Dansk Tidsskrift for Akutmedicin

Degree of Worry and unscheduled returns to the emergency department within 30 days: An observational study

Torbjørn Thomsen — 2024-06-30

Abstract (Dansk)

Baggrund: Ikke-planlagte genhenvendelser (IPG) til akutmodtagelser (AKM) er ofte anvendt som kvalitetsmarkør, men det er debatteret hvilke patientrelaterede variabler der kan forudsige disse. Dette studie har undersøgt om Degree of Worry (DOW), en ny patient reported outcome, er associeret til IPG ved ankomst til AKM.

Formål: At undersøge associationen mellem DOW ved ankomst til AKM og 30 dages IPG.

Metode: I et observationelt studie blev 1945 patienter screenet, hvoraf 845 samtykkede og blev inkluderet. Dataindsamlingen blev udført på Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Eksklusionskriterier var manglende samtykke, <18 år, ikke-dansk talende, højeste triage niveau, fysisk eller mentalt hæmmede, påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer eller ortopædkirurgiske skader. Patienter blev bedt om at vurdere deres DOW ved ankomst til AKM og 30 dages followup up blev lavet via patienternes journaler. Det primære outcome var association mellem en høj DOW (7-10) og 30 dages IPG. Dette blev testet ved tre separate logistiske regressioner, 1) crude, 2) semi-justeret for triage niveau, køn, alder og kronisk sygdom, 3) justeret for self-rated health, triage niveau, køn, alder og kronisk sygdom.

Resultat: Associationen mellem IPG og DOW var 1) crude OR (odds ratio) 1.04 (95% CI: 0.74-1.46) for 30-day URV, 2) semi-justeret, OR 0.98 (95% CI: 0.68-1.41), and 3) justeret inklusiv SRH, OR 0.92 (95% CI: 0.63-1.33).

Konklusion: Vore analyser viste ingen signifikant association mellem DOW og 30 dages IPG, i alle tre analyser, hvilket kan skyldes timingen af DOW spørgsmålet, manglende power eller en reel manglende association.

Abstract (Engelsk)

Background: Unscheduled return visits (URVs) to emergency departments (EDs) are widely used as an indicator of quality of care. However, it is debated which patient related variables accurately predict URVs. This study aimed to investigate if Degree of Worry (DOW), a novel patient reported outcome, at arrival is associated with ED URVs. The objective of this study was to investigate the association between DOW and 30-day URV to the ED.

Aims: To investigate the association between a novel patient reported outcome measure at Emergency department (ED) arrival with 30-day Unscheduled Return Visits (URV).

Methods: An observational study, 1945 patients were screened. 845 were eligible for inclusion and provided informed consent. Setting was the ED at Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Capital Region of Denmark. Exclusion criteria were lack of consent, <18 years of age, non-Danish speaking, highest triage level, physically or mentally impairment, affected by drugs or alcohol, or orthopedic injuries. Patients were asked to rate their DOW on arrival to the ED and 30-day URV was determined by follow up in medical records. Primary outcome was the association between high DOW (DOW 7-10) and 30-day URV. This was tested with three logistic regression analyses, 1) crude, 2) semi-adjusted for triage level, sex, age, and chronic disease, 3) adjusted for self-rated health, triage level, sex, age, and chronic disease.

Results: The association between URV and DOW was 1) crude, OR (odds ratio) 1.04 (95% CI: 0.74-1.46) for 30-day URV, 2) semi-adjusted, OR 0.98 (95% CI: 0.68-1.41), and 3) fully adjusted including SRH, OR 0.92 (95% CI: 0.63-1.33).

Conclusion: Our analysis showed no significant association between DOW at ED-arrival and 30-day URV in all three analyses.

En reminder i en Fælles Akutmodtagelse spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af urinvejsinfektioner

Trine Ladegaard — 2024-06-30

Abstract

Baggrund: Urinvejsinfektioner (UVI) er en af de hyppigste hospitalserhvervede infektioner. I følge Hospital Acquired Infections Database var UVI incidensen i Danmark i 2020 37/10.000 risikodøgn, mens incidensen på Odense Universitetshospital (OUH) var betragtelig højere nemlig 62/10.000 risikodøgn. Hospitalserhvervede UVI er forbundet med katerisation af urinvejene, hvorfor blærekateter (KAD) kun bør anlægges ved korrekt indikation ifølge nationale retningslinjer. Derudover er længden af den tid KAD er anlagt med til at øge risikoen for UVI. Dette danner baggrund for nærværende projekt i Fælles Akutmodtagelsen (FAM) på OUH.

Formål: At undersøge hvor mange patienter, der fik anlagt KAD i FAM, om indikationerne fulgte nationale retningslinjer og om dokumentationen i den elektroniske patientjournal var konsistent efter implementering af en reminder. Dokumentation muliggør revurdering af indikationen, og konsistent dokumentation kan derfor mindske den tid KAD er anlagt og hermed risikoen for UVI.

Metode: Studiet var et kvantitativt, ikke-randomiseret interventionsstudie. Implementeringen af reminderen foregik over 3 uger i marts 2021 med korte daglige undervisningssessioner og supervision af personalet. Dataindsamling blev foretaget retrospektivt via journaludtræk på alle patienter overflyttet fra FAM i en 8 dages periode henholdsvis før og efter implementeringen.

Resultat: Der blev inkluderet 537 patienter, 281 i før-målingen og 256 i efter-målingen. Af de patienter, der blev overflyttet fra FAM, blev 16% af patienterne overflyttet med KAD før interventionen, og 13% efter interventionen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (relativ risiko [RR] 0,83, 95% confidence interval [CI]: [0,55-1,25], p=0,37). Andelen af patienter, der fik anlagt KAD før interventionen på korrekt indikation ifølge nationale retningslinjer udgjorde 27%, og 21% efter interventionen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (RR 1,15, 95% CI: [0,93-1,41], p=0,47). Derimod blev dokumentationspraksis statistisk signifikant forbedret (RR 0,42, 95% CI: [0,24-0,75], p=0,002), idet andelen af inkonsistent dokumentationspraksis før interventionen var 14%, men kun 6% efter interventionen.

Konklusion: Der blev ikke påvist statistisk signifikant forskel i andelen af patienter med KAD, eller andelen af korrekt indikation for KAD anlæggelse, som følge af interventionen. Derimod gav implementering af en reminder i FAM en statistisk signifikant reduktion af inkonsistent dokumentation af KAD, hvilket muliggjorde revurdering og seponering af KAD og forebyggelse af UVI på hospitalet som helhed.

Abstract

Introduction: Urinary tract infections (UTI) are one of the most common hospital acquired infections. The incidence in Denmark, during 2020, was 37/10.000 risk days, while the incidence at Odense University Hospital was considerably higher 62/10.000 risk days. Hospital acquired UTI are associated with urinary catheter (UC) use and duration of catheterization. Reducing avoidable UC according to the indications in the national guidelines and frequent reassessments of UC are therefore important. This forms the basis for the project carried out in the Emergency Department (ED).

Aim: To examine the proportion and appropriateness of UC use and the consistent of UC documentation in all admissions from the ED, after the implementation of a virtual electronic reminder. Documentation enables reassessment of the indication and can decrease use and duration of UC and reduce the risk of UTI.

Methods: A quantitative, non-randomized intervention study. The implementation of the virtual reminder during 3 weeks in March 2021 including daily education sessions and supervision. Data collection from patient records was performed during an 8-day period before and after the intervention.

Results: In total 537 patients were included, 281 before and 256 after the intervention. Sixteen percent of the patients had a UC placed in admission from the ED, while this was 13% after the intervention. The difference was not statistically significant (RR 0.83, 95% CI: [0.55-1.25], P=0.37). The proportion of patients with UC placed without indications according national guidelines were 27% before and 21% after the intervention (RR 1.15, 95% CI: [0.93-1.41], P=0.47) and not statistically significant. The proportion of inconsistent documentation practices was 14% before, and 6% after the intervention (RR 0.42, 95% CI: [0.24-0.75], P=0.002) and statistically significant.

Conclusion: We found no statistical significance in the proportion of patients with UC or appropriateness use of UC by implementing a reminder. However, the implementation of a reminder gave a statistically significant reduction in inconsistent documentation of patients with UC. Improved documentation practice makes the indication for UC visible, which enables reassessment, removal and thus prevention of UTI in the hospital as a whole.

NEW INFILTRATION ON CHEST X- RAY FOR EMERGENCY DIAGNOSIS OF PNEUMONIA

Afshah Khan Agha — 2024-06-30

Introduktion: Pneumoni er en meget hyppig og alvorlig infektion med høj mortalitet. På trods af studier, der viser manglende sensitivitet, diagnosticeres pneumoni udfra påvist nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax.

Formål: Formålet med dette studie var at undersøge hvor mange af patienterne diagnostiseret med pneumoni havde påvist et nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax, samt undersøge om deres kliniske præsentation adskilte sig fra dem uden nyt infiltrat.

Metode: Studiet var et diagnostisk studie med retrospektiv journalgennemgang af patienter diagnosticeret med pneumoni, som blev udskrevet fra en dansk akutmodtagelse i 2018. Beskrivelsen af røntgen af thorax ved ankomst blev gennemgået og andelen med påvist nytilkommet infiltrat blev beregnet. Forskel i klinisk præsentation herunder symptomer og komorbiditet samt 7-dags dødelighed blev undersøgt med en chi i anden-test.

Resultater: 556 patienter blev inkluderet. Af disse havde 62% påvist et nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax. Den kliniske præsentation samt dødelighed var uafhængig af om der var påvist nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax.
Konklusion: 62% af patienter diagnosticeret med pneumoni på akutmodtagelsen havde påvist nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax. Der var ingen sammenhæng mellem den kliniske præsentation og påvist nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax.

Sjælden type subaraknoidal blødning som årsag til svære rygsmerter

Emma Katrine Metzler — 2024-06-30

Introduktion og formål: Akut indsættende lænderygsmerter er en hyppig årsag til skadestuekontakt, ofte på grund af lumbago, mistanke om diskusprolaps eller mere akutte tilstande som for eksempel aortadissektion. Denne case viser en sjælden differentialdiagnose til svære lænderygsmerter: en spinal subaraknoidal blødning.

Metoder: Efter patientsamtykket er der indhentet information fra patientens journal om indlæggelser og efterfølgende ambulante besøg, samt information om medicinindtag og billeddiagnostiske fund.

Resultater: Casen drejer sig om en kvinde i magnylbehandling, der kommer ind som akut kald pga. svære rygsmerter, hvor aortadissektion udelukkes ved helkrops CT-skanning. Patienten undersøges grundigt og udskrives med diagnosen lumbago. Dagen efter kommer patienten igen på skadestuen med svære rygsmerter på trods af den opstartede smertestillende behandling og nytilkommet anal dysæstesi. Hun har ikke symptomer på cauda equina syndrom. Fire dage senere diagnosticeres hun med en spinal subaraknoidal blødning på MR af columna lumbalis.

Diskussion og konklusion: Da spinale subaraknoidale blødninger udgør <1 % af alle subaraknoidale blødninger, bør denne tilstand overvejes differentialdiagnostisk, efter en patient indlægges i en akutmodtagelse med svære rygsmerter, når hyperakutte tilstande, såsom aortadissektion, er udelukket. Tilstanden bør især overvejes, hvis patienten udviser neurologiske symptomer og smerter, der er svære at behandle. Hvis denne tilstand overses, kan det resultere i permanente neurologiske udfald eller død.