Socio-teknologisk fantasi og formåen

– et dobbelt didaktisk perspektiv på teknologiforståelse i læreruddannelsen

  • Thomas Illum Hansen, Forskningschef UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • Dorthe Kingo Thruelsen, Uddannelsesleder
  • Lotte Hofer Skinnebach, Uddannelsesleder
Nøgleord: Teknologiforståelse, læreruddannelse, dannelse, uddannelsesteknologi, kompetenceudvikling

Resumé

Med denne artikel præsenterer vi baggrund, rammesætning, teoriudvikling og
resultater i forbindelse med et større, tværfagligt refl ek sionsforløb om teknologiforståelse
i de to læreruddannelser i henholdsvis Odense og Jelling. I forbindelse
med rammesætningen beskriver vi organiseringen af didaktiske refl eksionsrum og
undersøgelsesfællesskaber. Udgangs punktet er et dobbelt didaktisk perspektiv på
teknologiforståelse som fænomen og som gryende faglighed, der udfordrer de eksisterende
fagligheder i både folkeskolen og læreruddannelsen. Resultatet er et bud
på, hvordan udvikling og forskning i relation til læreruddannelsen kan bidrage til
at etablere et bredere og mere helheds orienteret perspektiv på teknologiforståelse
end det, der udvikles i og som videnskabsfag og skolefag.

Referencer

Albright, J. (2016). The #Election2016 Micro-Propaganda Machine. Media, communication, and
technology. Lokaliseret d. 27. november 2017 på: htt ps://medium.com/@d1gi/the-election2016-
micro-propaganda-machine-383449cc1fb a
Albright, J. (2017). Welcome to the Era of Fake News. Tow Center for Digital Journalism, Graduate
School of Journalism, Columbia University, New York.
Bulman, G., & Fairlie, R. W. (2016). Technology and Education: Computers, Software, and
the Internet. I: Handbook of the economics of education, vol. 5 (s. 239–280). Elsevier. Lokaliseret
d. 221. november 2019 på: htt ps://www.sciencedirect.com/science/article/pii/
B9780444634597000051?via%3Dihub
Bundsgaard, J., & Hansen, T. I. (red., 2016). It-didaktik i teori og praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Carr, N. (2016). Utopia is creepy. And other provocations, W. W. Norton & Company, Inc.
Caspersen, M. E., & Nowack, P. (2013). Computational Thinking and Practice — A Generic
Approach to Computing in Danish High Schools. CRPIT, 136, 137-143. Science and
Technology Learning Lab, Aarhus Universitet.
Cuban, L. (2015). The Lack of Evidence-Based Practice: The Case of Classroom Technology.
Lokaliseret d. 22. november 2019 på: htt ps://larrycuban.wordpress.com/2015/02/05/thelack-
of-evidence-based-practice-the-case-of-classroom-technology-part-1/
DareDisrupt (2017). Fem teknologiske temaer. Kommunernes Landsforening.
Fougt, S., Novovic, T., & Bundsgaard, J. (2014). Subvision: Kompetenceudvikling i praksisfællesskaber.
I Vejledning – teori og praksis (Bind 5, s. 211-229). KvaN.
Genlott , A. A., & Grönlund, Å. (2016). Closing the gaps – Improving literacy and mathematics
by ict-enhanced collaboration. Computers & Education, 99, 68-80.
Gerick, J., Eickelmann, B., Vennemann, M. (2014). Zum Wirkungsbereich digitaler Medien
in Schule und Unterricht. Jahrbuch der Schulentwicklung, 18, 206-238.
Hansen, T. I., Bundsgaard, J., & Kølsen, C. (2018). Holistisk forskningsdesign for demonstrationsskoleforsøg.
I: Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., Hansen, T. J., & Skott ,
C. K. (red.), Skoleudvikling med IT (s. 50-76). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hasse, C. & Andersen, B. L. (2012). Teknologiforståelse i professionerne. I C. Hasse & K. D.
Søndergaard (red.), Teknologiforståelse: på skoler og hospitaler, s. 11-38. Århus: Aarhus
Universitetsforlag.
Hendricks, V. F., & Vestergaard, M. (2017). FAKE NEWS. Når virkeligheden taber. København:
Gyldendal.
Ihde, D. (1990).Technology and the lifeworld, Indiana University Press.
Morieux, Yves & Tollman, Peter (2014). Six Simple Rules – How to Manage Complexity without
Gett ing Complicated. Harvard Business Press.
Safi ya Umoja Noble, S.U. (2018). Algorithms of Oppression, New York: New York University
Press.
OECD (2015). Students, Computers and Learning: Making the Connection. Paris: OECD Publishing.
Pariser, E. (2011). The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You. London: Penguin
Press.
Rasmussen, T. N. (2003). Sociologisk fantasi og demokrati – i en senmoderne kultur. Kvan,
23(67), 104-118.
Rushkoff , D. (2010). Program or Be Programmed: Ten Commands for a Digital Age. OR Books.
Rushkoff , D. (2016). Throwing rocks at the Google bus : how growth became the enemy of prosperity.
New York: Portfolio/Penguin
Selwyn, N. (2014). Distrusting Educational Technology: Critical Questions for Changing Times.
Oxon: Routledge.
Selwyn, N., Nemorin, S., Bulfi n, S., & Johnson, N. F. (2018). Everyday schooling in the digital
age: High school, high tech? London: Routledge.
Sims, C. (2017). Disruptive Fixation. School Reform and the Pitfalls of Techno-Idealism, New
Jersey: Princeton University Press.
Tamim, R. M., Bernard, R. M., Borokhovski, E., Abrami, P. C., Schmid, R. F. (2011). What
Forty Years of Research Says About the Impact of Technology on Learning. Review of
Educational Research, 81(1), 4-28.
Tanggaard, L. (2010). Fornyelsens kunst. København: Akademisk Forlag.
Young, M., Lambert, D., Roberts, C., & Roberts, M. (2014). Knowledge and the Future School.
Curriculum and Social Justice. London: Bloomsbury.
Publiceret
2019-12-20
Citation/Eksport
Hansen, T., Thruelsen, D., & Skinnebach, L. (2019). Socio-teknologisk fantasi og formåen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 4(1), 10-32. Hentet fra https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117976
Sektion
Artikler inden for tema