Minoritetsdanske drenge som målgruppe i et kriminalitets­forebyggende velfærdsarbejde

Resumé

Resumé
Artiklen tager sit empiriske udgangspunkt i SSP-samarbejdet, som har den samfundsmæssige opgave at forebygge kriminalitet hos børn og unge for derved at skabe sikkerhed og tryghed for et områdes befolkning. En del af arbejdet i SSP er at lokalisere, udpege og hjælpe kriminalitetstruede børn og unge. Ved at zoome ind på denne del af arbejdet viser artiklen, hvordan et ubehag i udpegningen og kategoriseringen af en gruppe af minoritetsdanske drenge bliver synlig i samtaler som en hvisken, der rummer affekt og ambivalens. Måden, der hviskes på, er også en indgang til at forstå noget generelt om et sikkerhedsskabende velfærdsarbejdes karakter. Nemlig, at velfærdsarbejde skabes og genskabes gennem forestillinger om den velfærdstrængende anden, og at det derfor er centralt at interessere sig for, hvordan den velfærdstrængende anden beskrives og forstås. Afslutningsvis rejser artiklen et spørgsmål om, hvordan velfærdsprofessionelle inden for et pædagogisk felt fremadrettet kan håndtere, at der hersker former for hvisken og tavshed, når den professionelle samtale former sig om unge med minoritetsbaggrund med en uønsket opførsel og adfærd.

Abstract
Welfare professionals’ portrayals of boys with minority background as a target group in crime preventive welfare work.
The article discusses welfare professionals’ portrayals of crime-prone boys with minority background and their need for crime prevention assistance. The article shows how a discomfort in the categorization of this group of boys becomes visible in conversations like a whisper that contains affect and ambivalence. Whispering is done through hesitant and cautious speech, which is characterized by pauses, lowered voice, and difficulty in finding the right words to describe with. Whispering says something important about the nature of welfare work when this work is about securitization and is aimed at specific target groups. Namely, that welfare work is created and recreated through notions of “the needy other”, and that it is therefore central to be interested in how “the needy other” is described and understood. Finally, the article raises a question about how welfare professionals in a pedagogical field can handle forms of whispering and restraint when a professional conversation takes place about boys with minority background with unwanted behavior.