Forældreforståelser i pædagogisk praksis
– om forældresamarbejde i daginstitutioner
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i1.156768Nøgleord:
Forældresamarbejde, forældreskab, pædagogisk praksis, interviews, surveyResumé
DK
Artiklen handler om forældresamarbejde i daginstitutioner er og baseret på analyser af surveydata (n=104) samt 4 gruppeinterviews med pædagoger (n=25) fra 6 daginstitutioner i to forskellige danske kommuner. I artiklen undersøger vi forståelser af forældre i pædagogisk praksis på småbørnsområdet. Analyserne viser, at pædagogisk personale oplever flertallet af forældre som imødekommende og engagerede. Når samarbejde med forældre alligevel kan opleves som vanskeligt, er det særligt i situationer, hvor samarbejdet handler om en bekymring for børn. I sådanne tilfælde trækker det pædagogiske personale på kategorier som ’overfølsomme’ forældre, som kan stå i vejen for at møde forældrene åbent. Omvendt viser analysen, hvordan kategorierne opløses, når pædagoger får mulighed for at reflektere sammen og forholde sig mere udforskende til forældre.
UK
Understandings of parents in professional practice
The article is about parental collaboration in ECEC institutions. We draw on empirical material derived from survey data (n=104) as well as transcripts from four group interviews with staff (n=25) from six ECEC institutions (0-6 years of age) in two different Danish municipalities. The article explores pedagogues’ experiences of encounters with parents. The analyses show that staff view the majority of parents as open and engaged. When collaboration with parents is perceived as challenging, it is particularly related to situations involving concerns about children. In such cases, staff tend to categorize parents as, for example, ‘overly sensitive,’ and such categories can hinder pedagogues from engaging with parents in nuanced ways. Conversely, we show how categories can dissolve when staff get the opportunity to reflect together.
Referencer
Akselvoll, M. (2022). Det grænseløse forældreskab. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Bach, D., Westerling, A., Dannesboe, K. I., Ellegaard, T., Kjær, B., & Kryger, N. (2020). Parate børn: forestillinger og praksis i mødet mellem familie og daginstitution. Frydenlund Academic. Velfærd, professioner og hverdagsliv under forandring
Bleses, D., Højen, A., Andersen, M. K., Dybdal, L. & Sehested, K. (2015). Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser. Center for Child Language e-prints, no. 17.
Bryman, A. (1988). Quantity and quality in social research. London: Routledge.
Dannesboe, K. I., Westerling, A., & Juhl, P. (2021). Making space for ‘learning’: appropriating new learning agendas in early childhood education and care. Journal of Education Policy.
Ejrnæs, M. & Monrad, M. (2012). Vignetmetoden. Sociologisk metode og redskab til faglig udvikling. København: Akademisk forlag.
Ejrnæs, M. (2006). Faglighed og tværfaglighed. Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. København: Akademisk forlag.
Faber, S. T., & Jørgensen, A. H. (2023). ”Graviditeten er formentlig den mest betydningsfulde periode i barnets liv”: Om almengørelsen samt intensiveringen af det tidlige forebyggende arbejde og nye former for ansvarliggørelse af forældre. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (4), 29-43.
Gulbrandsen, L. M., Seim, S., & Østensjø, S. (2014). Teoretiske perspektiver og begreper. In L. M. Gulbrandsen (Ed.), Barns deltakelse i hverdagsliv og profesjonell praksis – en utforskende tilnærming. Oslo: Universistetsforlaget.
Hays, S. (1996). The cultural contradictions of motherhood. Yale University Press.
Hein, N. (2009). Forældrepositioner i elevmobning – afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejde. I Kofoed, J. & Søndergaard, D. M. (Red.). Mobning: Sociale processer på afveje. København: Hans Reitzels Forlag.
Juhl, P. (2024). Obligatorisk læringstilbud: Problemforståelser og forældreperspektiver. Barn, 42(2), 4-18.
Juhl, P., Westerling, A., & Dannesboe, K. I. (2023). ”Hun er jo mit barn, men det er deres sted”: – Hverdagslivets grænsedragninger mellem forældre og pædagoger. Barn, 41(1), 38-53.
Juhl, P. (2021). Tillid i forældresamarbejdet i kontrollens skygge. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1, 72-86.
Lee, E. (2014). Experts and parenting culture. In E. Lee, J. Bristow, C. Faircloth & J. Macvarish (Eds.). Parenting Culture Studies. New York: Palgrave Macmillan, p. 1-24.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold (MBLIS) (2015). En god start på livet for alle.
Mendez, J. L. (2010). How can parents get involved in preschool? Barriers and engagement in education by ethnic minority parents of children attending Head Start. Cultural Diversity and Ethnic Minority Psychology, 16(1), 26–36.
Rådet for børns læring (2017): Beretning fra formandskabet.
Schmidt, L. S. K. (2017). Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde, rapport. Professionshøjskolen Absalon.
Wetherell, M., & Edley, N. (2014). A discursive psychological framework for analyzing men and masculinities. Psychology of Men & Masculinity, 15(4), 355–364.
Westerling, A., & Juhl, P. (2021). Collaborative instrumentalization of family life: How new learning agendas disrupt care chains in the Danish welfare state. Nordic Psychology, 73(2), 136-152.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Allan Westerling, Pernille Juhl
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
