Konturer af intermedial litteratur og litteraturdidaktik i Fælles Mål og i danskundervisningen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v2i2.27688Nøgleord:
Fagdidaktik, danskfaget, digital litteratur, intermedialitet, multimodalitet, litteraturundervisning, Fælles Mål for faget dansk, remediering, børnelitteratur, Literature didactics, children’s literature, intermediality, multimodality, digital literatureResumé
I Fælles Mål for faget dansk (2014) forekommer vendingen ”litteratur og andre æstetiske tekster” og begrebet ”multimodalitet” for første gang i danskfagets læreplan. Samtidig udvikles nye former for kunstarter og medier for realisering af litteratur i kraft af den teknologiske og digitale udvikling. Når børn i dag åbner en litterær tekst i danskundervisningen, vil det af og til være i form af digital litteratur, som fx en litterær app, en sms-novelle eller et andet digitalt format, der benytter sig af forskellige udtryksformer og varierende former for interaktion. Sådanne forandringer i læreplanen og i det litterære felt stiller nye spørgsmål til dels, hvad der karakteriserer litteraturundervisningens genstandsfelt, dels hvorfor og hvordan digital litteratur kan læses i modersmålsundervisningen. Disse fagdidaktiske spørgsmål diskuterer og svarer artiklen på ud fra en intermedialitetstilgang (bl.a. Mitchell 1994, Wolf 2007, Elleström 2010, Bruhn 2012 og 2016), eftersom denne i al sin diversitet er optaget af tværæstetisk og tværmedial betydningsdannelse i blandt andet litteratur. Denne tilgang komplementerer dermed multimodalitetsteorien, der orienterer sig mod alle tekster og deres sammensatte og kommunikative hensigt, ved at fokusere særligt på æstetiske tekster og disses mulige refleksions- og erkendelsespotentiale. Ud fra en analyse fokuseret på de to nye begrebsanvendelser og med nedslag i en digital og remedieret version af Karen Blixens fortælling ”De blå øjne” (2016) tegner artiklen konturerne af intermedial litteraturdidaktik, der afslutningsvis formuleres i tre praksisnære principper for litteraturundervisning: Sanse, sammenligne og skabe.
”Contours of Intermedial Literature and Literature Didactics in Common Aims and Danish Teaching“ analyses current changes in the common aims for the subject of Danish Fælles Mål for faget dansk (2014) influencing the domain of literature teaching and its position in the teaching of Danish. The article discusses how and why literature for children and young adults in an intermedial and material perspective can be considered in the teaching and it discusses the relationship between intermediality theory and multimodality theory. The multimodal approach stresses the expanded textual concept for the purpose of communication, whereas the intermedial approach privileges texts as art and literature for the purpose of reflection and recognition. Following this, the article makes a case for the place of literature in Danish and for intermedial literature didactics which can include literature in various formats and media with the emphasis on their sensory appeal to the reader. With excerpts from the digital and remediated version of Karen Blixen’s story “The Blue Eyes” (2016) as illustrations, three practice-oriented principles for teaching literature are formulated: perceive, compare and create.
Referencer
Bell, A., Ensslin A., Ciccoricco, D., Rustad H., Laccetti, J., & Pressman P. (2010). A [S]creed for Digital Fiction. Electronic book review. Lokaliseret 26. Oktober 2016 på
http://electronicbookreview.com/thread/electropoetics/DFINative
Bisgaard, U. & Friberg C. (red.) (2006). Det æstetiskes aktualitet. Frederiksberg: Multivers.
Blixen, K. (1942 og 2016). De blå øjne. Digital gendigning af Rune Højlund, Emma Hess Lerche og Morten Thunbo. København: Gyldendal Uddannelse.
Bolter, J. D. & Grusin R. (2000). Remediation. Understanding New Media. Cambridge/London: The MIT Press.
Bolter, J. D. (2014). Remediation. I: Ryan, M-L., Emerson, L. & Robertson, B., The Johns Hopkins Guide to Digital Media. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
Bönnighausen, M. & Rösch H. (2004). Intermedialität im Deutschunterricht. Baltsmannweiler: Schneider Verlag.
Bruhn, J. (2012). Litterær medialitetsanalyse. I: Stougaard Pedersen, B. & Zacher Sørensen, M-M. (red.), Medialitet, intermedialitet og analyse. Akademiet for Æstetikfaglig forskeruddannelse, 50-68.
Bruhn, J. (2016). The Intermediality of Narrative Literature. Medialities Matter. London: Palgrave Macmillan.
Bundsgaard, J. (2016). Er dansk (stadig) et dannelsesfag? – Om baggrunde og fremtider med Forenklede Fælles Mål. Cursiv, 19, 89-112.
Carlsen, B. B. (2015). Nye mål og kompetencer i dansk. I: Rasmussen, J. Holm C. & Rasch-Christensen A. (red.), Folkeskolen – efter reformen. København: Hans Reitzels Forlag.
Christensen, N. (2014). I bevægelse. Billedbøger og billedbogsforskning under forvandling. Tidskrift för litteraturvetenskap, 2, 5-18.
Christensen, N. (2016). Overgange. Børne- og ungdomslitteratur og barndomsopfattelser i bevægelse.Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik, 75, 7-20.
DOI: http://dx.doi.org/10.7146/pas.v31i75.24162
Clüver, C. (2007). Intermediality and Interarts Studies. I: Arvidson, J., Askander, M., Bruhn, J. & Führer, H., Changing Borders. Contemporary Positions in Intermediality. Lund: Intermedia Studies Press.
Elleström, L. (2010). The Modalities of Media: A Model for Understanding Intermedial Relations. I: Elleström, L. (red.), Media Borders, Multimodality and Intermediality. Hampshire: Palgrave Macmillan, 11-48.
Henkel, A. Q. (2011). Sammen om AT LÆSE LITTERATUR – Lærerens ressourcebog. København: Gyldendal.
Henkel, A. Q. (2016). “Ungdomslitteratur former(er) sig”. Passage. Tidsskrift for litteratur og kritik, 75, 77-92.
DOI: http://dx.doi.org/10.7146/pas.v31i75.24167
Henkel, A. Q. (2017a). Intermedial litteratur. Dansk i dybden. København: Gyldendal.
Henkel, A. Q. (2017b). Mellemværender. Litteratur for børn og unge midt i en medietid: Intermedialitet, materialitet og litteraturdidaktiske perspektiver. Ph.d.-afhandling: Aarhus Universitet.
Illum Hansen, T. (2015). Dansk. Aarhus: Klim.
Ingemann, B. S. (1847). Glasskabet. I: Samlede Eventyr og Fortællinger. 2. udgave. København: Reitzel.
Jewitt, C. & Kress G. (2003). Multimodal literacy. New York: Peter Lang Publishing.
Kress, G. (2010). Multimodality. A social semiotic approach to contemporary communication. London/New York: Routledge.
Kress, G. & Leeuwen. T. (2001). Multimodal Discourse: The Modes and Media of Contemporary Communication. Oxford UK: Oxford University Press.
Kress, G. and Van Leeuwen, T. (1996). Reading Images - The Grammar of Visual Design. London: Routledge.
Kress, G. and Van Leeuwen, T. (2002). Colour as a semiotic mode: notes for a grammar of colour. Visual Communication, Vol. 1. No. 3.
Krogh, E. (2003). Et fag i moderniteten. Danskfagets didaktiske diskurser. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.
Krogh, E. (2012). Undersøgelser af fag i et fagdidaktisk perspektiv. Cursiv 7, 33-49.
McGann, J. J. (1991). The Textual Condition. Princeton: Princeton University Press.
Mitchell, W. J. T. (1994). Picture Theory: Essays on Verbal and Visual Representation. Chicago: University of Chicago Press.
Mitchell, W. J. T. (2005). There are no visual media. Journal of Visual Culture 4, 257-266.
Meyrowitz, J. (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. Mediekultur, vol. 13, no. 26, 56-69.
Nielsen, B. (2015). Læringsmål i dansk. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Olsen, J. V. (2016). Professor: Fælles Mål er progressiv pædagogik. Folkeskolen, nr. 10.
Pedersen, B. S. (2012). Æstetisk erfaring, æstetisk kommunikation. I: Eriksson, B., Lund, J., Kaare Nielsen, H., Stougaard Pedersen, B. (red.), Æstetisering - forbindelser og forskelle. Aarhus: Klim, 268-278.
Rajewsky, I. O. (2002) Intermedialität. Tübingen: Francke.
Ringgaard, D. (2014). Litteratur. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Rippl, G. (red.). (2015). Handbook of Intermediality. Literature – Image – Sound – Music. Berlin/Boston: De Gruyter.
Rustad, H. K. (2012). Digital litteratur. En innføring. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Rytter, C. (2015). Bag om Fælles Mål – med litteraturbrillen på.DanskLitt.dk, september.
Raahauge, J. (2014). Dansklærerforeningens Folkeskolesektions høringssvar til udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner. Lokaliseret 26. oktober 2016 på https://dansklf.dk/sites/default/files/Hoeringssvar_om_nye_Faelles_Maal_kommentarerfra_faglige%20foreninger_Bilag.pdf
Schwebs, T. (2014). Affordances of an App. A reading of The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore. Nordic Journal of ChildLit Aesthetics. 5. Lokaliseret 12. januar 2015 på http://dx.doi.org/10.3402/blft.v5.24169
Simanowski, R. (2008). What is and to What End Do We Read Digital Literature? Dichtung Digital. Lokaliseret 26. oktober 2016 på http://www.dichtung-digital.org/2008/1-Simanowski.htm
Skyggebjerg, A. K. (2011). Er fagbøger en del af børnelitteraturen? I: Nedslag i børnelitteraturforskningen, 101-113.
Stichnothe, H. (2014). Engineering stories? A narratological approach to childrens`s book apps. Nordic Journal of ChildLit Aesthetics. Vol. 5, 2014. Lokaliseret 12. januar 2015 på http://dx.doi.org/10.3402/blft.v5.23602
Sørensen, B. (2008). En fortælling om danskfaget. Dansk i folkeskolen gennem 100 år. København: Dansklærerforeningens Forlag.
Manresa, M. & Real, N. (red.) (2015). Digital Literature for children. Texts, Readers and Educational Practices. Brussels: Peter Lang.
Thyssen, O. (red.) (2005). Æstetisk erfaring – tradition, teori, aktualitet. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Turrión, C. (2014). Multimedia book apps in a contemporary culture: commerce and innovation, continuity and rupture. Nordic Journal of ChildLit Aesthetics. Vol. 5. Lokaliseret 12. januar 2015 på http://dx.doi.org/10.3402/blft.v5.24426
Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål - 2009 – dansk. Undervisningsministeriets håndbogsserie, nr. 3.
Undervisningsministeriet (2014a). Fælles Mål for faget dansk. Lokaliseret 10. august 2016 på http://www.emu.dk/sites/default/files/Dansk%20-%20januar%202016.pdf
Undervisningsministeriet (2014b). Læseplan for faget dansk. Lokaliseret 10. august 2016 på
http://www.emu.dk/sites/default/files/Dansk%20L%C3%A6seplan_0.pdf
Undervisningsministeriet (2014c). Vejledning for faget dansk. Lokaliseret 10. august 2016 på
http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk
Vandermeersche, G. & Soetaert R. (2011). “Intermediality as Cultural Literacy and Teaching the Graphic Novel”. CLCWeb: Comparative Literature and Culture 13.3. Lokaliseret 12. januar 2015 på http://dx.doi.org/10.7771/1481-4374.1806
Wolf, W. (2007). Intermediality. I: David, H., Jahn, M. & Ryan, M-L. (red.), Routledge Encyclopedia of Narrative Theory. London: Routledge.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.
