At blive til som lærer i tre grundlæggende forskellige læreruddannelser
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127784Nøgleord:
uddannelsesforståelser- og praksisser, skolefag-pædagogiske fag, teori-praksis, dømmekraft - 'hvad der virker'Resumé
Læreruddannelsens rolle i indvielsen af de studerende til professionelt lærerarbejde undersøges og diskuteres i relation til de sidste ca. 60 års læreruddannelser. 1954-loven lagde vægt på læreren som formidler af faglig viden og opdrager til nytt ig
samfundsborger. Læreruddannelsen havde højskolepræg, men blev også omtalt som ’den fj erde gymnasieklasse’, de lærerstuderende som elever og praktikken som øvelsessted (øvelsesskole). 1966-loven (samt ændringerne i 1991, 1997, 2006) lagde vægt på uddannelsens teoretiske fundering, med fagene pædagogik, didaktik og psykologi, og i linjefagsstudierne, som gennem hele uddannelsens levetid udfordrede forholdet mellem teori og praksis, både internt i uddannelsen og i forholdet til skolens praksis. 2012-loven minimerede uddannelsens teoretiske dimensioner i såvel det pædagogiske som det faglige felt og lagde vægt på uddannelsens funktionelle anknytning til skolens læringsmålspraksis i både uddannelsesforståelse og praksisser.
The role of teacher education in the initiation of the teacher students into professional teaching practice is analyzed and discussed in relation to teacher education during the last 60 years. The law from 1954 emphasizes the teacher as communicator of subjects and educator of the child to useful citizen. The academic standards were regarded as rather low and the education compared with ‘folk high school’. The teacher students were defi ned as pupils and school practice as a place for training. The 1966 law emphasizes the theoretical dimensions connected with the subjects pedagogy, didactics and psychology and the specialized studies of the school subjects. Through the years the theory-practice relation, within the education and in relation to the profession, has been a challenge. The 2012 law minimizes the theoretical aspects in the education and emphasizes the functional connection with the schools learning objectives.
Referencer
Ayers, W. (2006). At undervise – en lærers rejse. Klim.
Bergem, T. (2004). Læreren i etikkens modlys. Klim.
Biesta, G. J. J. (2014a). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Klim.
Biesta, G. J. J. (2014b). Når hvad der virker stadigvæk ikke virker. I: Tanggaard, L., Rømer,
T. Aa., & Brinkmann, S. (red.), Uren pædagogik (s. 38-57). Klim.
Braad, K. B. et al. (2005). – for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Selskabet for Skole og Uddannelseshistorie, Syddansk Universitetsforlag.
Carlsen, B. B. (2016). Frakobling af formål og indhold – en struktureret diskursanalyse af læreruddannelsens (LU13) sammenhængsforståelse. Studier i læreruddannelse og -profession, 1(1), 55-74.
Christensen, D. C. (1981). Lærerinteresser og læreruddannelse – en analyse af læreruddannelsesloven af 1966. Roskilde Universitetsforlag.
Dale, E. L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Gyldendals Norske Forlag.
Dale, E. L. (1998). Pædagogik og professionalitet. Klim.
Danmarks Lærerforening (2015). Professionsideal.
Dorf, H. (2018). Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark. Aarhus Universitetsforlag.
Freidson, E. (2001). Professionalism, the Third Logic. University of Chicago Press.
Hattie, J. (2014). Synlig læring – for lærere. Dafolo.
Hedegaard, K. M., & Simonsen, S. (2012). Folkeskolen nr. 19, 23. oktober 2012.
Hermann, K. J., Jensen, T. K., & Lassesen, B. (2012). Hvilke faktorer i studiemiljøet fremmer trivsel? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 7(13), 1-12.
Held, F. (2008). Den professionelle dimension i pædagogik. Frydenlund.
Holm, H. (1961). Årsskrift for Hjørring Seminarium, 1961.
Iskov, T. (2020). Læreruddannelsens andenordensdidaktik. Studier i læreruddannelse og -profession, 5(1), 92-114.
Jensen, E., & Rasch-Christensen, A. (2012). Ny læreruddannelse – fremtidsorienteret og fleksibel. Folkeskolen, nr. 19, 23. oktober 2012.
Jensen, N. H. (2019). Læreruddannelsen er blevet sparet i smadder. Kronik i Politiken 1.nov.
Kampmann, T. (1974). Årbog for Dansk Skolehistorie.
Kampmann, T. (1991). Kun spiren frisk og grøn. Læreruddannelse 1945-1991. Odense Universitetsforlag.
Krogh-Jespersen, K. (1996). Fra praktiker til didaktiker. Om lærerarbejdets professionalisering. I: Mellem pædagogik og skole – festskrift til professor Mogens Nielsen (s. 37- 48). KVAN.
Krogh-Jespersen, K. (2003). Læreruddannelse – en professionsrett et uddannelse. Århus Dag- og Aftenseminarium.
Krogh-Jespersen, K. (2004a). Projekt ny lærer på vej. Århus Dag- og Aftenseminarium.
Krogh-Jespersen, K. (2004b). Lærerprofessionalitet – illusion og vision! Roskilde Universitetsforlag.
Krogh-Jespersen, K. (2004c). Professionsrettethedsprojektet. I: Hjort. K. E. (red.), De professionelle: forskning i professioner og professionsuddannelser (s. 179-193). Roskilde Universitetsforlag.
Krogh-Jespersen, K. (2006a). Om undervisning. Klim.
Krogh-Jespersen, K. (2006b). Skønsaspektet i undervisningen. I: Lund, J. H., & Rasmussen, T. N., (red.), Almen didaktik – i læreruddannelse og lærerarbejde (s. 28-61). KVAN.
Krogh-Jespersen, K. (2008). Læreruddannelse – hvad, hvordan og hvor? Dansk pædagogisk Tidsskrift. 2., 64-73.
Krogh-Jespersen, K. (2009). Dømmekraft – lærerarbejdets etos. Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser, 9, 6-14
Krogh-Jespersen, K. (2012). Læreruddannelsen før – nu og i fremtiden. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 71-78.
Krogh-Jespersen, K. (2017). Lærerarbejdets deprofessionalisering. Tænketanken Sophia.
Schnack, K. (red.)(1993). Læreruddannelsens didaktik. Didaktiske studier, (8).
Styrelsen for Videregående Uddannelser (2016). Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen. Teknologisk Institut. Rapport. Uddannelses- og Forskningsministeriet (2012). Deregulering og internationalisering – Evaluering og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006. Rapport.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (november 2020). Nytænkning af læreruddannelsen – et ambitiøst udviklingsarbejde.
Weirsøe, M. (2020). Skolen har brug for reflekterende praktikere. Interview med Hans Dorf og Per Fibæk Laursen. Asterisk, 95, 4-8.
Vejleskov, H., & Winther-Jensen, T. (2017). De pædagogiske fags grundlag og anvendelse. Aarhus Universitetsforlag.
Wahlgren, B., & Aakrog, V. (2012). Transfer – Kompetence i en professional sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag.
VIA University College (2020). Studieordning for læreruddannelsen.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2021 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
