https://tidsskrift.dk/akut/issue/feed Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 2022-09-05T10:53:25+02:00 Dansk Tidsskrift for Akutmedicin tidsskrift@akutmedicin.org Open Journal Systems <p>Platform til vidensdeling inden for det akutmedicinske og -sygeplejefaglige område.&nbsp;</p> https://tidsskrift.dk/akut/article/view/131570 Point-of-care focused lung ultrasound in emergency medicine: Protocol for a scoping review 2022-08-22T09:42:20+02:00 Stig Holm Ovesen stigholm@clin.au.dk Andreas Hvilshøj Clausen andreas-hvilshoj@hotmail.com Hans Kirkegaard hanskirk@rm.dk Bo Løfgren bl@clin.au.dk Rasmus Aagaard rasaag@rm.dk Søren Helbo Skaarup soeska@rm.dk Jesper Weile jesper.weile@gmail.com <p>Baggrund</p> <p>Point-of-care fokuseret lungeultralyd er en central kompetence i akutmedicin. Meta-analyser for diagnostiske studier af point-of-care fokuseret lungeultralyd har vist lovende diagnostiske resultater for pneumothorax, pleura effusion, interstitielt syndrom, lungeemboli og pneumoni. Men manglende evidens på patient-nære endemål og et fåtal af randomiserede kontrollerede studier synes at være begrænsende for den videre implementering af point-of-care ultralyd.</p> <p>En metodisk kortlægning af eksisterende studier indenfor et forskningsfelt kan vejlede fremtidige forskningsindsatser. Formålet med dette review er at give et overblik over original forskning i point-of-care fokuseret lungeultralyd i akutmedicin med særlig vægt på studiedesign og patient-relevansen af endemål.</p> <p>Metoder</p> <p>Reviewet designes som et scoping review og det vil inkludere originale studier i point-of-care fokuseret lungeultralyd til voksne patienter i akutafdelinger. Reviewet vil fokusere på point-of-care fokuseret lungeultralyd; studier i fyldestgørende thorakal ultralyd er uden for denne afgrænsning (f.eks. ultralydsundersøgelser som vurderer mediastinale lymfeknuder, diafragma bevægelse, kontrast- eller procedure lunge ultralyd). Vi vil ekskludere studier uden tilgængeligt engelsk manuskript. Grå litteratur og udelukkende kvalitative studier vil ikke blive inkluderet. Reviews, protokoller, meta-analyser, case artikler, letters, og konference abstrakts vil blive ekskluderet.</p> <p>Dataudtrækket vil inkludere adskillige metodiske og sonografiske karakteristika (f.eks. sampling metoden [lejlighedsvis/fortløbende], diagnostisk rolle af ultralyd [triage, tillæg, erstatning], antal af sonografører, sonograførernes ekspertise [træning og erfaring] og sonograførernes rolle [behandlende læge eller forsker]. Den narrative syntese af alle inkluderede studier vil blive gennemført med særlig vægt på studie designs og patient-relevans af endemål. Figurer og diagrammer vil opsummere tidsmæssige tendenser, metode karakteristika og endemål.</p> <p>Diskussion</p> <p>Dette scoping review vil tilbyde et overblik som systematiske reviews ikke kan sammenfatte eller kortlægge. Kortlægningen af studie designs og patient-relevans af endemål vil vejlede fremtidige studier og systematiske reviews i forsøget på at vejlede klinikere og patienter til den mest hensigtsmæssige brug af point-of-care fokuseret lungeultralyd i akutmedicin. Reviewet vil også biddrage med et overblik over område-specifikke metodiske og sonografiske karakteristika, som gør det muligt for andre forskere at identificere de utilstrækkeligheder, som bør opgives, og de fremskridt som bør dyrkes.</p> 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift. https://tidsskrift.dk/akut/article/view/133232 Pårørendes forhandlinger med sundhedsprofessionelle i forbindelse med ældres akutte indlæggelse 2022-07-08T13:24:17+02:00 Eva Hoffmann ehof@ucsyd.dk <p>Det indsendte er et resumé.</p> 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift. https://tidsskrift.dk/akut/article/view/132371 Readmission, mortality and quality of life among older adults who are acute admitted and receive homecare 2022-04-20T10:55:11+02:00 Mette Elkjær mette.elkjaer@rsyd.dk <p>Ældre patienter har ofte flere kroniske sygdomme, funktionsnedsættelser og kognitive begrænsninger og kan derfor være ekstra udfordrede, når de bliver akut syge. Samtidig har ældre patienter, der modtages på fælles akutmodtagelserne (FAM), en højere risiko for genindlæggelse og mortalitet sammenlignet med yngre patienter. Nogle ældre patienter modtager hjemmehjælp, pga. behov for hjælp til Almindelig Daglig Livsførelse (ADL), forud for indlæggelsen. Behov for hjælp til ADL kan hænge sammen med oplevelsen af livskvaliteten blandt akut indlagte ældre patienter. FAM er specialiseret i hurtig udredning, diagnostik og behandling af akutte tilstande. Ældre patienter, der modtager hjemmehjælp, kan være særligt udfordret i denne kontekst med korte behandlingsforløb og stort flow af patienter. Det overordnede formål med dette projekt var at opnå nuanceret viden om livskvalitet, mortalitet og genindlæggelser blandt ældre mennesker, der modtager hjemmehjælp, og som bliver akut indlagt på en FAM.</p> <p>&nbsp;</p> <p>I studie 1 undersøgte vi, i et registerbaseret kohortestudie, hvorvidt det at modtage hjemmehjælp var associeret med mortalitet og genindlæggelse indenfor 30 dage efter en akut indlæggelse, som varede mindre end 48 timer, samt hvorvidt omfanget af modtaget hjemmehjælp øgede risikoen for mortalitet og genindlæggelse. Vi inkluderede 80,517 patienter (51% kvinder; median alder 75 år). I alt 15,631 patienter modtog hjemmepleje (64% kvinder, median alder 83 år). Af dem modtog 4,938 patienter hjemmepleje ≤ 30 min., 4,033 modtog &gt; 30 min. og ≤ 120 min. og 6,660 modtog &gt; 120 min. per uge. Risikoen for genindlæggelse og mortalitet steg løbende med antal minutter modtaget hjemmehjælp. Patienter der modtog hjemmehjælp &gt; 120 minutter per uge havde den højeste risiko for genindlæggelse indenfor 30 dage (Odds Ratio: 1.8) og for mortalitet indenfor 30 dage (Odds Ratio: 4.5) sammenlignet med patienter uden hjemmepleje.</p> <p>&nbsp;</p> <p>I studie 2 undersøgte vi, i et tværsnitstudie udført på tre akutafdelinger i Region Syddanmark, associationen mellem individuel livskvalitet og henholdsvis det at modtage hjemmehjælp samt genindlæggelse indenfor 30 dage. I et semistruktureret interview evaluerede vi livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaet ”The Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life—Direct Weighting” (SEIQoL-DW) (0–100). Vi inkluderende 406 patienter (49% kvinder; gennemsnitsalder 78 år (SD 8)), 156 af patienterne modtog hjemmehjælp og 84 blev genindlagt inden 30 dage. Patienterne reporterede en gennemsnits SEIQoL-DW score på 76 (SD 19), og de hyppigst valgte kategorier patienterne relaterede til individuel livskvalitet var ”Familie”, ”Sociale aktiviteter”, ”Helbred”, ”Hverdagslivet” og ”Fritidsaktiviteter”. Studiet fandt en signifikant association mellem at modtage hjemmehjælp og lavere individuel livskvalitet blandt akut indlagte patienter. Der var ingen association mellem genindlæggelse og individuel livskvalitet.</p> <p>&nbsp;</p> <p>I studie 3 undersøgte vi ældre personers oplevelse af genindlæggelse i relation til livskvalitet i et kvalitativt studie med individuelle semistrukturerede interviews. Vi inkluderede 12 ældre patienter, der modtog hjemmehjælp, fra en akutafdeling. De var imellem 67–95 år, syv var mænd og otte boede alene. Gennem analysen blev udledt fem temaer: 1) Ansvar i hjemmet, 2) Frygt for at miste autonomi og uafhængighed, 3) Forventninger til helbred og død, 4) Familiens, venners og hjemmeplejens rolle og 5) Vigtighed af tillid. De ældre personer oplevede at hospitalet stræbte efter at opnå tidlig udskrivelse, mens de forsat følte sig syge. De var bekymrede og bange for, hvorvidt de kunne klare sig i hjemmet og for at miste deres uafhængighed og autonomi. Aktiv involvering af familie og venner gav de ældre patienter en øget følelse af tryghed. Modsat udtrykte ældre personer, der boede alene, angst og utryghed ved at være i hjemmet. Selv om de ældre personer ikke ønskede at komme på hospitalet, følte de sig usikre i hjemmet pga. utilstrækkelig behandling og en oplevelse af at være alene med ansvaret for deres sygdom.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Fra studierne konkluderes at det at modtage hjemmehjælp er associeret med en øget risiko for genindlæggelse og død efter en akut indlæggelse og yderligere en lavere livskvalitet målt ved indlæggelsen. Det er essentielt at fokusere på akut behandling i hjemmet, støtte fra familie og venner, respekt omkring autonomi og palliativ pleje, i samarbejdet mellem de fælles akutmodtagelser og den primære sundhedstjeneste for ældre personer, og især for gruppen der modtager hjemmehjælp, for at øge kvaliteten i pleje og behandling. Vores fund peger på at sundhedsprofessionelle skal have fokus på kategorierne ’Familie’, ’Sociale aktiviteter’, ’Helbred’, ’Hverdagslivet’ og ’Fritidsaktiviteter’ i behandlings- og plejeforløb for at understøtte de ældres individuelle livskvalitet. De ældre personer følte, at de blev udskrevet før de var klar, samtidig oplevede de at behandlingen i hjemmet var utilstrækkelig og derfor blev genindlæggelsen nødvendig for at kunne håndtere deres sygdom. Genindlæggelsen gav en følelse af tryghed blandt de ældre personer, fordi de kunne overdrage ansvaret for pleje og behandling til de sundhedsprofessionelle på akutmodtagelsen.</p> 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift. https://tidsskrift.dk/akut/article/view/132146 Koordinering af ældres behandlingsforløb i forbindelse med akut indlæggelse: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer 2022-03-25T14:14:40+01:00 Maiken Persson Minipersson1@hotmail.com <p><strong>Indledning:</strong> Til trods for at adskillige initiativer med sigte på mere solide og sømløse patientforløb har været introduceret, er koordinering på tværs af sektorer og professioner fortsat en udfordring. Denne afhandling fokuserer på patientforløb med ældre borgere på <u>&gt;</u>65 år, der oplever akut hospitalsindlæggelse. Antallet af ældre med multiple sygdomme og deraf komplekse behandlings- og plejebehov er stødt stigende. Organisering, silo-opdeling og specialisering i sundhedsvæsenet betyder, at der ofte er et stort antal aktører involveret i pleje- og behandlingsindsatserne for disse ældre.</p> <p>Afhandlingen afdækker og analyserer de sundhedsprofessionelles perspektiver og praksis i patientforløbene på tværs og bidrager således med essentiel viden om, hvor og hvordan de tværsektorielle patientforløb kan forbedres.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Hoved- og delformål</strong>: Afhandlingens overordnede formål er, med udgangspunkt i sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer, at udforske og analysere forudsætninger og forbedringspotentialer for ældres patientforløb i forbindelse med aktindlæggelse. Afhandlingen baserer sig på tre videnskabelige artikler med følgende formål:</p> <ul> <li><strong>Studie I:</strong> At identificere og analysere sundhedsprofessionelles perspektiver og tilgange til tværsektorielt samarbejde og sammenhængende forløb for ældre, der indlægges akut (1).</li> <li><strong>Studie II:</strong> At udforske og analysere hvordan sundhedsprofessionelles interaktioner og praksis påvirker ældres forløb i forbindelse med akut indlæggelse, og hvilke udfordringer der opstår (2).</li> <li><strong>Studie III:</strong> At analysere sundhedsprofessionelles perspektiver på udfordringer og essentielle faktorer for et sammenhængende forløb på tværs af sektorer og faggrænser i forbindelse med ældres akutindlæggelse (3).</li> </ul> <p><strong>Metode: </strong>Der er anvendt flere, forskellige kvalitative metoder. Studie I er baseret på individuelle interviews med forskellige sundhedsprofessionelle (n=13) på tværs sektorgrænser. I andet studie er observationer anvendt i kombination med uformelle, individuelle interviews i forbindelse med patientforløb med ældre, der indlægges akut (n=7 forløb). Tredje og sidste studie baserer sig på to fokusgrupper med forskellige sundhedsprofessionelle (n=23) på tværs af sektorer, hvor en patientcase genereret på baggrund af empirisk data fra studie I og II, var genstandsfelt for diskussionen.</p> <p><strong>Resultater: </strong>Studie I peger på, at der eksisterer kulturelle forskelle og forskellige tilgange og praksis på tværs af sektorer, der påvirker koordinering af patientforløbet på tværs. Fire temaer med indflydelse på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fremkom via analysen: (i) ”Organisatoriske faktorer”, (ii) ”Tilgange til pleje og behandlingsforløbet”, (iii) ”Kommunikation og viden” og (iv) ”Relationer”. Studie II finder et dissonans i forholdet mellem system logikker og målet om personcentreret tilgang til patientforløbet. Dette misforhold forstyrrer den sundhedsfaglige praksis og arbejdskultur med negativ indflydelse på patient forløbet til følge i form af begrænsning i muligheden for at agere holistisk i omsorgen. Analysen af den sundhedsfaglige praksis afslører fire temaer: (i) ”Målet helliger midlet – ’Jeg ved, hvad der er bedst for dig’”, (ii) ”Basale plejebehov tilsidesættes af systemeffektivitet”, (iii) ”Behandling til forhandling” og (iv) ”Sundhedsprofessionelle som solo detektiver”. Studie III påviste to temaer af relevans for det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde; ”Kendskab og relationer på tværs af professioner” og ”reduceret omsorgspraksis”. Resultaterne peger på en tendens til, at kendskabet til hinanden på tværs af fag- og sektorgrænser er begrænset, og at fokus på principper domineret af effektivisering og specialisering påvirker den sundhedsfaglige praksis til i højere grad at være tjekliste orienteret frem for baseret på humanistiske værdier. Dette fører til ringe vilkår for personcentreret behandling og omsorg samt fleksibilitet i patientforløbet på tværs af sektorer.&nbsp;</p> <p><strong>Konklusion:</strong></p> <p>Det er afgørende at anerkende, at sundhedsvæsenet er komplekst i sin natur bl.a. grundet sektor-inddelinger, faggrænser og specialiseringer for at kunne forstå, hvordan barrierer for det tværsektorielle og tværfaglige arbejde kan opstå. Afhandlingens resultater fremhæver nødvendigheden af at adressere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde på flere planer for at skabe grobund for bedre sammenhæng i patientforløbene på tværs af sektorer og i højere grad sikre mere holistiske værdier og personcentrering, hvor fokus i forløbet er på ’det hele menneske’ og rækker ud over den konkrete og enkeltstående problemstilling. På det strukturelle og organisatoriske plan bør der være mindre fokus på mål- og tjeklisteprocedurer, og flere ressourcer bør prioriteres på at skabe større kendskab og bedre professionelle relationer på tværs af sektorer for at forbedre de tværsektorielle patientforløb. Humanistiske værdier, som respekt og empati, bør integreres som universelle i den sundhedsfaglige praksis og kultur allerede som en del af den socialiseringsproces, der påbegyndes under uddannelserne.</p> 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift. https://tidsskrift.dk/akut/article/view/131045 Organisation of emergency departments: An evaluation of the policy design 2022-02-07T15:11:13+01:00 Line Stjernholm Tipsmark lstipsmark@gmail.com <p>xx</p> 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift. https://tidsskrift.dk/akut/article/view/133849 Redaktionens forord 2022-08-25T10:25:15+02:00 Lea Holst leax1550@gmail.com 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift. https://tidsskrift.dk/akut/article/view/133169 Akutte tilstande har forskellig prestige blandt medicinstuderende 2022-07-08T23:12:13+02:00 Hans Ole Holdgaard hansoleholdgaard@gmail.com Erika Frischknecht Christensen efc@rn.dk Morten Breinholt Søvsø morten.soevsoe@rn.dk Tim Alex Lindskou tim.l@rn.dk <p>Ledere har intet resume</p> 2022-09-05T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 forfatter og tidsskrift.