Refleksiv kommunikation mellem læring og selektion
Et systemteoretisk perspektiv på refleksionspraksisser i læreruddannelsen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v11i2.164952Nøgleord:
refleksiv kommunikation, vurderingspraksis, systemteori, professionel dømmekraftResumé
Refleksion indtager en central position i læreruddannelsen som bindeled mellem teori, praktik og professionel dømmekraft. Denne artikel analyserer refleksion som vurderingspraksis med afsæt i et systemteoretisk perspektiv og argumenterer for, at koblingen mellem refleksion og vurdering indebærer en strukturel spænding. Med afsæt i Niklas Luhmanns teori om kommunikation og funktionel differentiering analyseres, hvordan refleksiv kommunikation ændrer funktion, når den indgår i uddannelsessystemets samtidige orientering mod læring og selektion. Artiklen viser, hvordan refleksiv kommunikation forskydes fra primært at understøtte læring til samtidig at indgå som grundlag for selektion, når den bliver genstand for vurdering. På denne baggrund diskuteres konsekvenserne for refleksionskompetence, tillid og professionsudvikling. Det konkluderes, at refleksion som læringskommunikation bør funktionelt differentieres fra vurdering som selektionskommunikation for at bevare sit pædagogiske potentiale.
Referencer
Ajjawi, R., & Boud, D. (2018). Examining the nature and effects of feedback dialogue. Assessment & Evaluation in Higher Education, 43(7), 1106–1119. https://doi.org/10.1080/02602938.2018.1434128
Andersen, N. Å. (1999). Diskursive analysestrategier. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Black, P., & Wiliam, D. (1998). Assessment and classroom learning. Assessment in Education: Principles, Policy & Practice, 5(1), 7–74. https://doi.org/10.1080/0969595980050102
Boud, D. (2001). Using journal writing to enhance reflective practice. New Directions for Adult and Continuing Education, 2001(90), 9–18. https://doi.org/10.1002/ace.17
Boud, D., Keogh, R., & Walker, D. (1985). Reflection: Turning experience into learning. Routledge.
Boud, D., & Molloy, E. (2013). Rethinking models of feedback for learning: The challenge of design. Assessment & Evaluation in Higher Education, 38(6), 698–712. https://doi.org/10.1080/02602938.2012.691462
Boud, D., & Walker, D. (1998). Promoting reflection in professional courses: The challenge of context. Studies in Higher Education, 23(2), 191–206. https://doi.org/10.1080/03075079812331380384
Carless, D., & Boud, D. (2018). The development of student feedback literacy: Enabling uptake of feedback. Assessment & Evaluation in Higher Education, 43(8), 1315–1325. https://doi.org/10.1080/02602938.2018.1463354
Chan, C. K. Y., & Lee, K. K. W. (2021). Reflection literacy: A multilevel perspective on reflective writing. Teaching in Higher Education, 26(3), 391–409. http://doi.org/10.1016/j.edurev.2020.100376
Darling-Hammond, L., Hyler, M. E., & Gardner, M. (2017). Effective teacher professional development. Learning Policy Institute.
Dewey, J. (1933). How we think. D. C. Heath.
European Commission (2013). Supporting teacher competence development for better learning outcomes. Publications Office of the European Union.
Keiding, T. B. (2008). Refleksivitet i sundhedsuddannelser. I J. G. Jensen & B. P. Haa (red.), Sundhedsvæsenet – i et konstruktivistisk perspektiv (s. 67–80). Unge Pædagoger.
Korthagen, F. A. J. (2017). Inconvenient truths about teacher learning: Towards professional development 3.0. Teachers and Teaching, 23(4), 387–405. https://doi.org/10.1080/13540602.2016.1211523
Luhmann, N. (2000). Sociale systemer: Grundrids til en almen teori. Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2000). Trust and Power. Wiley. (Original work published 1979).
Luhmann, N. (2002). Theories of distinction: Redescribing the descriptions of modernity. Stanford University Press.
Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2018). Organization and decision. Cambridge University Press.
Luhmann, N., & Schorr, K.-E. (2000). Problems of reflection in the system of education. Waxmann.
OECD. (2019). A flying start: Improving initial teacher preparation systems. OECD Publishing.
Rodgers, C. (2002). Defining reflection: Another look at John Dewey and reflective thinking. Teachers College Record, 104(4), 842–866. https://doi.org/10.1111/1467-9620.00181
Sadler, D. R. (1989). Formative assessment and the design of instructional systems. Instructional Science, 18, 119–144. https://doi.org/10.1007/BF00117714
Schön, D. A. (1983). The reflective practitioner: How professionals think in action. Basic Books.
Schulz, T. S. (2025). The concept of reflection in the work of John Dewey. Preprint.
Winstone, N., & Carless, D. (2020). Designing effective feedback processes in higher education. Routledge.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Preben Olund Kirkegaard
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
