Har vi et problem?

konstruktion og forhandling af problematiseringer i skolen

Forfattere

  • Oline Pedersen
  • Katrine Krogholm Olesen
  • Lars Nørgaard
  • Brian Harring Boll
  • Thomas Thyrring Engsig

DOI:

https://doi.org/10.7146/lup.v8i2.138291

Nøgleord:

problematisering, børn i vanskeligheder, individualisering, sociale teknologier, dispositiv

Resumé

Denne artikel undersøger problematisering af børn i vanskeligheder i danske skoler. Den trækker på begreberne om problematisering, sociale teknologier og dispositiver. Artiklen tager afsæt i en iagttagelse fra et empiriske materiale fra et kvalitativt studie på fire danske skoler, hvor lærere og pædagoger reflekterede over og delte erfaringer om børn i vanskeligheder i skolen. Denne iagttagelse var, at selvom de professionelles tydelige intention var at tale om og forstå disse børn på kontekstualiserede måder, så endte de ofte med at individualisere børnenes vanskeligheder. Artiklen undersøger denne spænding og dette dilemma og konkluderer, at feltet er præget af et individualiserende dispositiv.

Forfatterbiografier

Oline Pedersen

docent, ph.d., Professionshøjskolen UCN, Forskningscentret for In- og eksklusion i pædagogisk praksis

Katrine Krogholm Olesen

adjunkt, Professionshøjskolen UCN, Act to Learn Pædagogik

Lars Nørgaard

lektor, Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen

Brian Harring Boll

lektor, Professionshøjskolen UCN, Pædagoguddannelsen

Thomas Thyrring Engsig

docent, ph.d., Professionshøjskolen UCN, Forskningscentret for In- og eksklusion i pædagogisk praksis

Referencer

Andersen, A.-L. B., Petersen, L. W., & Hamre, B. (2020). Et sløret mellemværende – et historisk perspektiv på grænserne i skole-hjem-samarbejdet. Studier i Læreruddannelse Og Profession, 5(1), 10-30. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.121008

Bacchi, C. (2012). Why Study Problematizations? Making Politics Visible. Open Journal of Political Science, 2(1), 1-8. https://doi.org/10.4236/ojps.2012.21001

Blokgaard, L., & Andersen, P. T. (2012). Fokusgruppeinterviewet – Når gruppedynamikken er redskabet. I M. H. Jacobsen & S. Q. Jensen (red.), Kvalitative udfordringer (s. 25-46). Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, P., & Passeron, J.-C. (2006). Reproduktionen: bidrag til en teori om undervisningssystemet. Hans Reitzels Forlag.

Dewsbury, G., Clarke, K., Randall, D., Rouncefield, M., & Sommerville, I. (2010). The anti-social model of disability. Disability & Society, 19(2), 145-158. https://doi.org/10.1080/0968759042000181776

Dreier, O. (1999). Personal Trajectories of Participation across Contexts of Social Practice. Outlines. Critical Practice Studies, 1(1), 5-32. https://doi.org/10.7146/ocps.v1i1.3841

Engsig, T. T. (2019). The Experience of Inclusion in Danish Schools – Between Politicization and Pedagogical Ideals. The Sage Handbook of Inclusion and Diversity in Education, 380-391. https://doi.org/10.4135/9781526470430.N32

Engsig, T. T., & Johnstone, C. J. (2015). Is there something rotten in the state of Denmark? The paradoxical policies of inclusive education – Lessons from Denmark. International Journal of Inclusive Education, 19(5), 469-486. https://doi.org/10.1080/13603116.2014.940068

Foucault, M. (1982). The Subject and Power. Critical Inquiry, 8(4), 777-795. https://doi.org/10.1086/448181

Hall, S. (2001). Foucault: Power, Knowledge and Discourse. I M. Wetherell, S. Taylor & S. J. Yates (red.), Discourse theory and practice: A reader (s. 72-81). SAGE Publications Ltd.

Hamre, B. (2012a). Den yderste halespids: bekymring som dispositiv i skolens problemforståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie, 46, 70-94.

Hamre, B. (2012b). Potentialitet og optimering i skolen: problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Hansen, H. J., Carrington, S., Jensen, C. R., Molbæk, M., & Schmidt, M. C. S. (2020). The collaborative practice of inclusion and exclusion. Nordic Journal of Studies in Educational Policy, 6(1), 47-57.

Jensen, A. F. (2005). Mellem ting. Foucaults filosofi. Det lille Forlag.

Moos, L., Krejsler, J. B., & Kofod, K. (2009). Social technologies in comprehensive schooling. Nordisk Pedagogik, 29(1), 73-68.

Murphy, M., & Costa, C. (2015). Theory as method in research: On Bourdieu, social theory and education. I Theory as Method in Research: On Bourdieu, Social Theory and Education. https://doi.org/10.4324/9781315707303

Schuelka, M. J., & Engsig, T. T. (2022). On the question of educational purpose: complex educational systems analysis for inclusion. International Journal of Inclusive Education, 26(5), 448-465. https://doi.org/10.1080/13603116.2019.1698062

Thomas, C. (2010). How is disability understood? An examination of sociological approaches. Disability & Society, 19(6), 569-583. https://doi.org/10.1080/0968759042000252506

Downloads

Publiceret

30-06-2023

Citation/Eksport

Pedersen, O., Olesen, K. K., Nørgaard, L., Boll, B. H., & Engsig, T. T. (2023). Har vi et problem? konstruktion og forhandling af problematiseringer i skolen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 8(2). https://doi.org/10.7146/lup.v8i2.138291

Nummer

Årg. 8 Nr. 2 (2023): Sommernummeret

Sektion

Artikler inden for tema

Licens

Copyright (c) 2023 Forfatter og tidsskrift

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).

Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.

Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.

Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).