”Okay, det er faktisk en meget sjov opgave!”
Sociofaglig deltagelse i Systematiseret Klassekammerathjælp (SYKL) i dansk
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v10i1.149890Nøgleord:
dansk L1, peertutoring, sociofaglig deltagelse, stilladsering, Systematiseret Klassekammerathjælp (SYKL)Resumé
Makkerarbejde er udbredt i grundskolen, men ofte er det form uden fagdidaktisk bund, og ofte er det diffust, hvordan eleverne skal samarbejde. Systematiseret Klassekammerathjælp (SYKL) støtter elevernes såvel sociale som faglige deltagelse. I SYKL arbejder eleverne sammen om faglige opgaver i makkerpar, hvor den ene er hjælper, den anden hjulpen, hvorefter rollerne byttes rundt. Dialogen struktureres vha. stilladskort og faglige tips. Denne artikel omhandler SYKL i dansk i 4. klasse (10-11 år). Vi undersøger, hvad der kendetegner elevernes sociofaglige deltagelse i SYKL og opgavens betydning i relation hertil. På baggrund af videoobservation og multimodal interaktionsanalyse finder vi, at elevernes sociofaglige deltagelse fremmes, hvis SYKL-opgaven er undersøgende, udfordrende, indeholder både lukkede og åbne elementer samt lægger op til, at eleverne skal gøre noget konkret ud over at samtale. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan pararbejdet også må ses i lyset af andre forhold som fx de sociofaglige dynamikker i elevfællesskabet.
Referencer
Albrechtsen, T. R. S., & Qvortrup, A. (2017). Undersøgelsesbaseret undervisning: et review over nyere forskningslitteratur fra et almendidaktisk perspektiv. KiDM – Kvalitet i Dansk og Matematik. ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/124220013/KiDM_delrapport_1_ISBN.pdf
Andersen, H. C. (1835). Fyrtøiet. Det Kongelige Bibliotek.
Andersen, H. C. (u.å. [1855]). Klods-Hans. Andersens eventyr. https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/klods_hans
Andersen, M. F., Falkenberg, L. L., Thygesen, S., Ulvseth, H., & Schmidt, M. C. S. (2023). Systematiseret klassekammerathjælp i natur/teknologi – en materiel dialogisk tilgang. MONA – Matematik- og Naturfagsdidaktik, 2023(2), 2-28.
Atkinson, J. M., & Heritage, J. (red.) (1984). Structures of social action. Cambridge University Press.
Bakken, J., & Andersson-Bakken, E. I. (2016). Forståelser av skjønnlitteratur og sakprosa i norskfagets oppgavekultur. Sakprosa, 8(3), 1-36. https://doi.org/10.5617/sakprosa.3669
Bjørn, A. (2021). Trylleblik. Gutkind.
Bloome, D., Carter, S. P., Christian, B. M., Otto, S., & Shuart-Faris, N. (2004). Discourse analysis and the study of classroom language and literacy events: A microethnographic perspective. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781410611215
Booth, T. (2011). The name of the rose: Inclusive values into action in teacher education. Prospects, 41(3), 303-318. https://doi.org/10.1007/s11125-011-9200-z
Dalton-Puffer, C. (2005). Negotiating interpersonal meanings in naturalistic classroom discourse: Directives in content-and-language-integrated classrooms. Journal of Pragmatics, 37(8), 1275-1293. https://doi.org/10.1016/j.pragma.2004.12.002
Dam-Christensen, E. (2021). Kritisk undersøgende samtaler i elevernes gruppearbejde i skolen: et didaktisk designeksperiment i udskolingselevers faglige gruppesamtaler i danskfaget. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.
Dewey, J. (2009). Hvordan vi tænker: En reformulering af forholdet mellem refleksiv tænkning og uddannelsesprocessen. Klim.
Dysthe, O. (1995). Det flerstemmige klasserommet: skriving og samtale for å lære. Ad Notam Gyldendal.
EMU (2022). Trivsel er en forudsætning for, at elever kan blive så dygtige som de kan. Børne- og Undervisningsministeriet. https://emu.dk/grundskole/undervisningsmiljoe/trivsel
Flyvbjerg, B. (2020). Fem misforståelser om casestudiet. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: en grundbog (s. 621-656). Hans Reitzels Forlag.
Fougner, A., Tønnesson, H., & Utne, B. (2009). What do students learn from facilitating the learning process of younger students? Nordisk Pedagogik, 28, 287-302. https://doi.org/10.18261/ISSN1891-5949-2008-04-04
Gill, P., & Remedios, R. (2013). How should researchers in Education operationalise on-task behaviours? Cambridge Journal of Education, 43(2), 199-222. https://doi.org/10.1080/0305764X.2013.767878
Goffman, E. (1955). On face-work: An analysis of ritual elements in social interaction. Psychiatry, 18(3), 213-231. https://doi.org/10.1080/00332747.1955.11023008
Goffman, E. (1981). Forms of talk. University of Pennsylvania Press.
Goodwin, C. (1981). Conversational Organization. Interaction Between Speakers and Hearers. Academic Press.
Hansen, H. R., Rasmussen, T. N., & Sønderberg, A. (red.) (2022). Fællesskabende didaktikker. Kvan.
Hansen, K. R. (2024). Sociofaglig lytning: Om elevers lyttestrategier i Systematiseret Klassekammerathjælp (SYKL). Viden om Literacy, 36, 24-33.
Hansen, K. R., Rasmussen, K., & Schmidt, M. C. S. (2018). Forskningsreview vedr. SYstematiseret KLassekammerathjælp. Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2021/01/Forskningsreview-Kenneth.Klaus_.MariaC-til-hjemmesiden.pdf
Hansen, K. R., Rasmussen, M. D., Schmidt, M. C. S., & Østergren-Olsen, D. (2022). Systematisk klassekammerathjælp – fagdidaktisk tilpasset dansk. Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2022/08/Dansk_laerervejledning_SYKL_2022_web_ENKELTSIDER.pdf
Hansen, R., & Carlsen, D. (2017). Videoobservation – et empirisk blik på undervisning. Studier i læreruddannelse og -profession, 2(1), 47-72. https://doi.org/10.7146/lup.v2i1.27692
Hansen, T. I. (2015). Dansk. Mål og midler. Klim.
Hansen, T. I., Elf, N. F., & Gissel, S. T. (2017). Forskningsbaseret viden om undersøgende og skabende litteraturundervisning. Læremiddel.dk – Nationalt Videncenter for Læremidler. https://emu.dk/sites/default/files/2018-10/Vidensnotat%2C%20dansk.pdf
Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. Akademisk Forlag.
Johansen, M. B. (2019). Litteratur og dannelse: at lade sig berige af noget andet end sig selv. Akademisk Forlag.
Johnson-Laird, P. N. (1983). Mental models: Towards a cognitive science of language, inference, and consciousness. Harvard University Press.
Ketonen, L., Nieminen, P., & Hähkiöniemi, M. (2020). The development of secondary students’ feedback literacy: Peer assessment as an intervention. The Journal of Educational Research, 113(6), 407-417. https://doi.org/10.1080/00220671.2020.1835794
Krathwohl, D. R. (2002). A revision of Bloom’s taxonomy: An overview. Theory into practice, 41(4), 212-218. https://doi.org/10.1207/s15430421tip4104_2
Kvistad, T. H. (2021). «Dere skal være enige med meg også!» Elevers administrering av gruppesamtaler i en periode med eksplisitt samtaleundervisning i norskfaget. Acta Didactica Norden, 15(1), 1-21. https://doi.org/10.5617/adno.7792
Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning: legitimate peripheral participation. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511815355
Levine, J. M., & Moreland, R. L. (1994). Group socialization: Theory and research. European review of social psychology, 5(1), 305-336. https://doi.org/10.1080/14792779543000093
Levinson, S. C. (1983). Pragmatics. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511813313
Li, Z. Z., Cheng, Y. B., & Liu, C. C. (2013). A constructionism framework for designing game‐like learning systems: Its effect on different learners. British Journal of Educational Technology, 44(2), 208-224. https://doi.org/10.1111/j.1467-8535.2012.01305.x
Munkholm, M. (2024). Værdige positioner i skolens faglige fællesskaber. I E. Skibsted & M. Munkholm (red.), Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv: tæt på levet skoleliv (s. 117-134). Akademisk Forlag.
Oksbjerg, M., Denning, R. C., Carlsen, D., Ipsen, M., Beermann, H., Liengaard, T., & Fjalland, L. P. (2024). Inkluderende litteraturundervisning: om elevers faglige deltagelsesmuligheder. Studier i læreruddannelse og -profession, 9(2), 183-205. https://doi.org/10.7146/lup.v9i2.143218
Rasmussen, K., & Schmidt, M. C. S. (2022). Together in adidactic situations – Student dialogue during reciprocal peer tutoring in mathematics. International Journal of Educational Research Open, 3, 100126. https://doi.org/10.1016/j.ijedro.2022.100126
Rasmussen, K., Schmidt, M. C. S., Skov, S. S., Spring, H. H., & Tonnesen, P. B. (2021). Samtalen tæller – Systematiseret klassekammerathjælp i matematik. MONA – Matematik- og Naturfagsdidaktik, 2021(3), 27-47.
Rasmussen, M. D. (2020). At se med andres øjne. Et studie af kollektive fortolkningsprocesser i gruppesamtaler i grundskolens litteraturundervisning. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.
Sacks, H., Schegloff, E. A., & Jefferson, G. (1974). A simplest systematics for the organization of turn-taking for conversation. Language, 50(4), 696-735. https://dx.doi.org/10.1353/lan.1974.0010
Schmidt, M. C. S. (2015). Sociofaglig inklusion og elevfællesskaber. Til didaktiseringen af kammerathjælp i matematikundervisning på folkeskolens begyndertrin. Nordisk Matematikkdidaktikk, 20(2), 27-52. https://doi.org/10.7146/nomad.v20i2.148675
Schmidt, M. C. S., & Thygesen, S. (red.) (2022). “Når jeg hjælper andre, kan jeg bedre forstå det selv”. Om undersøgende samtaler i makkerpar. Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2022/11/SYKL_Antologi_webudgave.pdf
Schmidt, M. C. S., Hansen, K. R., & Bie, C. (2023a). Inkluderende SYKL-praksis i dansk og matematik – med fokus på ressourcepersoners samarbejde: Forsknings-og udviklingsprojektet INKLU-SYKL. Forskningsrapport. Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2024/01/INKLU-SYKL_rapport_2023.pdf
Schmidt, M. C. S., Overgaard, S., & Ulvseth, H. (2023b). Tandem-SYKL – når samtalen fremmer forståelsen. En undersøgelse af SYstematiseret KLassekammerathjælp i matematik og natur/teknologi. Forskningsrapport. Københavns Professionshøjskole. https://ucviden.kp.dk/ws/portalfiles/portal/103302524/TandemSYKL_Rapport_2023.pdf
Sedláček, M., & Šed’ova, K. (2020). Are student engagement and peer relationships connected to student participation in classroom talk? Learning, Culture and Social Interaction, 26, 100411. https://doi.org/10.1016/j.lcsi.2020.100411
Skov, L. I., & Carlsen, D. (2020). Mundtlighed i danskfaget og dets læremidler. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 5(8), 10-39. https://doi.org/10.7146/lt.v5i8.119808
Spörer, N., & Brunstein, J. C. (2009). Fostering the reading comprehension of secondary school students through peer-assisted learning: Effects on strategy knowledge, strategy use, and task performance. Contemporary Educational Psychology, 34(4), 289-297. https://doi.org/10.1016/j.cedpsych.2009.06.004
Stenhoff, D. M., & Lignugaris/Kraft, B. (2007). A review of the effects of peer tutoring on students with mild disabilities in secondary settings. Exceptional Children, 74(1), 8-30. https://doi.org/10.1177/001440290707400101
Streeck, J., Goodwin, C., & LeBaron, C. (red.) (2011). Embodied interaction: Language and body in the material world. Cambridge University Press.
Sutherland, J. (2015). Going ‘meta’: using a metadiscoursal approach to develop secondary students’ dialogic talk in small groups. Research Papers in Education, 30(1), 44-69. https://doi.org/10.1080/02671522.2013.850528
Thurston, A., Roseth, C., Chiang, T.-H., Burns, V., & Topping, K. J. (2020). The influence of social relationships on outcomes in mathematics when using peer tutoring in elementary school. International Journal of Educational Research Open, 1. https://doi.org/10.1016/j.ijedro.2020.100004
Tiftikci, N. (2021). SYstematiseret KLassekammerathjælp (SYKL). En brief systematisk forskningskortlægning over studier, der undersøger socialt og fagligt udbytte af SYKL. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2021/12/Tiftikci-2021-SYKL-review.pdf
Topping, K. J. (2005). Trends in peer learning. Educational Psychology, 25(6), 631-645. https://doi.org/10.1080/01443410500345172
Tsuei, M., Cheng, S. F., & Huang, H. W. (2020). The effects of a peer-tutoring strategy on children’s e-book reading comprehension. South African Journal of Education, 40(2), 1-12. https://doi.org/10.15700/saje.v40n2a1734
Tymms, P., Merrell, C., Thurston, A., Andor, J., Topping, K., & Miller, D. (2011). Improving attainment across a whole district: school reform through peer tutoring in a randomized controlled trial. School Effectiveness and School Improvement, 22(3), 265-289. https://doi.org/10.1080/09243453.2011.589859
ul Ain, Q., Thurston, A., MacKenzie, A., & Ozkaya, C. (2023). What does previous research tell us about the effects of peer tutoring on metacognition in primary and secondary schools? International Journal of Educational Research Open, 4, 100248. https://doi.org/10.1016/j.ijedro.2023.100248
Van de Pol, J., Volman, M., & Beishuizen, J. (2010). Scaffolding in teacher-student interaction: A decade of research. Educational Psychology Review, 22, 271-296. https://doi.org/10.1007/s10648-010-9127-6
Vygotsky, L. S. (2019). Tænkning og sprog. Akademisk Forlag.
Webb, N. M., & Mastergeorge, A. (2003). Promoting effective helping behavior in peer-directed groups. International Journal of Educational Research, 39(1-2), 73-97. https://doi.org/10.1016/S0883-0355(03)00074-0
Wegerif, R., & Mercer, N. (1997). A Dialogical Framework for Investigating Talk. I R. Wegerif & P. Scrimshaw (red.), Computers and Talk in the Primary Classroom (s. 49-65). Multilingual Matters.
Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag.
Willis, P., Bland, R., Manka, L., & Craft, C. (2012). The ABC of peer mentoring – what secondary students have to say about cross-age peer mentoring in a regional Australian school. Educational Research and Evaluation, 18(2), 173-185. https://doi.org/10.1080/13803611.2011.650920
Wood, D., Bruner, J. S., & Ross, G. (1976). The role of tutoring in problem solving. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 17(2), 89-100. https://doi.org/10.1111/j.1469-7610.1976.tb00381.x
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.
