At blive til som lærer i tre grundlæggende forskellige læreruddannelser

Forfattere

  • Kirsten Krogh-Jespersen

DOI:

https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127784

Resumé

Læreruddannelsens rolle i indvielsen af de studerende til professionelt lærerarbejde undersøges og diskuteres i relation til de sidste ca. 60 års læreruddannelser. 1954-loven lagde vægt på læreren som formidler af faglig viden og opdrager til nytt ig
samfundsborger. Læreruddannelsen havde højskolepræg, men blev også omtalt som ’den fj erde gymnasieklasse’, de lærerstuderende som elever og praktikken som øvelsessted (øvelsesskole). 1966-loven (samt ændringerne i 1991, 1997, 2006) lagde vægt på uddannelsens teoretiske fundering, med fagene pædagogik, didaktik og psykologi, og i linjefagsstudierne, som gennem hele uddannelsens levetid udfordrede forholdet mellem teori og praksis, både internt i uddannelsen og i forholdet til skolens praksis. 2012-loven minimerede uddannelsens teoretiske dimensioner i såvel det pædagogiske som det faglige felt og lagde vægt på uddannelsens funktionelle anknytning til skolens læringsmålspraksis i både uddannelsesforståelse og praksisser.

Downloads

Publiceret

2021-06-29

Citation/Eksport

Krogh-Jespersen, K. (2021). At blive til som lærer i tre grundlæggende forskellige læreruddannelser. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 011–032. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127784