Teknologiforståelse og adaptive test i skolen
– læreres viden om og anvendelse af de nationale test
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v4i1.117982Nøgleord:
Nationale test, spørgeskemaundersøgelse, adaptiv algoritme, data literacy, teknologiforståelseResumé
Denne artikel omhandler sammenhængen mellem læreres holdninger til og viden
om de nationale test og deres anvendelse af testdata. Vi undersøger en tese om,
at lærernes viden om resultaterne fra de nationale test er betinget af deres forståelse
af den bagvedliggende teknologi udtrykt gennem deres holdning til og anvendelse
af testen. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af Bundsgaard
& Puck (2016), der omhandler lærernes brug af resultaterne fra de nationale test,
deres holdninger til testen og deres faktuelle viden om, hvordan den kan anvendes.
Bundsgaard & Puck (2016) har lagt deres indsamlede data off entligt tilgængeligt,
og det rummer muligheden for at nuancere og udvide deres konklusioner.
Spørgeskemaundersøgelsen indeholder besvarelser fra 768 danske folkeskolelærere.
På baggrund af datasætt et har vi udvalgt en række spørgsmål vedrørende læreres
anvendelse af, opfatt else af, viden om og fortolkning af de nationale testresultater.
Datasætt et giver mulighed for at sammenholde lærernes viden om, anvendelse af og
holdninger til de nationale test, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt.
I vores artikel konkluderer vi, at der er sammenhæng mellem lærernes viden om
udlægningen af resultaterne fra de nationale test og deres anvendelse af testresultaterne.
Lærerne, der udviser større viden om fortolkningen af testresultaterne, er
mere tilbøjelige til at undersøge elevernes svar samt sammenholde resultaterne med
tidligere år. Omvendt fi nder vi ikke nogen sammenhæng mellem lærernes holdning
til de nationale test og deres viden om udlægningen af testresultaterne. Analysen
præsenterer ny viden om sammenhængen mellem viden, forståelse og anvendelse
af de nationale test blandt danske lærere på baggrund af regressionsanalyser, der
kontrollerer for lærernes erfaring med testen, anciennitet i lærergerningen og
undervisningsfag. I diskussionen fremhæves implikationerne ved at introducere
et teknologisk komplekst redskab, som de nationale test, som evalueringsværktøj
og didaktisk udviklingsredskab i folkeskolen. Artiklen bidrager med at identifi -
cere nogle af de mulige konsekvenser, der er ved at anvende de nationale test som
udgangspunkt for lærernes formative evalueringspraksis.
Referencer
København: Hans Reitz els Forlag.
Agrawal, M. (2004). Curricular reform in schools: the importance of evaluation. Journal of
Curriculum Studies 36(3), 361-379.
Biesta, G.J.J. (2011). God uddannelse i må lingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Å rhus: Klim.
Bjerg, H., & Staunæs, D. (2014). Læringscentreret skoleledelse – tænketeknologier til forskningsinformeret
skoleledelse. Frederikshavn: Dafolo.
Bundsgaard, J., & Kreiner, S. (2019). Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber. DPU,
Aarhus Universitet.
Bundsgaard, J., & Puck, M.R. (2016). Nationale test – danske lærere og skolelederes brug, holdninger
og viden. DPU, Aarhus Universitet.
Datnow, A., & Park, V. (2017). Datainformeret ledelse. Frederikshavn: Dafolo.
DeLuca, C., & Bellara, A. (2013). The current state of assessment education: Aligning policy,
standards, and teacher education curriculum. Journal of Teacher Education 64, 356–372.
htt p://dx.doi.org/10.1177/0022487113488144
German, J. (2014). Teachers’ perceptions of self-effi cacy: The impact of teacher value-added . Ashland,
Ohio: Ashland University. Doktorafh andling.
Groves, R.M., Fowler Jr., F.J., Couper, M.P., Lepkowski, J.M., Singer, E., & Tourangeau, R.
(2009). Survey methodology. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons.
Harlen, W. (2005). Teachers’ summative practices and assessment for learning – tensions
and synergies, The Curriculum Journal 16(2), 207-223. Lokaliseret den 16. oktober 2019 på:
DOI: 10.1080/09585170500136093
Holm, L. (2015). Læreropfatt elser og praksis i relation til de nationale test i dansk/læsning.
CEPRA-Striben 18, 58-63. Lokaliseret den 16. oktober 2019 på: htt ps://doi.org/10.17896/
UCN.cepra.n18.146
Jones, M.G., Jones, B.D., & Hargrove, T.Y. (2003). The unintended consequences of high-stakes
testing. Lanham, Maryland: Rowman & Litt lefi eld Publishers.
Kelly, P., Andreasen, K.E., Kousholt, K., McNess, E., & Ydesen, C. (2018). Education governance
and standardised tests in Denmark and England. Journal of Education Policy 33(6),
739-758.
Klausen, M.S. (2018). Skoleledelse med data – i praksis. Frederiksberg: Samfundslitt eratur.
Kline, P. (1994). An easy guide to factor analysis. London: Routledge.
Krejsler, J.B. (2017). Capturing the ‘Evidence’ and ‘What Works’ Agenda in Education: A
Truth Regime and the Art of Manoeuvring Floating Signifi ers. I: Eryaman, M.Y., &
Schneider, B. (red.). Evidence and Public Good in Educational Policy, Research and Practice,
p. 21-41. Cham: Springer.
Long, J.S., & Freese, J. (2014) Regression models for categorical dependent variables using Stata.
College Station, Texas: Stata Press.
Mandinach, E.B., & Gummer, E.S. (2013). A Systemic View of Implementing Data
Literacy in Educator Preparation. Educational Researcher, 42(1), 30-37. htt ps://doi.
org/10.3102/0013189X12459803
OECD, (2004). OECD-rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 5 – 2004.
Olsen, H. (2006). Guide til gode spørgeskemaer (Vol. 1). København: Socialforskningsinstituttet.
Piro, J., & Hutchinson, C. (2014). Using a Data Chat to teach instructional interventions: Student
perceptions of data literacy in an assessment course. The New Educator 10, 95-111.
Lokaliseret den 16. oktober 2019 på: htt p://dx.doi.org/10.1080/1547688X.2014.898479
Puck, M.R. (2016). Baggrundsrapport om indsamling af spørgeskemadata til undersøgelse af lærernes
og ledernes viden om, holdning til, og brug af de nationale test. UC Viden.
Robinson, V. (2015). Elevcentreret skoleledelse. Frederikshavn: Dafolo.
Rambøll (2013). Evaluering af de nationale test i folkeskolen. Rapport.
Sanchez, M.E., & Morchio, G. (1992). Probing “dont know” answers: Eff ects on survey estimates
and variable relationships. Public Opinion Quarterly 56(4), 454-474.
Schou, L.R., Nørgaard, L., Kvols, A. M., Raalskov, A.M.H., & Andersen, M. (2015). Når nationale
test tager livtag med folkeskolen. CEPRA-Striben 18, 38-45. Lokaliseret den 16.
oktober 2019 på: htt ps://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n18.144
Sturgis, P., Allum, N., & Smith, P. (2007). An experiment on the measurement of political
knowledge in surveys. Public Opinion Quarterly 72(1), 90-102.
Taras, M. (2005). Assessment – summative and formative – some theoretical refl ections.
British Journal of Educational Studies 53(4), 466-478. Lokaliseret den 16. Oktober 2019 på:
DOI: 10.1111/j.1467-8527.2005.00307.x
Undervisningsministeriet (2015). Den adaptive algoritme i de nationale test. Lokaliseret den 29.
maj 2019 på: htt ps://uvm.dk/-/media/fi ler/uvm/udd/folke/pdf17/jan/170110-den-adaptive-
algoritme-i-de-nationale-test.pdf
Undervisningsministeriet (2018). Lærere og pædagogisk personale. Lokaliseret den 29. maj
2019 på: htt ps://arkiv.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/
Undervisningsministeriet (2019a). Notat om de nationale test. Lokaliseret den 29. maj 2019
på: htt ps://www.uvm.dk/-/media/fi ler/uvm/aktuelt/pdf-19/190412-notat-om-de-nationale-
test.pdf?la=da
Undervisningsministeriet (2019b). Om de nationale test. Lokaliseret den 29. maj 2019 på:
htt ps://uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/
nationale-test/om-de-nationale-test
Wiliam, D., & Black, P. (1996). Meanings and Consequences: A Basis for Distinguishing
Formative and Summative Functions of Assessment? British Educational Research Journal
22(5), 537-548.
Yeap, B.H. (2010). Improving mathematical thinking through assessment. Journal of Science
and Mathematics Education in Southeast Asia 33(2), 187-197.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.