Mavefornemmelser og dårlige lugte
Pædagogers sansninger af familien i et socialt udsat boligområde
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v2i2.110783Nøgleord:
sanser, atmosfærer, udsatte børn og familier, børnehave, etnografiResumé
Denne artikel omhandler sansninger som en integreret del af den pædagogiske praksis i en børnehave beliggende i et socialt udsat boligområde. Med afsæt i den fænomenologiske antropologi og en orientering mod sanser og sanselighed udforsker artiklen, hvordan pædagogerne i børnehaven erfarer og søger at skabe viden om ’familien’, samt peger på de dilemmaer og potentialer, denne form for vidensskabelse indebærer. Med et perspektiv på det sanselige som politisk såvel som et begreb om atmosfære, argumenteres der for en større faglig opmærksomhed på det sanselige og en bevægelse henimod et fokus på, hvordan der vides i det pædagogiske arbejde og ikke kun, hvad der vides om børn og deres familier. Artiklen bygger på empiri fra et etnografisk feltarbejde.
[Abstract – UK]
Gut feelings and bad smells – How pedagogues sense the family in a social housing area.
This article addresses the sensorial as an integral part of the pedagogical practices in a Danish kindergarten located in a social housing area. Drawing on phenomenological anthropology and an orientation towards sensations, the article explores how the pedagogues in the kindergarten experience and come to know ‘the family’ as well as the dilemmas and potentials that this involves. With a perspective on sensations as political as well as by drawing on the notion of atmosphere, the article argues for greater attention to the sensorial within the pedagogical profession and a move towards exploring how pedagogues come to know as opposed to what they know about children and their families. The article builds on ethnographic fieldwork.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).