strong><em>Baggrund</em></strong></p> <p>End-tidal carbondioxid (etCO<sub>2</sub>) monitorering anvendes rutinemæssigt hos alle intuberede patienter. Kapnografi er ligeledes tilgængelig til den ikke-intuberede, akutte patient, hvor brugen i diagnostisk og patientsikkerhedsmæssigt øjemed er sparsomt beskrevet.</p> <p><strong><em>Formål </em></strong></p> <p>Formålet med denne statusartikel er at beskrive og diskutere eventuelle diagnostiske og patientsikkerhedsmæssige fordele og ulemper ved kapnografimonitorering af ikke-intuberede, akutte patienter.</p> <p><strong><em>Metode</em></strong></p> <p>Artiklen er baseret på resultatet af en systematisk litteratursøgning, hvor tilgængelig evidens fra 1990-2016 blev identificeret fra databaserne MEDLINE, Cinahl, Scopus, Cochrane og Academic Search Complete. Litteratur relevant for denne artikels emne blev udvalgt og gennemgået.</p> <p><strong><em>Resultat</em></strong></p> <p>Artiklen beskriver og diskuterer den udvalgte litteratur. Overordnet vidner denne om en diagnostisk og patientsikkerhedsmæssig fordel ved kapnografi til patienter med vejrtrækningsbesvær, til vurdering af effekt af medicinsk behandling samt til kontinuerlig monitorering. Artiklen diskuterer ligeledes anvendelsen af kapnografi præhospitalt og potentialet for brugen i Akutafdelingen.</p> <p><strong><em>Konklusion</em></strong><strong><br> </strong>Kapnografi findes i varierende grad at have potentiale indenfor diagnostik og kontinuerlig monitorering af akutte patienter, efter adækvat uddannelse i brugen.</p> <p>_________________________________________________________________________________________________________________________________</p> <p><strong><em>Background</em></strong><br> End-tidal carbon dioxide (etCO2) monitoring is routinely used in intubated patients. Capnography is also available for the non-intubated patient but its use as a diagnostic and patient safety tool is sparsely described.<br> <strong><em>Aim</em></strong><br> The aim of this article was to describe and discuss potential diagnostic and patient safety benefits of capnography monitoring in acute, non-intubated patients.</p> <p><strong><em>Methods</em></strong><br> The article is based on the results of a systematic literature search, where available evidence from 1990-2016 was located from the databases MEDLINE, Cinahl, Scopus, Cochrane and Academic Search Complete. Literature relevant for this article was selected and reviewed.<br> <strong><em>Result</em></strong>s<br> The article describes and discusses the selected literature. Overall, there is evidence of a diagnostic and patient safety benefit for patients with breathing difficulties, assessment of the effect of medical treatment and capnography used as continuous monitoring. The article further discusses the prehospital use of capnography in Denmark and the possible advantages for its use in the Emergency Department.<br> <strong><em>Conclusions</em></strong><br> After adequate training in its use, capnography seems to have potential in diagnostics and continuous monitoring of acute, non-intubated patients.</p> 2019-04-01T21:37:06+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/akut/article/view/110778 Phlegmasia Cerulea Dolens 2019-04-01T21:38:32+02:00 Sanne Pedersen Bruun sannebruunn@gmail.com Jens Ole Laursen Jens.Ole.Laursen@rsyd.dk <p><span style="font-weight: 400;">En 71-årig sund og rask herre med flere dages anamnese med mistanke om erysipelas, fik pludselig blåmarmoreret ve. ben og ikke palpapel puls i ve. ben. Han havde tidl. haft 2x AMI, og derfor var han i magnyl behandling. På baggrund af hans symptomer vurderede man at han havde Phlegmasia Cerulea Dolens (PCD), hvilket formodentlig reddede hans ben. Casen illustrerer hvorfor PCD kan mistolkes ved første øjekast, og hvorfor det er vigtigt at kunne diagnosticere det hurtigt. &nbsp;</span></p> <p><span style="font-weight: 400;">A 71 year old gentleman with no cronic illnesses, was suspected for having infektion in his leg. He suddenly got a blue leg and the pulse in a. dorsalis pedis was not possible to palpate. He have had 2 heartattacks earlier in his life and therefor he was on antithrombotic medicine. From the symptoms he was showing, they figured out fast it could be Phlegmasia Cerulea Dolens (PCD), which very well could have saved his leg from amputation. This case shows that PCD can me mistreated as another disease at first, and why its so very important to know about it and be able to give the diagnose rapidly.</span></p> 2019-04-01T21:36:37+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/akut/article/view/111755 Husk lige tandbørsten 2019-04-18T02:02:10+02:00 Merethe Meng meng@fiberpost.dk Laura Nymark Olesen laura.nymark@gmail.com <p><strong>Baggrund:</strong></p> <p>Endokardit kan opstå som følge af dårlig mundpleje (1). Paradentose og lungeinfektioner kan forebygges ved god mundhygiejne (2-3). Patienter der er i en akut fase af deres sygdomsforløb, har behov for støtte – også til mundpleje.</p> <p>Region Midts regionale retningslinje omkring mundpleje blev revideret i 2016 (4), efterfølgende blev den implementeret i organisationen. Det er usikkert hvorvidt retningslinjen følges.&nbsp;</p> <p><strong>Formål</strong></p> <p>Formålet var at undersøge hvorledes mundpleje til indlagte patienter blandt akutte Hjertemedicinske patienter håndteres, herunder 1) hvordan plejepersonalet undervises i mundpleje og 2) hvorvidt den kliniske retningslinje for mundpleje følges af plejepersonalet.</p> <p><strong>Metode</strong></p> <p>Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse og en række undervisningsseancer på et hjertemedicinsk afsnit på Hospitalsenhed Midt (Viborg).</p> <p>Spørgeskemaet bestod af 10 spørgsmål(bilag 1). Spørgsmålene var dels ja/nej og fritekst. Spørgeskemaerne blev afleveret personligt til hvert personalemedlem (38 sygeplejersker og 2 SOSU-assistenter), hvorefter de havde 3 uger til at besvare spørgsmålene. Via regions e-mail blev de påmindet 2 gange.</p> <p>Det generelle arbejde med mundhygiejne og personalets holdning hertil blev vurderet ifm. undervisningsseancer. Der blev afholdt 2 undervisningsseancer bestående af 20 minutters oplæg og 10 minutters diskussion. Den regionale retningslinje blev gennemgået og der blev lavet erfaringsudveksling. Vejledningen havde fokus på at få spurgt ind til den enkelte patient, at få tilbudt tandbørste/tandpasta, vejledt i korrekt mundhygiejne og få det videreformidlet til samarbejdspartnere.</p> <p><strong>Resultat</strong></p> <p>Der blev uddelt 40 spørgeskemaer. 25 kom retur (svarprocent 62,5%). Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 84% af respondenterne ikke havde modtaget undervisning i mundpleje siden deres studie/elevtid. Retningslinjen følges af 28%, mens 72% oplyser, at de springer over mundplejen, som følge af travlhed.</p> <p>Ifm. undervisningsseancerne blev det vurderet, at der er et stort behov for undervisning. Ligeledes ses der ved processen med at gennemføre undersøgelsen, at det øgede fokus på emnet har givet anledning til en positivt ændret holdning og ændret adfærd blandt plejepersonalet.&nbsp;</p> <p><strong>Konklusion</strong></p> <p>Undersøgelsen viste, at mundpleje udføres på baggrund af individuelt skøn fremfor at følge den nye retningslinje. Mundpleje nedprioriteres ofte, og mange har ikke modtaget undervisning i emnet siden studietiden. Det vurderes, at undervisningsseancer med øget fokus på emnet kan ændre holdning og dermed også ændre adfærd hos plejepersonalet.</p> 2019-04-01T21:34:59+02:00 ##submission.copyrightStatement##