Teknologiforståelse som dannelsesaspekt i Lærerens Grundfaglighed
Et møde mellem digitale teknologier og dannelsesteori i undervisningen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132431Nøgleord:
digitale teknologier, dannelse, lærerens grundfaglighed, teknologiforståelse, tidstypisk nøgleproblemResumé
Resumé
Med samfundets pågående digitalisering som et tidstypisk nøgleproblem bliver de digitale teknologier et centralt anliggende for skolen og dermed for læreruddannelsens dannelsesopgave. Denne artikel præsenterer, undersøger og diskuterer et forsøg, hvor teknologiforståelse afprøves som nyt dannelsesfelt i den alment dannende undervisning i faget Lærerens Grundfaglighed, og hvor det er de lærerstuderende og deres dannelse i forhold til digitale teknologier, der er i fokus. I artiklen præsenteres eksempler på de studerendes møde med teknologiens umiddelbare egenskaber, gennem et brugerinterface og deres møde med de bagvedliggende strukturer i form af et programmeringsinterface. Artiklen belyser alment dannende elementer af teknologiforståelse i en læreruddannelseskontekst og diskuterer teknologiforståelse som potentiel bro mellem dannelsesteori og praksis.
Abstract (UK)
This paper takes as its premise that society’s ongoing digitalisation can be viewed as what German educational philosopher Wolfgang Klafki termed an epochal key problem. Therefore, digital technologies are a central issue for the school and thus for teacher education. In the paper, we present, examine, and discuss an experiment, in which technology comprehension was tested as a new aspect of general pedagogy with a focus on students’ competences as well as their own, general education (bildung) in relation to digital technologies. The paper presents examples of students’ encounters with immediate properties of technology through a user interface as well as subsequent encounters with program structures in a programming interface. The paper presents aspects of bildung within technology comprehension in teacher education and discusses elements of technology comprehension as a potential bridge between general pedagogy and practice.
Referencer
Ananiadou, K., & Claro, M. (2009). 21st Century Skills and Competences for New Millennium Learners in OECD Countries. OECD Education Working Papers, No. 41. OECD Publishing (NJ1).
Andersson, C. (1995). Läras för skolan eller skolas att lära – tankemodeller i lärarutbildning. Uppsala Studies in Education, nr. 63. Doktorafh andling. Uppsala University Publications.
Beyer, H., & Holtz blatt , K. (1998). Contextual design: Defining customer-centered systems. Morgan Kaufmann.
Blikstein, P. (2008). Travels in Troy with Freire: Technology as an agent of emancipation. I: Social Justice Education for Teachers (s. 205-235). Brill Sense.
Dalsgaard, P. (2009): Designing Engaging Interactive Environments: A Pragmatist Perspective. Aarhus University.
Danholt, P. (2021). Technology Comprehension in a More-Than-Human World. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 10, 169-190. htt ps://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125722
Dreyøe, J., Tamborg, A.L., Lisborg, S., & Hermansen, J. (2019). Teknologiforståelse og adaptive tests i skolen: Læreres viden om og anvendelse af de nationale test. Studier i Læreruddannelse og -profession, 4(1), 104-124. htt ps://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117982
Fibiger, J. (2020). Teknologiforståelser: Filtret ind og ud af teknologiens verden. Samfundslitteratur.
Frayling, C. (1993). Research in Art and Design. Royal College of Art Research Papers series 1.
Graf, S.T. (2018). Wolfgang Klafk is dannelsesteori. Kvan, 52-67.
Hansen, T.I. (2020). Oplevelse, erfaring og erkendelse. I: Didaktisk opslagsbog (1. udg., s. 221-227). Hans Reitz els Forlag.
Hjorth, M., Smith, R.C., Iversen, O.S., Loi, D., & Christensen, K.S. (2016). Educating the Reflective Educator: Design Processes and Digital Fabrication for the Classroom. I: Fablearn ‘16: proceedings of the 6th annual conference on creativity and making in education (s. 26-33). Association for Computing Machinery. htt ps://doi.org/10.1145/3003397.3003401
Hjorth, M. (2019). The K-12 Maker Studio: Towards Teaching and Development of Design Literacy in Educational Maker Sett ings. Aarhus University. htt ps://doi.org/10.7146/aul.355
Höök, K. & Löwgren, J. (2012). Strong concepts: Intermediate-level knowledge in interaction design research. ACM Transactions on Computer –Human Interaction, 19(3), Article 23, 18 pages. https://doi.org/10.1145/2362364.2362371
Iskov, T., & Tange, N.B. (2021). Dannelse i pædagogisk praksis – om den praktiske nødvendighed og anvendelighed af et sensibiliserende sprog og en ikke-forudsigende didaktik. In prep.
Iversen, O.S., Smith, R.C., Blikstein, P., Katt erfeldt, E.-S., & Read, J.C. (2016). Digital fabrication in education: Expanding the research towards design and reflective practices. International Journal of Child-Computer Interaction, 5. http://dx.doi.org/10.1016/j.ijcci.2016.01.001
Iversen, O.S., Dindler, C., & Smith, R.C. (2019a). Computational Empowerment: Participatory Design in Education. CoDesign. htt ps://doi.org/10.1080/15710882.2020.1722173
Iversen, O.S., Dindler, C., & Smith, R.C. (2019b). En Designtilgang til Teknologiforståelse. Dafolo.
Kanstrup, K.H., Wagner, M.L., Van Mechelen, M., Sejer Iversen, O., & Dindler, C. (2021). Scaling Digital Design Literacy in K-9 Education Through the Fellowship Program. I: FabLearn Europe/MakeEd 2021 – An International Conference on Computing, Design and Making in Education (s. 1-9).
Karlsen, J.T., & Spernes, K. (2016). Kommunikation og samspil – betydning for læring. I: Svanberg, R., & Wille, H.P. (red.), Læring på vej mod den professionelle lærer (s. 245-272). Klim.
Katterfeldt, E.S., Ditt ert, N., & Schelhowe, H. (2015). Designing digital fabrication learning environments for Bildung: Implications from ten years of physical computing workshops. International Journal of Child-Computer Interaction, 5, 3-10. htt ps://doi.org/10.1016/J.IJCCI.2015.08.001
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik – Nye Studier. Klim.
Kloster, T. (2020). Børn skal bære deres skoletaske selv [podcast]. KLFnets podcaster, Københavns Lærerforening. Hentet fra: htt ps://www.spreaker.com/user/klfnet/tungtaske-editfinal
Loughran, J., & Berry, A. (2005). Modelling by teacher educators. Teaching and teacher education, 21, 193-203. htt ps://doi.org/10.1016/j.tate.2004.12.005
Lund, J. (2018). Uddannelsesforståelser i læreruddannelsen – belyst gennem litteraturstudier og empiriske undersøgelser blandt undervisere. Studier i læreruddannelse og -profession, 3(1), 3-31. https://doi.org/10.7146/lup.v3i1.97264
Løgstrup, K.E. (1985/2005). Skolens formål. Folkeskolen.dk. Hentet fra https://dpu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskning/videostreamingfraloegstrupkonference/nyheder_2007_20071119133744_loegstrup-skolens-formaal.pdf
Nelson, H.G., & Stolterman, E. (2012). The design way: Intentional change in an unpredictable world. MIT Press.
Philipps, M.R., & Fougt, S.S. (2020). Teknologiforståelse i et scenariedidaktisk perspektiv: indskoling, mellemtrin og udskoling (1. udg.). Hans Reitz els Forlag.
Slot, M.F., Schrøder, V. & Hjorth, M. (2021). Undervisere på læreruddannelser: Indfør fag om teknologiforståelse i folkeskolen. Kronik i Altinget.dk. htt ps://www.altinget.dk/digital/artikel/undervisere-paa-laereruddannelser-indfoer-fag-om-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen
Smith, R.C., Iversen, O.S., & Hjorth, M. (2015). Design thinking for digital fabrication in education. International Journal of Child-Computer Interaction, 5, 20-28. htt p://dx.doi.org/10.1016/j.ijcci.2015.10.002
Smith, R.C., Iversen, O.S., & Veerasawmy, R. (2018). Impediments to digital fabrication in education: A study of teachers’ role in digital fabrication. I: Information and technology literacy: Concepts, methodologies, tools, and applications (s. 301-319). IGI Global.
UVM (2018a). Kommissorium for den rådgivende ekspertskrivegruppe for forsøgsprogram for styrkelse af teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. htt ps://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf18/jan/180124-kommissorium-for-raadgivende-ekspertskrivegruppe-teknologiforstaaelse.pdf
UVM (2018b). Læseplan for forsøgsfaget teknologiforståelse. htt ps://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf18/181221-laeseplan teknologiforstaaelse.pdf
UVM (2019a). Teknologiforståelse – måloversigt. htt ps://emu.dk/sites/default/fi les/2019-02/GSK.%20Fælles%20Mål.%20Tilgængelig.%20Teknologiforståelse.pdf
UVM (2019b). Ordliste over fagbegreber i teknologiforståelse i folkeskolen. htt ps://emu.dk/sites/default/fi les/201911/GSK.%20Teknologiforståelse.%20Ordliste.pdf
Van Mechelen, M., Wagner, M.L., Baykal, G.E., Charlott e Smith, R., & Iversen, O.S. (2021). Digital Design Literacy in K-9 Education: Experiences from Pioneer Teachers. I: Interaction Design and Children (s. 32-42). htt ps://doi.org/10.1145/3466725.3466730
Voogt, J., & Roblin, N.P. (2012). A comparative analysis of international frameworks for 21st century competencies: Implications for national curriculum policies. Journal of curriculum studies, 44(3), 299-321. htt ps://doi.org/10.1080/00220272.2012.668938
Wagner, M.-L., Iversen, O.S., & Caspersen, M.E. (2020). Teknologiforståelsens rationale: På vej mod computational empowerment i den danske grundskole. Unge Pædagoger, 1. https://u-p.dk/vare/2020-nr-1/
Zimmerman J., Forlizzi J. (2014). Research Through Design in HCI. I: Olson J., Kellogg W. (red.), Ways of Knowing in HCI. Springer. https://doi.org/10.1007/978-1-4939-0378-8_8
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
