Inkluderende litteraturundervisning
– om elevers faglige deltagelsesmuligheder
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v9i2.143218Nøgleord:
faglige deltagelsesmuligheder, læremidler, litteraturundervisning, elevperspektiv, academic participation opportunities, learning materials, literature teaching, student perspectiveResumé
Resumé
Flere undersøgelser peger på, at ikke alle elever trives fagligt i skolen. I denne artikel undersøger vi inkluderende undervisning i et fagdidaktisk perspektiv med særligt fokus på elevers oplevelse af deltagelsesmuligheder i skolens litteraturundervisning på mellemtrinnet. Vi kæder faglig trivsel sammen med elevers muligheder for faglig deltagelse i litteraturundervisning. Formålet med projektet er at generere ny viden om, hvordan elever inkluderes i faglige fællesskaber i litteraturundervisningen. I studiet tager vi udgangspunkt i den opfattelse, at alle elever bør have faglige deltagelsesmuligheder. Studiet anlægger et elevperspektiv og peger på, at udvalgte elever ser ud til i højere grad at deltage socialt end fagligt, og særligt i overgangene mellem forskellige organiseringer af undervisningen ser de ud til at mangle faglige deltagelsesmuligheder.
Abstract
Several studies indicate that not all students in school thrive academically. Here, academic well-being is linked to students’ opportunities for academic participation in literature lessons in middle school. The purpose of the project is to generate new knowledge about how students are included in academic communities in Danish classes where teaching aids are included. The study is based on the view that all students should have opportunities for academic participation. The study takes a learner perspective and points out that selected learners seem to participate more socially than academically, and especially in the transitions between different organizations of teaching, they seem to lack academic participation opportunities.
Referencer
Andreasen, A. G., Rangvid, B. S., & Lindeberg, N. H. (2022). Støtte, støttebehov og elevresultater – Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand. VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/17302/6627300
Ankrum, J., Genest, M., & Morewood, A. (2017). A Description of Contrasting Discourse Patterns Used in Differentiated Reading Instruction. Journal of Research in Childhood Education, 31(3). https://doi.org/10.1080/02568543.2017.1319442
Booth, T., & Ainscow, M. (2002). Index for Inclusion. Developing Learning and Participation in Schools. Published by the Centre for Studies on Inclusive Education (CSIE).
Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S., & Skyggebjerg, A. K. (red.) (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus Universitetsforlag.
Bremholm, J., & Skott, C. K. (2019). Teacher planning in a learning outcome perspective: A
multiple case study of mathematics and L1 Danish teachers. Acta Didactica Norge, 13(1), 1-22. https://doi.org/10.5617/adno.5540
Bundsgaard, J., Buch, B., & Fougt, S. S. (2017). De anvendte læremidlers danskfag belyst
kvantitativt. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.),
Læremidlernes danskfag (s. 28-54). Aarhus Universitetsforlag.
Børne- og Undervisningsministeriet (2024b, 3. januar). Elevers trivsel – landsoverblik. https://uni.uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1792.aspx
Børne- og Undervisningsministeriet (2024a, 4. januar). Folkeskolens formål. Folkeskolens formål | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
Børne- og Undervisningsministeriet (2022, 15. august). Inkluderende læringsmiljøer – et vidensnotat. Lokaliseret d. 10. januar 2024 på: https://emu.dk/sites/default/files/2020-02/1%20Tv%C3%A6rg%C3%A5ende%20Vidensnotat_inkl_l%C3%A6ringsmilj%C3%B8er_2_gsk.pdf
Carlsen, D. (2020). Differentiering. I P. Brodersen, (red.), Didaktisk opslagsbog. Hans Reitzels Forlag.
Cazden, C. B. (2001). Classroom Discourse. Heinemann.
Christensen, M. V. (2017). Genrepædagogik som kompetenceudvikling på Sølystskolen. Sprogforum, 23(63), 35–40.
Christensen, T. S., Elf, N. F., & Krogh, E. (2014). Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse. Syddansk Universitetsforlag.
Creswell, J. W. (2013). Qualitative Inquiry and Research Design. Choosing Among Five
Approaches (3. udg.). SAGE Publications.
Danmarks Evalueringsinstitut (2024, 4. januar). Her er fordele og ulemper ved tre typer mellemformer. https://www.eva.dk/grundskole/er-fordele-ulemper-ved-typer-mellemformer
Denning, R. C., & Ipsen, M. (2022). Den reflekterende klassesamtale. I L. I. Skov (red.), Meget mere mundtlighed (s. 101-122). Akademisk Forlag.
Drewry, R. J., Cumming-Potvin, W. M., & Maor, D. (2019). New Approaches to Literacy Problems: Multiliteracies and Inclusive Pedagogies. Australian Journal of Teacher Education, 44(11). http://doi. org/10.14221/ajte.2019v44.n11.4
Dysthe, O. (2000). Det flerstemmige klasserum. Klim.
Elf, N. (2020). Danskfagets didaktik 2020. Metodebogen.dk. Metodebogen.dk: Danskfagets didaktik 2020
Emtoft, L., Buch, B., Engmose, S. F., Eeg, H., Ørtoft, S. B., & Gents, S. D. (2022). Inkluderende fagdidaktik – et litteraturreview med fokus på fagene dansk og matematik. Specialpædagogik, 2.
Ernst-Slavit, G., & Morrison, S. J. (2018). “Unless You Were Native American…Everybody Came from Another Country:” Language and Content Learning in a Grade 4 Diverse Classroom. The Social Studies, 109(6), 309-323. https://doi.org/10.1080/00377996.2018.1539700
Florian, L., & Black-Hawkins, K. (2011). Exploring inclusive pedagogy. British Educational Research Journal, 37(5). https://www.jstor.org/stable/23077052
Folkeskolen.dk (2022, 29. marts). Evaluering af inklusion: Hver femte elev i udskolingen har behov for hjælp – mange får den ikke. https://www.folkeskolen.dk/inklusion-ordblindlaesesvag-specialpaedagogik/evaluering-af-inklusion-hver-femte-elev-i-udskolingen-har-behov-for-hjaelp-mange-far-den-ikke/4625433
Gissel, S. T., & Hansen, J. J. (2019). Danskfaget i spil på læringsplatforme. Learning Tech, 4(6), 176-199.
Gissel, S. T. (2022, 10. august). Hvad er et læremiddel? www.laeremiddel.dk/laeremidler/introduktion-til-laeremidler/hvad-er-et-laeremiddel/
Gissel, S. T., Buch, B., Carlsen, D., & Skov, L. I. (2021). Læremidler og læremiddelbrug i L1 i Danmark: Læreres ibrugtagning, didaktisering og redidaktisering af didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler i danskundervisningen. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 9, 80-119. Artikel 3. https://learningtech.laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2021/10/Learning-Tech-9.pdf
Hansen, J. J. (2012). Dansk som undervisningsfag. Perspektiver på didaktik og design. Dansklærerforeningen.
Hansen, T. I., Elf, N. F., Misfeldt, M., Gissel, S. T., & Lindhardt, B. K. (2020). Kvalitet i dansk og matematik: Et lodtrækningsforsøg med fokus på undersøgelsesorienteret dansk- og matematikundervisning (1. udg.). Læremiddel.dk. https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/rapporter/kvalitet-i-dansk-og-matematik/
Hansen, T. I., & Gissel, S. T. (2021). Tilbage til teksten. Hans Reitzels Forlag.
Hedegaard-Sørensen (2022). Inklusion i fagene. Forskningsoversigt. Pædagogisk Indblik, nr. 15. DPU, Aarhus Universitetsforlag.
Herrera, L. J. P., & Kidwell, T. (2018). Literature Circles 2.0. Updating a Classic Strategy for the 21st Century. Multicultural Education, 25(2), 17-21.
Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. Akademisk Forlag.
Johansen, M. B. (2019). Litteratur og dannelse. Akademisk Forlag.
Krogh, E. (2003). Et fag i moderniteten. Danskfagets didaktiske diskurser. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.
Kuyumcu, E. (2011). Utvärdering av Knutbyprojektet. Stockholm.
Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag.
McClung, N. A., Barry, E., Neebe, D., Mere-Cook, Y., Wang, Q., & Gonzalez-Balsam, M. (2019). Choice Matters: Equity and Literacy Achievement. Berkeley Review of Education, 8(2). http://dx.doi.org/10.5070/B80037656
Mehan, H. (1979). ‘What Time Is It, Denice?’: Asking Known Information Questions in Classroom Discourse. Theory into Practice, 28(4), 285-294.
Messiou, K. (2016): Research in the field of inclusive education: time for a rethink? International Journal of Inclusive Education 21(2). DOI: 10.1080/13603116.2016.122
Neergaard, M. (2021). Dialogisk undervisning. Dafolo.
Selander, S., & Kress, G. (2010). Design för lärande – ett multimodalt perspektiv. Norstedts.
Steffensen, T., & Hansen, T. I. (2021). Motivation i litteraturundervisningen. I S. T. Gissel & T. Steffensen, Undersøg litteraturen! Akademisk Forlag.
Svendsen, H. (2017). Et inkluderende didaktisk design? Studier i læreruddannelse og -profession, 2(1), 90–116.
Thisted, J. (2018). Forskningsmetode i praksis (2.udg.). Munksgaard.
Vitalaki, E., Kourkoutas, E., & Hart, A. (2018). Building inclusion and resilience in students with and without SEN through the implementation of narrative speech, role play and creative writing in the mainstream classroom of primary education, International Journal of Inclusive Education, 22(12). https://doi.org/10.1080/13603116.2018.1427150
Wilcox, K. C., Lawson, H. A., & Angelis, J. (2015). Classroom, School, and District Impacts on Diverse Student Literacy Achievement. Teachers College Record, 117(9), 1-38. https://doi.org/10.1177/016146811511700902
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.