Facilitering af evidensbaserede diskussioner i Fælles akutmodtagelsen
PDF

Nøgleord

Evidensbaseret sygepleje
Akutsygepleje
Klinisk beslutningstagen

Citation/Eksport

Hjersing, B., Larsen, A. V., Hansen, C. M., List, A. B., & Østervang, C. (2025). Facilitering af evidensbaserede diskussioner i Fælles akutmodtagelsen. Dansk Tidsskrift for Akutmedicin, 8(2), 4–17. https://doi.org/10.7146/akut.v8i2.138346

Resumé

Baggrund: Evidensbaseret praksis (EBP) er et middel for klinikere til at mindske kløften mellem teori og praksis. EBP er baseret på beslutningstagning og bruges til at optimere patientresultater og forbedre klinisk praksis. For at styrke klinikernes fokus på EBP i Fælles akutmodtagelsen (FAM), introducerede vi 10 minutters daglig sygeplejerelateret diskussion. En sygeplejefagligleder og en klinisk sygeplejespecialist faciliterede dette ved at bruge EBP-modellen som ramme for diskussionen.

Formål: Formålet var at undersøge klinikernes vurdering af ’10 faglige minutter’ samt deres oplevelse af dets faglige udbytte i relation til klinisk praksis.

Metode: Hver dag valgte en kliniker et emne til diskussion. En klinisk sygeplejespecialist og en sygeplejefaglig leder faciliterede diskussionen ved hjælp af en flipover til at illustrere emnet i EBP-modellen. For at evaluere projektet blev et spørgeskema med ti spørgsmål distribueret til alle sygeplejefaglige klinikere i FAM (n = 116) efter 4½ måned. Der blev desuden afholdt to fokusgruppeinterviews med klinikere og ledere for at uddybe undersøgelsen.

Resultater: Spørgeskemaet havde en svarprocent på 72%. 61% af klinikerne svarede, at '10 faglige minutter' havde påvirket deres sygeplejepraksis. 54% fik en øget fokus på retningslinjer og søgning efter evidens. Klinikerne med anciennitet mellem 3-6 år vurderede '10 faglige minutters' udbytte til klinisk praksis lavest. Fra fokusgrupperne opstod to temaer: 1) Muligheder og barrierer for sygeplejefaglig refleksion og sparring, og 2) Bekymring for at udstille sin egen uvidenhed.

Konklusion: Samlet set faciliterer ’10 faglige minutter’ øget fokus på evidensbaseret arbejde. Det skaber rum for sygeplejerelateret diskussion og refleksion i klinikernes daglige arbejde. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge en følelse af at blive fagligt udstillet.

https://doi.org/10.7146/akut.v8i2.138346
PDF

Referencer

Hagstrøm, J. and A.C. Engers, Kvalitet og udvikling. 1. udgave ed. Sosuserien. SSA. 2018, Kbh.: Munksgaard. 207 sider.

Aiken, L.H., et al., Nurse staffing and education and hospital mortality in nine European countries: a retrospective observational study. Lancet, 2014. 383(9931): p. 1824-30.

Considine, J. and B. McGillivray, An evidence-based practice approach to improving nursing care of acute stroke in an Australian Emergency Department. J Clin Nurs, 2010. 19(1-2): p. 138-44.

Mackey, A. and S. Bassendowski, The History of Evidence-Based Practice in Nursing Education and Practice. J Prof Nurs, 2017. 33(1): p. 51-55.

Willman, A.S., Peter; Bahtsevani,Christel, Evidensbaseret sygepleje : en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. 2. udgave, oversat fra svensk af Kent Havemann & Gitte Lyngs ed. 2007, Kbh.: Gad. 201 sider.

Sackett, D.L., et al., Evidence based medicine: what it is and what it isn't. BMJ, 1996. 312(7023): p. 71-72.

Fitzpatrick, B., K. Bloore, and N. Blake, Joy in Work and Reducing Nurse Burnout: From Triple Aim to Quadruple Aim. AACN Adv Crit Care, 2019. 30(2): p. 185-188.

Schaefer, J.D. and J.M. Welton, Evidence based practice readiness: A concept analysis. J Nurs Manag, 2018. 26(6): p. 621-629.

Yoo, J.Y., et al., Clinical nurses' beliefs, knowledge, organizational readiness and level of implementation of evidence-based practice: The first step to creating an evidence-based practice culture. PLoS One, 2019. 14(12): p. e0226742.

Universitetshospital, O. Strategi for sygepleje 2020-2023, tættere på patienten i alle opgaver. 2020 [cited 2022 0410].

Creswell, J.W. and V.L.P. Clark, Designing and conducting mixed methods research. Third edition ed. 2018, Thousand Oaks, California: Sage Publications Inc. xxvii, 492 s.

Fetters, M.D., L.A. Curry, and J.W. Creswell, Achieving integration in mixed methods designs-principles and practices. Health Serv Res, 2013. 48(6 Pt 2): p. 2134-56.

Hansen, N.-H.M., B. Marckmann, and E. Nørregård-Nielsen, Spørgeskemaer i virkeligheden:-målgrupper, design og svarkategorier. 2008: Samfundslitteratur.

Halkier, B., Fokusgrupper. 3. udgave ed. 2016, Frederiksberg: Samfundslitteratur. 126 sider.

Petersen, R.A., Deskriptiv statistik, in Analysestrategier i sundhedsfaglige undersøgelser. 2023, Samfundslitteratur. p. 113-126.

Kirk, J.W., Implementing evidence‐based practices in an emergency department: contradictions exposed when prioritising a flow culture. Journal of clinical nursing, 2016. 25(3-4): p. 555-565.

Panda, S., et al., Challenges faced by student nurses and midwives in clinical learning environment - A systematic review and meta-synthesis. Nurse Educ Today, 2021. 101: p. 104875.

Dearnley, C., et al., Team based learning in nursing and midwifery higher education; a systematic review of the evidence for change. Nurse Educ Today, 2018. 60: p. 75-83.

Boolsen, M.W., Spørgeskemaundersøgelser. 2008: Hans Reitzels Forlag.

Morgan, D.L. and J.L. Bottorff, Advancing our craft: focus group methods and practice. Qual Health Res, 2010. 20(5): p. 579-81.

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).

Copyright (c) 2025 Barna Hjersing, Astrid Vittrup Larsen, Charlotte Mose Hansen, Anne Bejlegård List, Christina Østervang