Lærerekspertise: Kontrol, autonomi eller ’autonomi forudsat evner’?

En forening af divergerende forståelser af lærerekspertise

  • Lise Isabella Svendsen, cand.psych
  • Jacob Klitmøller, lektor Aarhus Universitet
Nøgleord: Undervisning, ekspertise, Dreyfus, folkeskole, ekspertlærer

Resumé

I denne artikel præsenteres divergerende forståelser af lærerekspertise med henblik
på at problematisere elementer af den aktuelt dominerende forståelse (som har
domineret i de seneste års reformer) med udgangspunkt i forskning i ekspertise.
Væsentligst er det, at den aktuelt dominerende ekspertiseforståelse, med sit fokus
på kontrol, generaliseret viden og analytisk refl eksion, modarbejder lærernes mulighed
for at udvikle sig til – og agere som – eksperter, der arbejder situeret og via
erfaret mønstergenkendelse. Løsningen er dog ikke at svinge pendulet helt væk fra
kontrol og over imod fuld autonomi – ekspertiseforskningen viser også, at hverken
kontrol eller autonomi er anvendelige på samtlige stadier af ekspertens udvikling.
Ved at tage udgangspunkt i ekspertiseforskning udvikles således nye perspektiver
for fremadrett et forståelse af – og arbejde med – lærerekspertise.

Referencer

Acton, R., & Glasgow, P. (2015). Teacher wellbeing in neoliberal contexts : a review of the
literature. Australian Journal of Teacher Education (Online), 40(8), 99-114. doi:10.14221/
ajte.2015v40n8.6
Altman, T.K. (2007). An evaluation of the seminal work of Patricia Benner: theory or philosophy?
Contemporary Nurse: A Journal for the Australian Nursing Profession, 25(1-2), 114-
123. doi:10.5172/conu.2007.25.1-2.114
Ball, S.J. (2003). The teacher’s soul and the terrors of performativity. Journal of Education
Policy, 18(2), 215-228. doi:10.1080/0268093022000043065
Benner, P. (1982). From Novice to Expert. The American Journal of Nursing, 82(3), 402-407.
doi:10.2307/3462928
Berliner, D. (1988). The development of expertise in pedagogy. Lokaliseret d. 27. juli 2019 på:
htt ps://fi les.eric.ed.gov/fulltext/ED298122.pdf
Berliner, D. (2004). Describing the Behavior and Documenting the Accomplishments
of Expert Teachers. Bulletin of Science, Technology & Society, 24(3), 200-212.
doi:10.1177/0270467604265535
Biesta, G. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim.
Biesta, G. (2018). Undervisningens genopdagelse. Aarhus: Klim.
Carter, K., Cushing, K., Sabers, D., Stein, P., & Berliner, D. (1988). Expert-novice diff erences
in perceiving and processing visual classroom information. Journal of teacher education,
39(3), 25-31. doi:10.1177/002248718803900306
Carter, K., Sabers, D., Cushing, K., Pinnegar, S., & Berliner, D.C. (1987). Processing and
using information about students: A study of expert, novice, and postulant teachers.
Teaching and Teacher Education, 3(2), 147-157. doi:10.1016/0742-051X(87)90015-1
Conle, C. (2000). Narrative Inquiry: Research tool and medium for professional development.
European Journal of Teacher Education, 23(1), 49-63. doi:10.1080/713667262
Darling-Hammond, L. (2000). Teacher quality and student achievement. Education policy
analysis archives, 8, 1. Lokaliseret d. 2. august 2019 på: htt ps://epaa.asu.edu/ojs/article/
view/392/515
Drescher, M., Grunnet-Lauridsen, J., Thorsen, T., Zimmermann, M., Christensen, L.P.S.,
Mortensen, L.H., & Knudsen, E.S. (2016). Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler
og folkeskolereform. Lokaliseret d. 27. juli 2019 på: htt p://www.dst.dk/Site/Dst/
Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=28019
Dreyfus, H.L. (1979). What computers can’t do : the limits of artifi cial intelligence (rev. udg.). New
York: Harper.
Dreyfus, H.L., & Dreyfus, S.E. (1980). A fi ve-stage model of the mental activities involved
in directed skill acquisition. Lokaliseret d. 21. august 2019 på: htt p://www.dtic.mil/dtic/
tr/fulltext/u2/a084551.pdf
Dreyfus, H.L., & Dreyfus, S.E. (1991). Intuitiv ekspertise : den bristede drøm om tænkende maskiner.
København: Munksgaard.
Dreyfus, H.L., & Dreyfus, S.E. (1999). Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K, &
Kvale, S. (red.), Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitz els Forlag.
Eaude, T. (2014). What makes primary classteachers special? Exploring the features of
expertise in the primary classroom. Teachers and Teaching, 20(1), 4-18. doi:10.1080/1354
0602.2013.848513
Engsig, T. (2019). Har den evidensbaserede videnskab taget magten over den professionelle
dømmekraft? Dansk pædagogisk tidsskrift, 2019(1), 6-15.
Enow, L., & Goodwyn, A. (2018). The invisible plan: how English teachers develop their
expertise and the special place of adapting the skills of lesson planning. English in
Education, 52(2), 120-134. doi:10.1080/04250494.2018.1438119
Ericsson, K.A., Charness, N., Feltovich, P.J., & Hoff man, R.R. (2007). The Cambridge handbook
of Expertise and Expert Performance. Cambridge: Cambridge University Press.
Flyvbjerg, B. (1992). Dreyfus & Dreyfus: Opretholdelse af ikke-rationaliserede praksiser.
Philosophia, 21(1-2), 99-120.
Gundem, B.B., & Hopmann, S. (1998). Didaktik and/or curriculum : an international dialogue.
New York: Peter Lang.
Hargreaves, A., & Fullan, M. (2016). Professionel kapital : en forandring af undervisningen på alle
skoler. Frederikshavn: Dafolo.
Hatt ie, J. (2009). Visible learning : a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement.
London: Routledge.
Hatt ie, J., & Zierer, K. (2018). 10 mindframes for visible learning : teaching for success. Abingdon,
Oxon: Routledge.
Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet : diagnosticering, evaluering og
udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo.
Hermann, S. (2016). Hvor står kampen om dannelsen?. København: Information.
Holm, C., & Thingholm, H.B. (2017). Indledning. I: Holm, C., & Thingholm, H.B. (red.),
Evidens og dømmekraft : når evidens møder den pædagogiske praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Junge, J. (2012). Læreres bruk av narrativer i kollegasamtaler. Nordic Studies in Education,
32(2), 126-138. doi:10.18261/issn.1891-5949
Klitmøller, J., & Nielsen, K. (2018). Pædagogiske koncepter, undervisning og skolens legitimitet.
I: Sommer, D., & Klitmøller, J. (red.), Fremtidsparat? Hinsides PISA – nordiske perspektiver
på uddannelse (s. 135-155). København: Hans Reitz els Forlag.
Løntoft, S. (2017). Lærernes traditionelle autonomi er tabt. Asterisk, 81, 4-8. Lokaliseret d. 2.
august 2019 på: htt p://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/1632/html5/
Moos, L. (2019). Fra en dannelsesdiskurs mod en læringsmålstyret diskurs. I: Moos, L. (red.),
Glidninger: ‘Usynlige’ forandringer inden for pædagogik og uddannelser (s. 40-65). ebooks.
au.dk: Aarhus Universitetsforlag. Lokaliseret d. 2. august 2019 på: htt p://edu.au.dk/
fi leadmin/edu/Udgivelser/E-boeger/Ebog_-_Glidninger.pdf#page=42 doi:10.7146/
aul.312.211
Nationalt Center for Skoleforskning. (u.å.). Profi l. Lokaliseret d. 2. august 2019 på: htt p://
ncs.au.dk/om-ncs/profi l/
Nordenbo, S.E. (2017). Dansk didaktik – en historie. I: Laursen, P.F., & Kristensen, H.J.
(red.), Didaktikhåndbogen : teorier og temaer. København: Hans Reitz els Forlag.
Pedersen, R., Böwadt, P.R., & Vaaben, N. (2016). Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? Lokaliseret
d. 2. august 2019 på: htt ps://ucc.dk/sites/default/fi les/hvorfor_stopper_laererne.pdf
Qvortrup, L. (2017). Undervisning er udøvelse af professionel dømmekraft. I: Holm, C., &
Thingholm, H.B. (red.), Evidens og dømmekraft. Når evidens møder den pædagogiske praksis
(s. 159-178). Frederikshavn: Dafolo.
Rasmussen, J. (2015). Folkeskolereform 2014. I: Rasmussen, J., Holm, C., & Rash-Christensen,
A. (red.), Folkeskolen – efter reformen (s. 9-44). København: Hans Reitz els Forlag.
Regeringen (2013). Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (s.
32). Lokaliseret d. 2. august 2019 på: htt ps://www.altinget.dk/misc/130607_Endelig%20
aftaletekst.pdf
Ross, K.G., Shafer, J.L., & Klein, G. (2006). Professional Judgements and “Naturalistic Decision
Making”. I: Ericsson, K.A., Charness, N., Feltovich, P.J., & Hoff man, R.R. (red.), The
Cambridge handbook of Expertise and Expert Performance (s. 403-420). Cambridge: Cambridge
University Press.
Sahlberg, P. (2015). Finnish lessons 2.0 : what can the world learn from educational change in Finland?
(2. udg.). New York: Teachers College, Columbia University.
Skovmand, K. (2016). Uden mål og med : Forenklede Fælles Mål?. København: Hans Reitz els
Forlag.
Storgaard, M. (2019). “High Stakes” eller “Low Stakes” Et internationalt perspektiv på globale
glidninger i accountability-styringsregimer. Højtpræsterende grundskoler i Ontario
og Danmark under lup. I: Moos, L. (red.), Glidninger: ‘Usynlige’ forandringer inden for
pædagogik og uddannelser (s. 66-87). ebooks.au.dk: Aarhus Universitetsforlag. Lokaliseret
d. 2. august 2019 på: htt p://edu.au.dk/fi leadmin/edu/Udgivelser/E-boeger/Ebog_-_Glidninger.
pdf#page=42 doi:10.7146/aul.312.211
Sørensen, D. (2019). Professionel dømmekraft – om at vende indsigter til nye udsigter
gennem eksperimenterende lærerpraksis. Dansk pædagogisk tidsskrift, 2019(1), 46-55.
Undervisningsministeriet (u.å.). Historisk oversigt. Lokaliseret d. 2. august 2019 på: htt ps://
uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/historisk/historisk-oversigt
What Works Clearinghouse (u.å.). Who We Are. Lokaliseret d. 2. august 2019 på: htt ps://ies.
ed.gov/ncee/wwc/WhoWeAre
Publiceret
2019-12-20
Citation/Eksport
Svendsen, L., & Klitmøller, J. (2019). Lærerekspertise: Kontrol, autonomi eller ’autonomi forudsat evner’?. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 4(1), 163-181. Hentet fra https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117991
Sektion
Artikler udenfor tema