Socio-teknologisk fantasi og formåen
– et dobbelt didaktisk perspektiv på teknologiforståelse i læreruddannelsen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v4i1.117976Nøgleord:
Teknologiforståelse, læreruddannelse, dannelse, uddannelsesteknologi, kompetenceudviklingResumé
Med denne artikel præsenterer vi baggrund, rammesætning, teoriudvikling og
resultater i forbindelse med et større, tværfagligt refl ek sionsforløb om teknologiforståelse
i de to læreruddannelser i henholdsvis Odense og Jelling. I forbindelse
med rammesætningen beskriver vi organiseringen af didaktiske refl eksionsrum og
undersøgelsesfællesskaber. Udgangs punktet er et dobbelt didaktisk perspektiv på
teknologiforståelse som fænomen og som gryende faglighed, der udfordrer de eksisterende
fagligheder i både folkeskolen og læreruddannelsen. Resultatet er et bud
på, hvordan udvikling og forskning i relation til læreruddannelsen kan bidrage til
at etablere et bredere og mere helheds orienteret perspektiv på teknologiforståelse
end det, der udvikles i og som videnskabsfag og skolefag.
Referencer
technology. Lokaliseret d. 27. november 2017 på: htt ps://medium.com/@d1gi/the-election2016-
micro-propaganda-machine-383449cc1fb a
Albright, J. (2017). Welcome to the Era of Fake News. Tow Center for Digital Journalism, Graduate
School of Journalism, Columbia University, New York.
Bulman, G., & Fairlie, R. W. (2016). Technology and Education: Computers, Software, and
the Internet. I: Handbook of the economics of education, vol. 5 (s. 239–280). Elsevier. Lokaliseret
d. 221. november 2019 på: htt ps://www.sciencedirect.com/science/article/pii/
B9780444634597000051?via%3Dihub
Bundsgaard, J., & Hansen, T. I. (red., 2016). It-didaktik i teori og praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Carr, N. (2016). Utopia is creepy. And other provocations, W. W. Norton & Company, Inc.
Caspersen, M. E., & Nowack, P. (2013). Computational Thinking and Practice — A Generic
Approach to Computing in Danish High Schools. CRPIT, 136, 137-143. Science and
Technology Learning Lab, Aarhus Universitet.
Cuban, L. (2015). The Lack of Evidence-Based Practice: The Case of Classroom Technology.
Lokaliseret d. 22. november 2019 på: htt ps://larrycuban.wordpress.com/2015/02/05/thelack-
of-evidence-based-practice-the-case-of-classroom-technology-part-1/
DareDisrupt (2017). Fem teknologiske temaer. Kommunernes Landsforening.
Fougt, S., Novovic, T., & Bundsgaard, J. (2014). Subvision: Kompetenceudvikling i praksisfællesskaber.
I Vejledning – teori og praksis (Bind 5, s. 211-229). KvaN.
Genlott , A. A., & Grönlund, Å. (2016). Closing the gaps – Improving literacy and mathematics
by ict-enhanced collaboration. Computers & Education, 99, 68-80.
Gerick, J., Eickelmann, B., Vennemann, M. (2014). Zum Wirkungsbereich digitaler Medien
in Schule und Unterricht. Jahrbuch der Schulentwicklung, 18, 206-238.
Hansen, T. I., Bundsgaard, J., & Kølsen, C. (2018). Holistisk forskningsdesign for demonstrationsskoleforsøg.
I: Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., Hansen, T. J., & Skott ,
C. K. (red.), Skoleudvikling med IT (s. 50-76). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hasse, C. & Andersen, B. L. (2012). Teknologiforståelse i professionerne. I C. Hasse & K. D.
Søndergaard (red.), Teknologiforståelse: på skoler og hospitaler, s. 11-38. Århus: Aarhus
Universitetsforlag.
Hendricks, V. F., & Vestergaard, M. (2017). FAKE NEWS. Når virkeligheden taber. København:
Gyldendal.
Ihde, D. (1990).Technology and the lifeworld, Indiana University Press.
Morieux, Yves & Tollman, Peter (2014). Six Simple Rules – How to Manage Complexity without
Gett ing Complicated. Harvard Business Press.
Safi ya Umoja Noble, S.U. (2018). Algorithms of Oppression, New York: New York University
Press.
OECD (2015). Students, Computers and Learning: Making the Connection. Paris: OECD Publishing.
Pariser, E. (2011). The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You. London: Penguin
Press.
Rasmussen, T. N. (2003). Sociologisk fantasi og demokrati – i en senmoderne kultur. Kvan,
23(67), 104-118.
Rushkoff , D. (2010). Program or Be Programmed: Ten Commands for a Digital Age. OR Books.
Rushkoff , D. (2016). Throwing rocks at the Google bus : how growth became the enemy of prosperity.
New York: Portfolio/Penguin
Selwyn, N. (2014). Distrusting Educational Technology: Critical Questions for Changing Times.
Oxon: Routledge.
Selwyn, N., Nemorin, S., Bulfi n, S., & Johnson, N. F. (2018). Everyday schooling in the digital
age: High school, high tech? London: Routledge.
Sims, C. (2017). Disruptive Fixation. School Reform and the Pitfalls of Techno-Idealism, New
Jersey: Princeton University Press.
Tamim, R. M., Bernard, R. M., Borokhovski, E., Abrami, P. C., Schmid, R. F. (2011). What
Forty Years of Research Says About the Impact of Technology on Learning. Review of
Educational Research, 81(1), 4-28.
Tanggaard, L. (2010). Fornyelsens kunst. København: Akademisk Forlag.
Young, M., Lambert, D., Roberts, C., & Roberts, M. (2014). Knowledge and the Future School.
Curriculum and Social Justice. London: Bloomsbury.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.