Lærerstuderendes veje til lærerfaglighed som belonging
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v11i2.165095Nøgleord:
Lærerfaglighed, Belonging, lærertilblivelse, rhizom, affektResumé
Artiklen undersøger lærerstuderendes tilblivelse som lærere som en dynamisk, relationel og ikke-lineær proces. Med afsæt i Massumis begreb belonging (2002) og rhizomatisk teori (Deleuze & Guattari, 2013) analyseres hvordan lærerfaglighed tager form gennem affektive og uforudsigelige forbindelser mellem studerende, undervisere, elever, praksisser og materialiteter. Empirien bygger på interviews med lærerstuderende fulgt gennem hele deres uddannelse. Den rhizomatiske analyse (Khawaja, 2018) organiseres i fire knudepunkter: studierelationer, faglighed og teori, praksisrelationer og elevrelationer. Resultaterne viser at lærertilblivelse formes gennem skiftende affektive, temporale og mikropolitiske forbindelser hvor tilhørsforhold konstant forhandles. Belonging synliggør betydningen af kropslige, sanselige og situerede erfaringer og fremhæver brud, tvivl og uforudsigelighed som centrale for lærertilblivelse. Artiklen peger på behovet for at forstå og understøtte denne kompleksitet i læreruddannelsen.
Referencer
Barad, K. (2007). Meeting the universe halfway: Quantum physics and the entanglement of matter and meaning. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822388128
Braun, V., & Clarke, V. (2021). Thematic analysis: A practical guide. SAGE Publications.
Cole, D. (2017). Deleuze Studies in Education. Oxford Research Encyclopedia of Education.
Deleuze, G. (1988). Spinoza. Practical Philosophy. City Lights Books.
Deleuze, G., & Guattari, F. (2013). A Thousand Plateaus: Capitalism and Schizophrenia. Bloomsbury. (Første gang udgivet i 1987).
Hatlevik, I. K. R., & Lejonberg, E. (2015). Promoting professional identity development: Teachers as mentors on campus. Studies in Higher Education, 40(5), 941-955. https://doi.org/10.4324/9781032693798
Heggen, K. (2008). Profesjon og identitet. I K. Molander& L. I. Terum (red.), Profesjonsstudier (s. 321-332). Universitetsforlaget.
Heggen, K. & Smeby, J.-C. (2014). Gir mest mulig samanheng også den beste profesjonsutdanninga? Norsk Pedagogisk Tidskrift, 96(1), 4-14.
Heggen, K., & Terum, L. I. (2013). Coherence in professional education: does it foster dedication and identification? Teaching in Higher Education, 18(6), 656-669. https://doi.org/10.1080/13562517.2013.774352
Heggen, K., & Terum, L. I. (2017). The impact of education on professional identity. I B. Blom, L. Evertsson & M. Perlinski (red.), Social and caring professions in European and welfare states. Policies, services and professional practices (s. 21-35). Policy Press.
Iskov, T., Heggen, K., Glavind, J. G., & Noer, V. R. (2023). Kohærens og professionel identitet: Et begrebsapparat, som kan styrke professionsuddannelser? Tidsskrift for Professionsstudier, 19(36), 6–15. https://doi.org/10.7146/tfp.v19i36.139968
Iskov, T., & Jensen, E. (2022). Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling. I O. Løw (red.), Lærerens pædagogiske lederskab: at skabe mening, samarbejde, tydelige rammer og gode relationer (s. 197-216). Akademisk Forlag.
Khawaja, I. (2018). Rhizomatisk analyse: belonging, muslimskhed og fællesskab som eksempel. I L. Bøttcher, D. Kousholt, & D. Winther Lindqvist (red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt (s. 163-185). Samfundslitteratur.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Lincoln, Y. S., & Guba, E. G. (1985). Naturalistic inquiry. Sage Publications.
MacLure, M. (2013). Classification or wonder? Coding as an analytic practice in qualitative research. I R. Coleman & J. Ringrose (red.), Deleuze and research methodologies (s. 164-183). Edinburgh University Press.
Marble, S. (2012). Becoming-teacher: Encounters with the Other in teacher education. Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 33(1), 21–31. https://doi.org/10.1080/01596306.2012.632158
Massumi, B. (2002). Parables for the Virtual: Movement, Affect, Sensation. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822383574
Semetsky, I. (2017). Deleuze’s Philosophy for Education. I M. A. Peters (red.), Encyclopedia of Educational Philosophy and Theory. Springer.
Smeby, J.-C., & Heggen, K. (2014). Coherence and the development of professional knowledge and skills. Journal of Education and Work, 27(1), 71-91. https://doi.org/10.1080/13639080.2012.718749
Strom, K., & Martin, A. (2017). Becoming-teacher: A rhizomatic look at first-year teaching. https://doi.org/10.1080/00131857.2019.1570500
Strauss, A., & Corbin, J. (1990). Basics of qualitative research: grounded theory procedures and techniques (2. udg.). Sage.
Trede F., Macklin, R., & Bridges, D. (2012). Professional identity development: a review of the higher education literature. Studies in Higher Education, 37(3), 365-384.
UFM (Ministry of Higher Education and Science) (2014). Danish Code of Conduct for Research Integrity. Lokaliseret 11/5-2025 på: https://ufsn.dk/media/5iejum3i/kodeksforskningintegritet_06012026_www_uk-1.pdf
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Michael Jensen, Gitte Hjarnø, Lotte Hansen, Thomas Heiden
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
