Rum for udvikling af praksis-, professions- og forskningsviden?

Nøgleord: Kompetenceudvikling, Læring, Vidensformer, Professionelle læringsfællesskaber, Aktionslæring, Sammenhæng mellem forskning, uddannelse og profession, Professionalisering

Resumé

 

 

Resumé

 

Denne artikel adresserer muligheder og udfordringer i relationerne mellem læreruddannelse, profession og forskning og har til formål at undersøge, hvordan samspillet mellem den praksis (og teori), der er i folkeskolen, og den teori (og praksis), lærere og lærerstuderende møder på grund- og efteruddannelsen, kan faciliteres.
Problemstillingen behandles teoretisk og empirisk med udgangspunkt i et forsknings- og udviklingsprojekt designet med intentionen om at skabe ligeværdige og udviklende møder mellem praksis-, professions- og forskningsviden.
I artiklen præsenterer vi fund vedrørende den måde, vi organiserer forsknings- og udviklingsprojekter på, samt forhold omkring tid og muligheden for en dybere forståelse af praksis.
Konklusionen er, at hvis vi vil facilitere møder mellem forskellige typer af viden og ad den vej skabe reel kompetenceudvikling for alle involverede aktører, er vi nødt til at rammesætte vores forsknings- og udviklingsprojekter, så de både understøtter en systematisk og differentieret tilgang, og vi må prioritere tid til fordybelse samt udvikle en samarbejdende kultur med fokus på en analyserende tilgang til udvikling af alle aktørers praksis. Vores fund og konklusioner indeholder endvidere nye perspektiver på, hvordan vi kan se og praktisere læreruddannelse.



Abstract

 

This article addresses challenges in the relations between teacher education, profession and research and aims to explore how we can increase the interaction between the practice (and theory) in schools and the theory (and practice) teachers and student teachers meet in pre- and inservice training.   

 

The problem area is discussed theoretically and empirically based on a research and development project designed with the aim to facilitate equal and developing meetings between practice knowledge, professional knowledge and research knowledge.

 

In the article, we present findings regarding the way we organize research and development project as well as aspect of time and the opportunity for deeper understandings of practice.

 

The conclusion is that if we want to facilitate meetings between different types of knowledge we need to frame our research and development projects so they support both a systematic and differentiated approach, we need to prioritize time and we need to create cultures of cooperation which stress an analyzing approach to all participants practices.
Our findings and conclusion also entail new perspectives of how we should understand and practice teacher education.

 

Forfatterbiografier

Mette Molbæk, Professionshøjskolen VIA UC
Lektor, Ph.d, læreruddanner og FoU-programkoordinator
Sidse Hølvig Mikkelsen, Professionshøjskolen VIA UC
Lektor, cand.pæd.soc., læreruddanner og lokal FoU-koordinator

Referencer

Ainscow, M., Booth, T. & Dyson, A. (2006). Improving schools, Developing Inclusion. London:Routledge. Albrectsen, T. (2013). Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo. Bjerg, H., & Haastrup, L. (2014). Bridging The Gap. Afrapportering af en kvalitativ undersøgelse af teori-praksis relationer i Læreruddannelsen. Professionshøjskolen UCC. DuFour, R. &. Marzano, R. (2011). Leaders of Learning − how District, School, and Classroom Leaders Improve Student Achievement. Bloomington, USA: Solution Tree Press. EVA. (2013). Frafald på læreruddannelsen. København: Danmarks evalueringsinstitut. Frederiksen, L. L., & Lund, J. H. (2011). Dimittendundersøgelse, Læreruddannelsen i Aarhus: Rapport nr. 3. Kohorte: Dimitterede 2008, 2. spørgerunde. Resultater og sammenfatning af dimittendundersøgelsesarbejdet 2008-2010 samt anbefalinger. https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/dimittendundersoegelse-laereruddannelsen-i-aarhus(32048c85-f8a5-4417-8f5d-586255789978).html. Frederiksen, L. L., & Troelsen, S. (2013). Dimittendundersøgelse Læreruddannelsen i Århus, nr. 4: Dimittendårgang 2011. https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/dimittendundersoegelse-laereruddannelsen-i-aarhus--nr-4(69cc5048-a0ec-4cfb-958f-9e81ae84b041).html. Hagen, A. og Skule S. (2004). Det norske kompetencemarkedet − en oversikt og analyse. Faforapport 461, s. 1-18. Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital − Transforming Teaching in Every School. New York: Routledge. Healey, M. & Jenkins, A. (2009). Developing undergraduate research and inquiry. https://www.heacademy.ac.uk/sites/default/files/developingundergraduate_final.pdf Hedegaard, K. M. (årg. 34, nr. 98 2014). Dømmer jeg - eller er jeg vågen? Kvan, s. 19-30. Illeris, K. (2011). Kompetence − hvad, hvorfor, hvordan. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, E. (2015). Læreruddannelse og folkeskolereform anno 2014. I: Rasmussen, J. (red.) 2015 Folkeskolen efter reformen. København: Hans Reitzels. Jensen, T. P., Kamstrup, A., & Haselmann, S. (2008). Professionsbacheloruddannelserne. De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre. København: AKF. Krogh-Jespersen, K. (Nr. 9 2009). Dømmekraft - lærerarbejdets etos. Gjallerhorn. Kvols, A. M. (2015). Dimittendundersøgelse. Dimittendårgang 2014, Læreruddannelsen i VIA. https://www.ucviden.dk/portal/files/30374737/L_reruddannelsen_VIA_dimittendrapport_2014.pdf. Levy, P. & Petrulis, R. (2012). How do first-year university students experience inquiry and research, and what are the implications for the practice of inquiry based learning? Studies in Higher Education. Feb2012, Vol. 37 Issue 1, p85-101. 17p Lewin, K. (1944). Resolving Social Conflicts (s. 201-216). New York: Harper & Brothers. Madsen, B. (red.) (2010). Aktionslæringens DNA. Århus: VIASystime. Molbæk, M. (2016). Inkluderende klasse- og læringsledelse. Aarhus: DPU Nielsen, G. B., & Sarauw, L. L. (2012). Globalisering som spørgsmål: Modulisering og kompetencetænkning som svar? I H. L. Andersen, & J. C. Jacobsen, Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden - vidensøkonomiens indtog i de videregående uddannelser (s. 105-122). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Nordenbo, S., Larsen, M. S., Tiftikçi, N., Wendt E. & Østergaard, S. (2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. København: DPU. OECD (2005). The Definition and Selection of Key Competences: Executive Summary. Paris: OECD. OECD (2011). Review and Evaluation and Assessment in Education. Denmark. Rasmussen, J., Kruse, S., & Holm, C. (2007). Viden om uddannelse. Uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Rix, J., Hall, K., Nind, M., Sheehy, K., Wearmouth J. (2006). A systematic review of interactions in pedagogical approaches with reported outcomes for the academic and social inclusion of pupils with special educational needs. London: EPPI-Centre, Social Science Research Unit, Institute of Education, University of London. Schoen, L. (2005). Learning to Make Sense of the Dilemmas of Teaching Practice: An Exploration of Preservice Teachers' Development of Reflective Judgment. https://eric.ed.gov/?id=ED506804: Online Submission, Ph.D. Dissertation, Boston College. Schön, D. A. (2013). Uddannelse af den reflekterende praktiker - tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle. Aarhus: Klim. Sheehy K., Rix, J., Collins, J., Hall, K., Nind, M. & Wearmouth, J. (2009). A systematic review of whole class, subject-based pedagogies with reported outcomes for the academic and social inclusion of pupils with special educational needs. England, London: EPPICentre, Social Science Research Unit, Institute of Education, University of London. Stoll. L., Bolam, R., McMahon, A., Wallace, M. & Thomas, S. (2006). Professional Learning Communities: A review of the Literature. Journal of Educational Change (2006) 7:221-258. Søndergaard, J. m.fl. (2015). Nye veje - høje mål. Kvalitetsudvalgets samlede analyserapport om relevans og kvalitet i de videregående uddannelser. Timperley, H. (2011). Leading Teachers' Professional Learning. I: Robertson, J. & Timperley, H. (ed.), Leadership and Learning. London: SAGE. Uljens, M. (1993). Den pedagogiska flugan − en analysmodell för didaktisk handlande. Vasa: Publikationer från Pedagogiska fakulteten vid Åbo Akademi. Uljens, M. (1997). Grunddrag till en reflektiv skoldidaktisk teori. I: Uljens, M. (red.), Didaktik. Lund: Studentlitteratur. Undervisningsministeriet (2005). Det Nationale Kompetenceregnskab − Hovedrapport. Wackerhausen, S. (nr. 1 RUML, Institut for Filosofi & Idéhistorie, Aarhus Universitet 2008). Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis. Willison, J.W. (2008). When academics integrate research skill development in the curriculum. Higher Education Research & Development, 31:6, 905-919 Willison, J. (red.) (2009). Handbook for Research Skill Development and Assessment in the Curriculum. http://www.adelaide.edu.au/rsd/docs/rsd_Handbook_Dec09.pdf Winter, S. & Nielsen, V. (2013). Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. København: SFI.

Publiceret
2018-06-13
Citation/Eksport
Molbæk, M., & Hølvig Mikkelsen, S. (2018). Rum for udvikling af praksis-, professions- og forskningsviden?. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 3(1), 32-52. https://doi.org/10.7146/lup.v3i1.97591
Sektion
Artikler inden for tema. Fagfællebedømt