Call for papers: Bæredygtig udvikling i læreruddannelse og skole - FRISTEN ER FORLÆNGET TIL 01.04.

Tilbage i midten af 1960erne opstod miljøundervisning i en række vestlige lande. Samtidig blev miljøudfordringerne knyttet til de menneskelige aktiviteter. I 1969 så tidsskriftet ”Journal of Environmental Education” dagens lys for første gang, hvor de første definitioner af miljøundervisning bliver præsenteret (Hume & Barry, 2015, s. 733). Det var imidlertid først i 1972, under FN´s miljøkonference i Stockholm, at det anerkendes, at menneslig aktivitet og naturen har en gensidig påvirkning. Konferencen mundede ud i, at miljøundervisning blev anset som noget væsentlig for uddannelse. Dette er siden blevet videreført af FN-organet UNESCO. I 1975 kom Beograd-charteret, hvor UNESCO havde et bredt globalt perspektiv. Miljøproblematikken blev her diskuteret i forbindelse med andre store globale problemstillinger som fattigdom, sult, køn, magt og økonomisk vækst (Hume & Barry, 2015, s. 734). Alle disse problemstillinger blev bearbejdet under konferencen i Tbilisi 1977. På denne konference bliver det fastslået, at målet med miljøundervisning er at give eleverne evner til at tilegne sig kundskaber gennem hele livet, samt lære eleverne at tænke kritisk både i skolen og uden for skolen (Hume & Barry, 2015, s. 734).

Begrebet bæredygtig udvikling fik for alvor et internationalt gennemslag, da det bliver præsenteret i Brundtlandrapporten i 1987. Under FN´s konference i Rio i 1992 bliver der udarbejdet en handlingsplan for det 21. århundrede – Agenda 21. Planen bliver vedtaget med et perspektiv om at fremme bæredygtig udvikling. På konferencen i Toronto og Thessaloniki bliver fænomenet uddannelse for bæredygtig udvikling forankret. Siden 2005 og frem til 2015 har bæredygtig udvikling været FN´s største satsning. Med det øgede fokus på bæredygtighedsproblematikken bliver alle FN´s medlemslande opfordret til at integrere bæredygtighed i uddannelsessystemet. FN´s bæredygtighedsmål kommer til udtryk i Agenda 2030 som en fælles global handlingsplan for at imødekomme udfordringerne i en bæredygtig omstilling af samfundene. I bæredygtighedssmålet om god uddannelse skriver FN, at ”uddannelse er nøglen til udvikling og åbner en verden af muligheder, der gør, at hver enkelt af os kan bidrage til et bæredygtigt samfund”. Bæredygtig udvikling er rodfæstet i flere perspektiver, der indeholder klima- og miljøspørgsmål, økonomi, sociale og kulturelle forhold. Bæredygtighed knyttes ofte til miljøundervisning og STEM fagene. Derfor er undervisere og lærere nødt til at være bevidste om, hvordan de selv definerer bæredygtig udvikling. Med begrebet STEAM udvikles der tilsyneladende et mere holistisk perspektiv på bæredygtig udvikling, hvor også humanistiske og samfundsvidenskabelige fag inkluderes (Vare og Scott 2007, s. 193) henviser til to forskellige tilgange til bæredygtig undervisning. Dette bliver omtalt som ESD1 og ESD2 (ESD: Education for Sustainable Development). ESD1 drejer sig om at skabe ændringer i elevernes handlingsmønstre og udvikle vaner og tænkemåder, der er nyttige for dem. ESD2 drejer sig om at fremme kritisk tænkning og kompetence til at udfordre status quo gennem transformative handlinger. Eleverne skal forstå og håndtere modstridende forhold i deres omverden på en empatisk måde og se læring som en del af en ønskværdig bæredygtig udvikling.

Det næstkommende temanummer af Studier i Læreruddannelse- & Profession sætter derfor fokus på bæredygtig udvikling og undervisning i skole og læreruddannelse, og redaktionen inviterer således forfattere til at bidrage til et nummer, der har som ambition at øge forståelsen for samt kvalificere den fremtidige udvikling af bæredygtig undervisning i forhold til skole og læreruddannelse.

Vi modtager gerne artikler med baggrund i empiriske og teoretiske undersøgelser, som bidrager med ny viden om bæredygtig undervisning og udvikling i læreruddannelse og skole, fx:

• Hvordan bæredygtig udvikling kommer til syne i læseplanener.
• Værdier, opfattelser og følelser knyttet til bæredygtig undervisning i læreruddannelse og skole.
• De etiske dimensioner om natur og mennesker i undervisningen om bæredygtighed.
• Bæredygtig undervisning i et tværfagligt perspektiv. Samspillet mellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske forståelser.
• Studier i og forståelser af bæredygtig undervisning.

Redaktionen imødeser artikler, der har udgangspunkt i både teoretiske og empiriske arbejder – og både i form af afsluttede projekter og work in progress. Abstracts og artikler indsendes fortrinsvis på dansk, men det er også muligt at indsende på engelsk. Se i øvrigt tidsskriftets hjemmeside for retningslinjer for forfattere: https://tidsskrift.dk/index.php/SLP/about/submissions#authorGuidelines

  

Deadlines:

Fristen for indsendelse af abstract er 01.04.2022.

Den færdige artikel skal indsendes senest 01.07.2022

Abstract skal indeholde:

Overskrift

3-5 emneord

Problemstilling, forskningsspørgsmål, teser, metodiske overvejelser, fund og konklusioner

Information (navn & mailadresse) på forfatter(e) og tydelig angivelse af kontaktperson (navn + mailadresse)

Abstractet skal sendes til redaktionen:

Preben Olund Kirkegaard, POK@ucn.dk

Raffaele Brahe-Orlandi, rabo@via.dk

Henrik Kasch, hkas@ucsyd.dk

Studier i læreruddannelse og -profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge efter anmodning til redaktionen. Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.