Rammeskift og repositionering
Hvordan påvirker COVID-19-lockdown læreres syn på skole-hjem-samarbejdet?
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v7i2.132895Nøgleord:
Skole-hjem-samarbejde, hjemmeundervisning, COVID-19, ramme, positionResumé
I artiklen sammenligner vi tre læreres syn på skole-hjem-samarbejdet før og under lockdown i forbindelse med indsatsen mod COVID-19. Lærerne er udvalgt på baggrund af et tidligere studie, da de positionerer sig på tre meget forskellige måder i forhold til skole-hjem-samarbejdet. På baggrund af interviews med disse lærere foretaget før og under lockdown, analyserer vi (1) forskelle og ligheder mellem de tre læreres syn på skole-hjem-samarbejdet inden lockdown, og undersøger dernæst (2) med udgangspunkt i Goffmans rammeteori og positioneringsteori, hvordan de respektive lærere håndterer det rammeskift, som omlægningen til hjemmeundervisning efter reglerne for nødundervisning medfører. Konklusionen er, at lærerne fastholder deres forskellige positioneringsstrategier i forhold til forældrene, hvilket giver dem særdeles forskellige udgangspunkter for at repositinere sig efter det rammeskift, som hjemmeundervisningen udgør.
Abstract
In this paper we analyze different strategies by which teachers position themselves in the teacher-parent cooperation, by comparing three teachers’ views on the cooperation before and after the COVID-19 Danish school lockdown. The teachers were selected based on a previous study where it was identified that they held distinct positions on, what was expected in the cooperation. Interviews were conducted with the teacher before and during the lockdow, and analyzed by applying Goffmann’s frame theory and positioning theory. The result is a demonstration of, how the individual teacher handles the “change in frames” that the school lockdown and teaching from home entails. The conclusion is that the teachers maintain their positioning-strategies in regard to the parents, which gives them very different basis for repositioning themselves after the change in frame.
Referencer
Akselvoll, M.Ø. (2016). Folkeskole, forældre, forskelle – Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et forældreperspektiv. Roskilde Universitet.
Bernstein, B. (2000 [1996]). Pedagogy, symbolic control and identity: theory, research, critique. Rowman & Littlefield Publishers.
Bernstein, B. (2009 [1990]). Class, codes and control, Vol. 4. The structuring of pedagogic discourse. Routledge.
Bjerre, J. (2021). The development of positioning theory as a process of theoretical positioning. Journal for the theory of social behaviour, 51(2), 249-272. htt ps://doi.org/10.1111/jtsb.12284
Breining, A.M. (2020). Skole-hjem-samarbejdet fra et lærerperspektiv. Aarhus Universitet. Speciale i pædagogisk sociologi.
Bæck, U.-D. K. (2010). ‘We are the professionals’: a study of teachers’ views on parental involvement in school. British Journal of Sociology of Education, 31(3), 323-335. htt ps://doi.org/10.1080/01425691003700565
Dannesboe, K.I. (2012). Passende engagement og (u)bekvemme skoleliv: et studie af børns navigationer mellem skole og familie. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Ph.d.-afh andling.
Desforges, C., & Abouchaar, A. (2003). The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievements and Adjustmen: A Literature Review.
Epstein, J., & Sanders, M. (2000). Connecting Home, School, and Community: New Directions for Social Research. I: Hallinan, M.T. (red.), Handbook of the Sociology of Education (s. 285-306). Kluwer Academic.
Flyvbjerg, B. (2009). Samfundsvidenskab som virker: hvorfor samfundsforskningen fejler, og hvordan man får den til at lykkes igen. Akademisk Forlag.
Goffman, E. (1974). Frame Analysis: An Essay on the Organization of Experience. Harvard University Press.
Harré, R.M., & Fathali M. (2003). Introduction: the self and others in traditional psychology and in positioning theory. I: Harré, R.M., & Fathali M. (red.), The self and others: positioning individuals and groups in personal, political, and cultural contexts (s. 1-11). Praeger.
Helms, S. (2020). Inddragelse, modstand og forhandling i skole-hjem-samtalen. Studier i læreruddannelse og -profession, 5(1), 31-51. htt ps://doi.org/10.7146/lup.v5i1.119921
Knudsen, H. (2010). Har vi en aftale?: magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Nordahl, T. (2008). Hjem og skole: hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzels Forlag.
Ravn, B. (2008). Rationaler bag skole-hjem samarbejdet i Danmark og internationalt. I: Kryger, N., Palludan, C., Ravn, B., & Winther, I. (red.), Skole-hjem-samarbejde som kulturel selvfølgelighed. En multi-sited etnografi sk afdækning (s. 13-44). Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
