Når musikken kommer på besøg
– æstetisk-visuelle metoder i forskning om børns møder med skolekoncerter
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v10i2.149969Nøgleord:
skolekoncert, arts-based research, instrumenter, børns tegninger, materialitetResumé
Artiklen orienterer sig mod æstetisk-visuelle metoder og tilgange i forskning med børn. Konteksten er børns møder med skolekoncerter, hvor professionelle musikere fremfører musik og fremviser instrumenter. Studiet knytter sig til et pilotprojekt og funderer sig i arts-based research med fokus på det æstetiske, performative, postkvalitative og materielle som omdrejningspunkter for at skabe handlinger, mening og viden. Med deltagende observationer, børneinterviews optaget med videokamera og børns tegninger som konkrete metoder udfolder artiklen børns møder med skolekoncerter som komplekse æstetisk-performative tilblivelsesprocesser. Her viser analyserne, at børnene i mødet med skolekoncerter og gennem tegning fremhæver materielle, musiske og menneskelige fænomener og relationer, og at disse har værdi for børnene. Artiklen viser og argumenterer for, at æstetisk-visuelle metoder og postkvalitative perspektiver bidrager til et syn på forskning, børn og skolekoncerter, som komplekse fænomener og øjeblikke, der bliver til gennem relationelle møder med humane og nonhumane kræfter.
Referencer
Aslaksen, E., Borgen, J. S., & Kjørholt, A. T. (2003). Den kulturelle skolesekken – forskning, utvikling og evaluering. NIFU Skriftserie nr. 21. Norsk institut for studier av forskning og utdanning og Norsk center for barneforskning.
Austring, B. D., & Sørensen, M. C. (2019). Æstetiske læreprocesser i skolen: Nogle teoretiske udgangspunkter. I K. H. Karlsen & G. B. Bjørnstad (red.), Skapergledje, engasjement og utforskertrang: Nye perspektiver på estetiske og tverrfaglige undervisningsmetodersom redskap i pedagogisk virksomhet (s. 259-277). Universitetsforlaget.
Banks, M., & Zeitlyn, D. (2015). Visual methods in social science (2. udg.). SAGE Publications.
Barbour, R. (2014). Introducing Qualitative Research: A Students Guide (2. udg.). SAGE Publications. https://doi.org/10.4135/9781526485045
Barad, K. (2007). Meeting the universe halfway: quantum physics and the entanglement of matter and meaning. Duke University Press.
Barad, K. (2003). Posthuman Performativity: Toward an Understanding of How Matter Comes to Matter. Signs, 28(3), 801-831. http://www.jstor.org/stable/10.1086/345321.
Barone, T. (2006). Arts-Based Educational Research Then, Now, and Later. Studies in Art Education, 48(1), 4-8. https://doi.org/10.1080/00393541.2006.11650495
Barone, T., & Eisner, E. W. (2012). Arts Based Research. SAGE Publications.
Barton, G. (2015). Arts-based educational research in the early years. International Research in Early Childhood Education, 6(1), 62-78.
Baumgarten, A. G. (1992/1750). Æstetikken (Aesthetica §§ 1-103). I S. Sørensen (red.), THEMATA 4. Klassisk poetik i moderne tid. Mellem klassicisme og romantik (s. 7-60). Institut for Oldtids- og Middelalderforskning, Aarhus Universitet.
Bennet, J. (2010). Vibrant matter. A political ecology of things. Duke University Press.
Blomgren, H. (2018). Plastikhytter, musik og sommerfugle – om samskabende æstetiske processer i børnehaven. Tidsskrift for nordisk barnehageforskning, 17(2), 1-19. https://doi.org/10.7577/nbf.1787
Blomgren, H. (2019). Æstetiske processer i daginstitutionen – aktionsforskningsinspireret projekt hvor pædagoger og kunstnere samarbejder. Ph.d.-afhandling. Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.
Blomgren, H. (2021a). Legelommer i børnehaven. I H. Toft & K. E. Knudsen (red.), Leg og Litteratur (s. 151-176). Syddansk Universitetsforlag.
Blomgren, H. (2021b). ”Der sker noget sjovt og spændende, når kunstneren er der!” Børns perspektiver på æstetiske processer. I A. B. Koch (red.), Hvad synes børnene? Børns perspektiver i hverdagspædagogisk praksis (s. 189-208). Akademisk Forlag.
Blomgren, H. (2023). Følg det røde bånd – når vuggestuebørn gør sig æstetiske erfaringer på ’rejsen’. DRAMA – Nordisk dramapedagogisk tidsskrift, 60(3), 1-14. https://doi.org/10.18261/drama60,.3.1
Borgen, J. S. (2014). Asymmetri mellom det ”kunstneriske” og det ”pedagogiske” i Den kulturelle skolesekken. I E. Angelo & S. Kalsnes (red.), Kunstner eller lærer? Profesjonsdilemmaer i musikk- og kunstpedagogisk utdanning (s. 138-154). Cappelen Damm Akademisk.
Borgen, J. S. (2011). The Cultural Rucksack in Norway: does the national model entail a programme for educational change? I J. Sefton-Green, P. Thomson, K. Jones & L. Bresler (red.), The Routledge International Handbook of Creative Learning (s. 374-382). Routledge.
Boysen, M. S. W., Holst, F., Kampp, G., Pallesen, L., Egense, S., Thorsen, T., Uddholm, M., Pio, F., & Westvall, M. (2024, 12. juni). Opråb fra forskere og undervisere: vi er på vej mod en pædagoguddannelse uden musik. Kristeligt Dagblad, Debat, Kronik.
Broe, L. (2013). Kortlægning af nordisk forskning om kultur og kreativitet i skolen. Kulturstyrelsen. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/142258751/Nordisk_Kortl_gning_final_06062014_2_.pdf
Brodersen, P. (2006). Æstetiske læreprocesser – faglighed og fordybelse. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 4.
Christophersen, C., & Hauge, E. S. (2023). DKS og Kulturtanken. En utredning bestående av en kartlegging av DKS og en evaluering av Kulturtanken (Rapport nr. 3). Høgskulen på Vestlandet. Kultur- og likestillingsdepartementet. Oxford Research. https://www.regjeringen.no/contentassets/81089b9fd79c451197aa025ccfc9fa86/dks-og-kulturtanken-rettet-versjon-pr-12-april-2023.pdf
Einarsdottir, J., Dockett, S., & Perry, B. (2009). Making meaning: Children’s perspectives expressed through drawings. Early Childhood Development and Care, 179(2), 217-232. https://doi.org/10.1080/03004430802666999
Elf, N., Kirkegaard, P. O., & Møller, G. A. (2024 d. 14. juni). Forskningen viser det – musik bør fylde mere i skolen. Skolemonitor, debatindlæg. https://skolemonitor.dk/debat/art9944723/Forskningen-viser-det-musik-b%C3%B8r-fylde-mere-i-skolen
Elkoshi, R. (2002). An Investigation into Children’s Responses through Drawing, to Short Musical Fragments and Complete Compositions. Music Education Research, 4(2), 199-211. https://doi.org/10.1080/1461380022000011911
Gabrielsson, A. (2013). Starka musikupplevelser. Musik är mycket mer än bara musik. Gidlunds Förlag.
Griffin, S. M., Rowsell, J., Winters, K.-L., Vietgen, P., McLauchlan, D., & McQueen-Fuentes, G. (2017). A reason to respond: Finding agency through the arts. International Journal of Education & the Arts, 18(25). http://www.ijea.org/v18n25/
Gunnarsson, K., & Bóden, L. (2021). Introduktion til postkvalitativ metodologi. Stockholm University Press.
Hohr, H., & Pedersen, K. (1996). Perspektiver på æstetiske læreprocesser. Dansklærerforeningen.
Holgersen, S.-H., & Holst, F. (2020). Musikfaget i undervisning og uddannelse: status og perspektiv. Aarhus Universitet, DPU. https://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Rapporter/Rapport_-_Musikfaget_i_undervisning_og_uddannelse_2020.pdf
Holdhus, K., Romme, J. C., & Espeland, M. (2021). Skole og Koncert – fra formidling til dialog. Slutrapport fra innovationsprosjekt. Fakultet for lærerutdanning, kultur og idrett (FLKI), Institutt for kunstfag Høgskulen på Vestlandet. HVL-rapport frå Høgskulen på Vestlandet nr. 1.
Hopperstad, M. H. (2002). Barnetegning som forskningsobjekt og som praksis i barnehage og grunnskole: Tradisjoner og spenninger. Barn, 4, 73-92. https://doi.org/10.5324/barn.v20i4.4615
Hultman, K., & Lenz Taguchi, H. (2010). Challenging anthropocentric analysis of visual data: a relational materialist methodological approach to educational research. International Journal of Qualitative Studies in Education, 23(5), 525-542. https://doi.org/10.1080/09518398.2010.500628
Illeris, H. (2009). Æstetiske læreprocesser som performative handlinger – overvejelser over subjektivitet, identitet og form. Cursiv, 4, 115-130.
Illeris, H. (2010). Kunstpædagogisk teori og praksis i et didaktisk perspektiv. Nordisk Museologi, 1, 29-49.
Illeris, H. (2023). At sanse med kunst og natur. Æstetiske læreprocesser i Antropocæn. Journal for Research in Arts and Sports Education, 7(1), 40-55. https://doi.org/10.23865/jased.v7.3781
Irwin, R. L. (2013). Becoming A/r/tography. Studies in Art Education, 54(3), 198-215. https://doi.org/10.1080/00393541.2013.11518894
Irwin, R., & Springgay, S. (2008). A/r/tography as practice-based research. I S. Springgay, R. L. Irwin, C. Leggo & P. Gouzouasis (red.), Being with A/r/tography. (s. 162-178). Sense Publishers.
Jensen, M. (2023). Det dansende rommet – en performativ studie av dramaturgiske strategier. I C. O. Myhre & A.-H. L. Waterhouse (red.), Metodologiske ut-viklinger. Om kvalitativ og post-kvalitativ forskning i barnehagefeltet (s.157-176). Fagbokforlaget.
Jørgensen, D. (2014). Den skønne tænkning. Veje til erfaringsmetafysik. Religionsfilosofisk udmøntet. Aarhus Universitetsforlag.
Jørgensen, D. (2023). Hvad er æstetik? Tidsskrift for æstetik og pædagogik, 1(1), 1-13. https://tidsskrift.dk/taep/article/view/135845
Kampmann, J., Rasmussen, K., & Warming, H. (2017). Interviews med børn. Hans Reitzels Forlag.
Kind, S. (2018). Collective Improvisations: The Emergence of the Early Childhood Studio as an Event-Full Place. I C. M. Schulte & C. M. Thompson (red.), Communities of Practice: Art, Play, and Aesthetics in Early Childhood (s. 5-22). Springer.
Koch, A. B. (2021). Indledning – hvorfor interessere sig for børns perspektiver? I A. B. Koch (red.), Hvad synes børnene? Børns perspektiver i hverdagspædagogisk praksis (s. 13-26). Akademisk Forlag.
Knudsen, K. N. (2025). Arts-Based Research. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder. En grundbog (4. udg., s. 319-339). Hans Reitzels Forlag.
Kusk, H. (2023). Legende relationer mellem kunst, pædagogik og æstetiske processer i dagtilbud. Ph.d.-afhandling. DPU, Aarhus Universitet.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). InterView. Introduktion til et håndværk (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Lunde, M. E. (2021). Ringer i vann. I Ø. Elle & M. R. Nyhus (red.), Kunstmøter og estetiske processer med de yngste barna (0-3 år) (s. 119–133). Fagbokforlaget.
Lowenfeld, V., & Brittain, W. L. (1977). Kreativitet og vækst. Gjellerup.
Murris, K. (2016). The Posthuman child: Educational transformation through philosophy with picturebooks (kap. 4, s. 77-103). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315718002
Nielsen, A. M. (2013). Børnetegninger som forskningsmateriale. I K. Rasmussen (red.), Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier (s. 115-146). Roskilde Universitetsforlag.
Pacini-Ketchabaw, V., Kind, S., & Kocher, L. L. M. (2017). Encounters with materials in early childhood education. Routledge.
Pink, S. (2021). Doing visual ethnography. SAGE Publications.
Rose, G. (2022). Visual Methodologies. An Introduction to Researching with Visual Materials. SAGE Publications.
Reichertz, J. (2014). Induction, deduction, abduction. I U. Flick (red.), The SAGE handbook of qualitative data analysis (s. 123-135). SAGE Publications.
Sandvik, N. (2015). Posthumanistiske perspektiver. Bidrag til barnehageforskningen. I A. M. Otterstad & A. B. Reinertsen (red.), Metodefestival og øyeblikksrealisme – eksperimenterende kvalitative forskningspassasjer (s. 45-62). Fagboksforlaget.
Schulte, C. M. (2019). Wild encounters: A more-than-human approach to children’s drawing. Studies in Art Education, 60(2), 92-102. https://doi.org/10.1080/00393541.2019.1600223
Schulte, C. M. (2021). Childhood drawing: The making of a deficit aesthetic. Global Studies of Childhood, 11(1), 54-68. https://doi.org/10.1177/2043610621995821
Sommer, D., Samulsson, I. P., & Hundeide, K. (2010). Child perspectives and children’s perspectives in theory and practice. Springer.
St. Pierre, E. A. (2013). The Appearance of Data. Cultural Studies – Critical Methodologies, 13(4), 223-227.
Sørensen, P. W., Hallgren, E., Hovik, L., & Iversen, T. (2025). Fletværk: At flette sammen – en artikel om bærekraft / bæredygtighet / hållbarhet. BUKS – Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur, 41(70), 6. https://doi.org/10.7146/buks.v41i70.152315
Tavory, I., & Timmermans, S. (2014). Abductive analysis. Theorizing qualitative research. The University of Chicago Press.
Tham, A. (2008). Skapanda Skole. En första uppföljning. Statens Kulturråd.
Toft, H. (2021). Connected play as intra-action. Doing Cupsong with YouTube. I M. Alasuutari, M. Mustola & N. Rutanen (red.), Exploring materiality in childhood. Body, relations and space (s. 55-72). Routledge.
Waterhouse, A.-H. L. (2016). Den gode barnehagekonserten. Om kvalitet i musikalske møter mellom barn, musikk og utøver. I H. Jæger & J. K. Torgersen (red.), Barnekultur (s. 148-167). Cappelen Damm A/S.
Waterhouse, A.-H. L. (2023). Fra observasjon mot observa(k)sjon. Om deltakende engasjement og forskertransformering i materielle hendelser. I C. O. Myhre & A.-H. L. Waterhouse (red.), Metodologiske utviklinger. Om kvalitativ og post-kvalitativ forskning i barnehagefeltet (s. 73-89). Fagbokforlaget.
Waterhouse, A.-H. L. (2021). Materialpoetiske øyeblikk. En a-r-t-ografisk studie av små barns eksperimentelle materialprosesser i barnehagen. Doktoravhandling, Fakultet for humaniora, idretts- og utdanningsvitenskap. Universitetet i Sørøst-Norge.
Østern, T. P. (2017). Å forske med kunsten som metodologisk praksis med aesthesis som mandat. Journal for Research in Arts and Sports Education, 2, 7-27. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v1.982
Østern, T. P., & Letnes, M. A. (2018). Et temanummer som undersøker hva det innebærer å forske med kunsten. Journal for Research in Arts and Sports Education, 2, 16–22. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v2.1209
Østern, T. P., Jusslin, S., Knudsen, K.N., Maapalo, P., & Bjørkøy, I. (2023). A performative paradigm for post-qualitative inquiry. Qualitative Research, 23(2), 272-289. https://doi.org/10.1177/14687941211027444
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Henriette Blomgren
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
