Omsorgspraksis i skyggerne
– upåagtet pædagogisk arbejde med børn og familier i udsatheds-problematikker
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i1.156764Nøgleord:
Omsorgspraksis, dagtilbud, forældresamarbejde, udsathed, upåagtet pædagogisk omsorgsarbejdeResumé
DK
Tidlige indsatser for børn i udsatte boligområder har været genstand for øget politisk opmærksomhed de senere år. Det har resulteret i en række indsatser i daginstitutionerne med fokus på børns læring gennem arbejdet med læreplaner. Der er imidlertid en del af det forebyggende pædagogiske omsorgsarbejde med børn og familier i udsatte positioner, der foregår upåagtet og dermed i skyggerne af læreplansarbejdet. Omsorg er ikke kun et spørgsmål om samspillet mellem pædagoger og børn i daginstitutionen; det handler også om at koordinere omsorgsarbejdet på tværs af hjem og daginstitution. Det er et arbejde, der bevæger sig ud over daginstitutionens grænser og ind i familiens hjem og hverdagsliv. Men hvilke faglige dilemmaer opstår, når det pædagogiske omsorgsarbejde bevæger sig udenfor daginstitutionens matrikel og ind i den private familiesfære?
UK
Care Practices in the Shadows: Unacknowledged Pedagogical Work with Children and Families Experiencing Vulnerability explores early interventions targeting children in social housing areas, a topic of increasing political focus. These efforts have led to various daycare initiatives aimed at enhancing children’s learning outcomes. However, preventive pedagogical care for vulnerable children and families often occurs in the shadows of standard curriculum work. This care extends beyond interactions between pedagogues and children in the daycare setting, encompassing the coordination of care across home and daycare. As it crosses the physical and social boundaries of daycare and enters family life, it raises professional dilemmas at the intersection of pedagogical work and the intimate family sphere.
Referencer
Ahrenkiel, A., Nielsen, B. S., Schmidt, C., Sommer, F. M., & Warring, N. (2012). Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frydenlund Academic.
Andenæs, A. (2001). Chains of care: Organising the everyday life of young children attending daycare. Nordic Psychology, 63(2), 49–67. https://psycnet.apa.org/doi/10.1027/1901-2276/a000032
Boguslaw, J., & Gittel, J. H. (2016). Relationel samskabelse og relationel velfærd – en værdibaseret tilgang til social trivsel. Kognition & Pædagogik, 26(100), 20–29.
Bregnbæk, S. (2022). States of intimacy: Refugee parents, anxiety, and the spectral state in Denmark. Genealogy, 6(56). https://doi.org/10.3390/genealogy6020056
Børne- og Undervisningsministeriet. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. https://www.uvm.dk/dagtilbud/paedagogiske-redskaber-og-rammer/den-styrkede-paedagogiske-laereplan
Cottam, H. (2019). Radical help: How we can remake the relationships between us and revolutionise the welfare state. Little, Brown Book Group.
Danmarks Evalueringsinstitut. (2022). Kommuners understøttelse af børn i udsatte positioner: En national kortlægning. Danmarks Evalueringsinstitut.
Dreier, O. (1997). Subjectivity and social practice. Center for Health, Humanity and Culture. Aarhus: Aarhus University Press.
Dreier, O. (2008). Psychotherapy in everyday life. Cambridge: Cambridge University Press.
Dreier, O. (2019). Generalizations in situated practices. In C. Højholt & E. Schraube (Eds.), Subjectivity and knowledge: Generalization in the psychological study of everyday life (pp. 177–194). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-030-29977-4
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219–245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363
FOA. (2015). Daginstitutionernes hverdag 2015. Bureau 2000.
Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv: Omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.
Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social self-understanding on the reasons for action in the conduct of everyday life. In E. Schraube & U. Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the subject: Selected writings of Klaus Holzkamp (pp. 107–137). Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Kousholt, D. (2018). Praksisteoretisk analyse: Børnefamiliers hverdagsliv som eksempel. In L. Bøttcher, D. Kousholt, & D. Winther-Lindquist (Eds.), Kvalitative analyse-processer (pp. 263–285). Samfundslitteratur.
Kousholt, D., & Juhl, P. (2024). Etiske fordringer og dilemmaer i forskning med børn og familier: Situeret etik i praksisforskning. Nordiske Udkast, 51(2). https://doi.org/10.7146/nu.v51i2.143081
Lave, J. (2019). Learning and everyday life. Cambridge University Press.
Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral participation. New York: Cambridge University Press.
Mehlbye, J. (2013). Opkvalificering af den tidlige indsats: Ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Lokaliseret januar 2025: https://www.vive.dk/da/udgivelser/opkvalificering-af-den-tidlige-indsats-ved-tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position-9087/
Munck, C. (2020). Børns perspektiver i vuggestuen. Frederikshavn: Dafolo.
Munck, C., & Marschall, A. (2021). From caregiver to risk manager: Professional assessing parents in Danish childcare institutions. Nordic Psychology, 73(2), 175–190. https://doi.org/10.1080/19012276.2020.1847682
Munck, C., & Marschall, A. (2023a). De værdigt trængende: En udforskning af det vanskelige forældresamarbejde i daginstitutionen. Nordiske Udkast, 51(1). Online ISSN: 2597-0690. https://doi.org/10.7146/nu.v51i1.140387
Munck, C., & Marschall, A. (2023b). Omsorg og risikovurderinger i daginstitutionen: Når forældres omsorg og livsførelse tolkes som uvilje til samarbejde. Psyke & Logos, 44(1), 50–66.
Munck, C., Marschall, A., & Hermansen, J. H. (2019–2022). Mindre børnegrupper – højere kvalitet. Forskningsrapport. https://forskningsportal.kp.dk/da/publications/mindre-b%C3%B8rnegrupper-h%C3%B8jere-kvalitet
Munck, C., & Marschall, A. (2024). Pedagogical boundary work: When the welfare state becomes entangled with family affairs. Early Years. https://doi.org/10.1080/09575146.2024.2404516
Svinth, L. (2019). Hvordan skaber dagtilbud inkluderende fællesskaber for børn i udsatte positioner? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(4), 42–66.
Schmidt, L. S. K. (2024). ”Familiepædagogen” – som trivsels- og forebyggelsesaktør. Professionshøjskolen Absalon.
Tronto, J. C. (2015). Who cares: How to reshape a democratic politics (1st ed.). Cornell University Press. http://www.jstor.org/stable/10.7591/j.ctt18kr59
Vollebergh, A., de Koning, A., & Marchesi, M. (2021). Techniques and entanglements of governing through community in Europe. Current Anthropology, 62(6). University of Chicago Press.
Winther-Lindquist, D. (2021). Caring well for children in ECEC from a wholeness approach: The role of moral imagination. Learning, Culture and Social Interaction, 30. https://doi.org/10.1016/j.lcsi.2020.100452
Winther-Lindquist, D. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Nina Kramp, Jonas Winther, Line Hillersdal

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).