Legekvaliteter i læreruddannelsen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v9i2.142118Nøgleord:
kvalitet, legekvalitet, læreruddannelse, læring, leg, quality, play-quality, teacher education, learning, playResumé
Resumé
I læreruddannelsen er der behov for at udvide forståelsen af kvalitet, så den udover de fremtidige læreres viden, kompetencer og færdigheder omfatter uddannelsens situerede kvaliteter undervejs for de studerende. Artiklen undersøger, hvordan begrebet om legekvaliteter og designs for legende læring kan bidrage til denne situerede kvalitetsforståelse. Det empiriske materiale stammer fra designbaserede undersøgelser af legende læreprocesser i læreruddannelsens undervisning. Gennem kollaborative kartografiske analyser skabes fire designprincipper om legekvalitet i læreruddannelsen, der peger på det lokale og regionale, på æstetisk suspension, på det sociale og det materielle samt på det sammenfiltrede. Vi konkluderer, at legekvaliteter kan være til stede i den designede undervisningspraksis gennem læringsforståelser, der indeholder både en kognitiv, kropslig/sanselig, socio-materiel og rumlig dimension, og at legekvaliteter kan muliggøre, at det fagliges indhold, form og kompleksitet kan udspille sig som en mangfoldighed af læreprocesser. Dette i en uddannelseskontekst, hvor en standardiseret, målstyret og dekontekstualiseret kvalitetsforståelse også er i spil.
Abstract
In Danish teacher education there is a need for widening the understanding of quality beyond future teachers’ knowledge, skills and competencies to include the processual and situated qualities during teacher education. This article explores how the concept of play qualities can contribute to this situated understanding of quality. The empirical material stems from design-based explorations of playful learning processes in the teaching practices. Through collaborative cartographic analysis we create four design principles pointing to the local and regional, aesthetic suspension, the socio-material and finally entanglement. We conclude that play qualities can be present in the designed teaching practices, through understandings of learning encompassing cognitive, bodily/sense-based, socio-material and spatial dimension and that they may widen the space for the subject oriented content and take shape as a complex diversity of learning processes. This, in an educational context where a standardized, goal-directed and decontextualized understanding of quality also is at stake.
Referencer
Akrich, M. (1992). The De-Scription of Technical Objects. I W. E. Biljker & J. Law (red), Shaping Technology, Building Society: Studies in Sociotechnical Change (s. 205-224). MIT Press.
Barab, S. A., &. Squire D. (2004). Design-based Research: putting a Stake in the Ground. The Journal of the Learning Science, 13(1).
Baumgartner, E., & Bell, P. (2002). What will we do with design principles? Design principles and principled design practice [Paper presentation]. Annual Meeting of the American Educational Research Association, New Orleans, LA.
Bruner, J. (1998). Uddannelseskulturen. Gyldendal.
Caillois, R. (2001). Man, Play, and Games. University of Illinois Press.
Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory. SAGE Publications.
Clarke, A. E. (2011). Situational Analyses: Grounded Theory Mapping After the Postmodern Turn. Symbolic Interaction, 26(4), 553-576.
Cornish, F., Gillespie, A., & Zittoun, T. (2014) Collaborative Analysis of Qualitative Data. I U. Flick (red.), The SAGE Handbook of Qualitative Data Analysis (s. 79-93).
Cousins. (2020). Collaborative approaches to evaluation: principles in use. SAGE.
Criado, T. S., & Estalella, A. (2018). Introduction – Experimental Collaborations. Experimental Collaborations: Ethnography through Fieldwork Devices (s. 1-16). Berghahn Books.
Dahler-Larsen, P. (2008). Kvalitetens beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag.
Dahler-Larsen, P. (2022). Casualties of Causality. Springer.
Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum. Klim.
Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2. udg.). The University of Chicago Press.
Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy-Technology Dichotomy. Postdigital Science and Education, 4, 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7
Hansen, T. I., Frydensbjerg Elf, N., Misfeldt, M., Gissel, S. T., & Lindhardt, B. K. (2020). Kvalitet i dansk og matematik: Et lodtrækningsforsøg med fokus på undersøgelsesorienteret dansk- og matematikundervisning. Læremiddel.dk. https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2020/05/Slutrapport_Kvalitet-i-Dansk-og-Matematik.pdf
Holflod, K. (2023a). LEGENDE TVÆRPROFESSIONELLE UDDANNELSER: Designbaserede undersøgelser af sprog og samarbejde om legende tilgange til læring. Aarhus Universitet. Ph.d.-afhandling. https://doi.org/10.7146/aul.492
Holflod, K. (2023b). Legende let? Nye mulighedsrum i legende samarbejde mellem pædagog- og læreruddannelsen. I H. Knudsen, J-E. Kristensen & J. Bundgaard (red.), Leg på Spil: i pædagogik og uddannelse (s. 263-279). Akademisk Forlag.
Holflod, K. (2023c). Legende tværprofessionel uddannelse: Samarbejde, forskellighed og relationer i videregående uddannelser. Tidsskrift for Uddannelsesvidenskab // Danish Journal of Education Studies, 2. https://doi.org/10.7146/djes.v2i.136748
Jensen, J. B. (2022). Artfulness as a dimension of professional practice in organizations and action research: Acknowledging sensory-aware and embodied attunement in professional organizations. Action Research, 20(1), 27–43.
Jensen, J. B. (2019). Det vi ved om æstetiske læreprocesser. Dafolo.
Jensen, J. B., Pedersen, O., Lund, O., & Skovbjerg, H. M. (2022). Playful approaches to learning as a realm for the humanities in the culture of higher education: A hermeneutical literature review. Arts and Humanities in Higher Education, 21(2), 198–219.
Jensen, J. B., Meyer, B., Friche, N., Andreasen, K. E., Jensen, L. B., & Hansen, I. S. (2022). Praksisfaglighed: På vej mod en forståelse. I J. Borup Jensen (red.), Perspektiver på praksisfaglighed: Skoleudvikling og forandring på tværs (s. 11-30). Aalborg Universitetsforlag.
Krogstrup, H. K. (2016). Evalueringsmodeller (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Lausen, L. A. (2023). Playing with ways of knowing. Play, Atmosphere and Experience in Danish Teacher Education. Ph.d.-afhandling. Kolding Designskole.
Lund, B. (2020). Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne? Forskning og Forandring, 3(2), 47-68.
Løgstrup, K. E. (1983). Metafysik II: Kunst og erkendelse. Klim.
Nielsen, T. K. (2012). Brobygning mellem teori og praksis. Forskningskortlægning. https://projekter.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/brobygning/publikationer/Brobygning_Forskningskortlaegning.pdf.
Nørgård, R. T., Toft-Nielsen, C., & Whitton, N. (2017). Playful learning in higher education: Developing a signature pedagogy. International Journal of Play, 6(3), 272–282. https://doi.org/10.1080/21594937.2017.1382997
OECD (2019). OECD FUTURE OF EDUCATION AND SKILLS 2030: OECD LEARNING COMPASS 2030. https://www.oecd.org/education/2030-project/
Patton, M. Q. (2015). Fieldwork Strategies and Observation Methods. I Qualitative research & evaluation methods: Integrating theory and practice (4. udg. s. 327–420). SAGE Publications, Inc.
Playful Learning (2024). Forskning. Url: (23-06-2024). https://playful-learning.dk/projekter/
Rambøll (2018). Kvalitet i undervisningen på læreruddannelsen. Delanalyse 2 i Evalueringen af læreruddannelsen. Styrelsen for Forskning og Uddannelse. https://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2018/filer/Delanalyse2.pdf
Rasmussen, G. L. (2014). Pædagogen ind i klasseværelset – professionsidentitet og det tværprofessionelle samarbejde. I T. Ritchie & D. Tofteng (red.), Pædagog i skole og fritid: perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen (1. udg.). Billesø & Baltzer.
Schrøder, V., Jørgensen, H. H., & Skovbjerg, H. M. (2022). Socio-materielle sammenfiltringer med legekvaliteter i playlab. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 15(26). https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.133944
Schrøder, V., Jørgensen, H. H., & Skovbjerg, H. M. (in press). Faglige forbindelser i legende læreprocesser i playlab. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk.
Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker: hvordan professionelle tænker når de arbejder. Klim.
Sicart, M. (2017). Play Matters. MIT Press.
Skovbjerg, H. M. (2021). On Play. Samfundslitteratur.
Skovbjerg, H. M., & Jørgensen, H. H. (2022). Hvordan er det legende i de didaktiske designs?: En legekvalitetsanalyse. I M. Lyager, T. Heiberg & S. Lehmann (red.). Playbook 3. Bording A/S.
Skovbjerg, H. M., & Jørgensen, H. H. (2021). Legekvaliteter: Udvikling af et begreb om det legende i lærer- og pædagoguddannelsen. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 14(24). https://doi.org/10.7146/lom.v14i24.127125
Skovbjerg, H. M., & Sand, A.-L. (2022). Play in School – Toward an Ecosystemic Understanding and Perspective. Frontiers in Psychology, 12. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2021.780681
Szulevics, T. (2015). Deltagerobservation. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog (2. udg., s. 81-96). Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, E. (2009). The Materiality of Learning. Technology and Knowledge in Educational Practice. Cambridge University Press.
Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2020). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog (3. udg., s. 33-64). Hans Reitzels Forlag.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2022). Politisk aftale om ny læreruddannelse. https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/overblik-over-det-videregaende-uddannelsessystem/professionsbacheloruddannelser/laereruddannelsen/Reform-af-laereruddannelsen (tilgået 23/11 2023).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.
