Et vuggestuepædagogisk samarbejde i skoven
– om rummelig langsomhed, etisk sanselighed og gensidig omsorg
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i1.156767Nøgleord:
Langsomhedspædagogik, stedspædagogik, teleogenetisk samarbejde, gensidig omsorgResumé
DK
Artiklen tager udgangspunkt i et afsluttet 2-årigt pædagogisk projekt, hvor to af forfatterne kørte vuggestuegrupper ud i en forstadsskov på ladcykler, for at tilbringe 2-6 timer derude, uanset årstiden. Forskeren blev inviteret ind for at hjælpe med bedre at begribe Skovbandens udviklings- og læreprocessernes sanselige rigdom, som pædagogerne oplevede da de var i skoven med børnene. Ved at analysere og begrebsliggøre projektets samarbejdspraksis på tværs af professioner, alder og arter, sigter artiklen særligt mod at diskutere, hvordan en omsorgsfuld pædagogisk-analytisk praksismetodologi åbner op for bedre at kunne erfare verdens imødekommenhed i den menneskelige hverdag, gennem begreberne rummelig langsomhed, etisk sanselighed, og netop gensidig omsorg.
UK
Taking the crèche to the woods: on spacious slowness, ethical sensitivity, and mutual care
The article presents a 2-years lasting pedagogical project conducted by two of the authors. It consisted of taking small groups of crèche children to the nearby suburban forest to spend 2-6 hours there, irrespective of the season. The academically employed main author was invited into this practice to help put words to the development and learning processes’ richness that the two initiators sensed was promoted by the project’s forest encounters. The collaboration’s methodology was itself characterized by processes of mutual learning and caring across ages and species, thus opening for collaboratively grounding pedagogical-analytical concepts that emphasize how we as human beings can experience a forest’s caring invitations.
Referencer
Chimirri, N. A. (2019). Specifying the ethics of teleogenetic collaboration for research with children and other vital forces: A critical inquiry into dialectical praxis psychology via posthumanist theorizing. Human Arenas, 2(4), 451-482.
Clark, A. (2022). Slow Knowledge and the Unhurried Child: Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.
Common Worlds Research Collective (2020). Learning to become with the world: Education for future survival. Education Research and Foresight Working Paper, 28. UNESCO.
Falkenberg, H., & Sauzet, S. (red.) (2023). Multisensoriske metoder og analyser: til undersøgelser af pædagogiske praksisser. Samfundslitteratur.
Fisher, B., & Tronto, J. C. (1990). Toward a feminist theory of caring. In E. K. Abel & M. Nelson (Eds.), Circles of care: Work and identity in women’s lives (pp. 35–62). SUNY Press.
Haraway, D. (2016). Staying with the trouble: Making kin in the Chthulucene. Duke University Press.
Hedegaard, M., & Edwards, A. (2023). Taking children and young people seriously: A caring relational approach to education. Cambridge.
Husted, M., Jørgensen, N. J., & Madsen, K. D. (Eds.) (2023). Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. Frydenlund.
Højholt, C., & Kousholt, D. (2011). Forskningssamarbejde og gensidige læreprocesser. I C. Højholt (red.), Børn i vanskeligheder – samarbejde på tværs (s. 207-237). Dansk Psykologisk Forlag.
Juhl, P. (2019). Preverbal children as co-researchers: Exploring subjectivity in everyday living. Theory & Psychology, 29(1), 46–65.
Payne, P. G., & Wattchow, B. (2009). Phenomenological deconstruction, slow pedagogy, and the corporeal turn in wild environmental/outdoor education. Canadian Journal of Environmental Education, 14, 15–32.
Puig de la Bellacasa, M. (2017). Matters of care: Speculative ethics in more than human worlds. University of Minnesota Press.
Rasmussen, K., Chimirri, N. A., Juhl, P., & Gitz-Johansen, T. (2019). Har du det godt? Om at have det godt i daginstitutionens hverdag. Dafolo.
Stanek, A. H., Røn Larsen, M., & Mikladal, S. S. (2018). Små børns hverdagsliv – situeret pædagogisk faglighed i vuggestue og dagpleje. Frydenlund Academic.
Tronto, J. (2017). There is an alternative: Homines curans and the limits of neoliberalism. International Journal of Care and Caring, 1(1), 27–43.
Winther, I. W. (2023). Dvælende praksis som multisensorisk metode – med lup og langsomt tempo i felten. I S. Sauzet, & H. Falkenberg (red.), Multisensoriske metoder og analyser: til undersøgelser af pædagogiske praksisser (s. 223-245). Samfundslitteratur.
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Niklas Alexander Chimirri, Cathrine Falk, Sanne Thyrgaard, Mette Vinter-Hansen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
