Call: Pædagogik og børneliv

I dette temanummer sætter vi fokus på pædagogik og børneliv – et felt, der i disse år er præget af både stærke visioner, politiske forventninger og voksende bekymringer. Børns hverdagsliv diskuteres som aldrig før, og der er stor opmærksomhed på, hvordan børn har det, hvilke rammer de har behov for, og hvordan pædagoger og forældre bedst kan støtte dem. Samtidig rejser disse debatter grundlæggende spørgsmål om, hvad et godt børneliv indebærer og for hvem.  Det omfatter også diskussioner om, hvornår børnelivet starter og ophører, og hvilke randområder og overgange, der er til andre “epoker” i livet.  

 

Hvad der forstås som gode børneliv varierer afhængigt af, hvor man står i børnenes liv, hvor deres liv leves og under hvilke vilkår. Der har i et par årtier været udbredt at forstå børnelivet som noget der formes i spændingsfeltet mellem barnets liv her og nu (being) og barnets udvikling med et fremtidigt sigte (becoming) (fx James, 2009; Lee, 2001; Mayall, 2002). Der er også senest kommet et tredje perspektiv, nemlig tilhør som vægter betydningen af at høre til og indgå i fællesskaber (belonging) (fx Peers 2018). Disse begrebsliggørelser tilbyder forskellige analytiske tilgange og hvorfra børneliv analyseres, afhænger af discipliner, teoretiske retninger og empiriske studier. En sådan metodologisk mangfoldighed er nødvendig for at kunne begribe variationerne i børneliv - både som de leves i dag, og som de blev levet tidligere. 

 

Børneliv er forbundet med samfundsmæssige normer og værdier, som tilsiger voksne, hvilke roller de bør indtage i relation til børnene. Det skaber forventninger både mellem voksne indbyrdes og mellem voksne og børn. Pædagoger og andre professionelle arbejder for at skabe hverdagsliv i institutioner præget af nærvær og fællesskab, samtidig med at de skal arbejde indenfor rammer, der stiller krav om læringsmål, dokumentation og udvikling af børns fremtidige kompetencer. Forældre forsøger at balancere hjemmeliv og omsorg, samtidig med at de samarbejder med pædagoger om de forventninger og krav, der stilles til børn i institution og skole. Politikere søger at skabe lovmæssige rammer, som sigter mod at sikre læring, trivsel og chancelighed – ofte gennem regulering og styring, der påvirker børns muligheder i hverdagen både her og nu og i et fremtidigt perspektiv.  

 

Både børn og de voksne i børnenes liv møder i hverdagen politikker og styringsformer, der har betydning for deres handlerum, men som de samtidig på forskellig vis også selv præger. For børnene omfatter det alt sammen normer for – og udspændtheder imellem - hvordan de kan og bør agere og være i de forskellige institutioner, de indgår i.  Samtidig handler børn selvstændigt, ligesom de udtrykker og forhandler behov, ønsker og modstand, som ikke altid passer ind i de voksnes forestillinger om, hvad der er godt for børn.  

 

Når børneliv udfordres, fx i form af mistrivsel, udfordrende deltagemåder, f.eks. gennem længerevarende skolefravær, bliver normer og forventninger særligt synlige. Det rejser spørgsmål om, hvilke betingelser børn faktisk gives for at deltage, udvikle sig, lære og trives i deres liv, og hvordan professionelle og forældre forstår og håndterer børnenes liv i krydspres mellem forskellige hensyn.  

 

I dette temanummer ønsker vi derfor at invitere til artikler, der undersøger, udfordrer og nuancerer pædagogik og børneliv i dette spændingsfelt. Vi ønsker dette belyst bredt på tværs af alder, institutionstyper, familieliv og samfund med fokus børneliv i konkrete sammenhænge. 

 

Artiklerne kan fx analysere:  

 

• Teoretiske, empiriske og metodiske tilgange, begreber og analyser, der kan nuancere forståelsen af børneliv i dag og førhen 

• Børns egne perspektiver på deres hverdagsliv, deltagelse, relationer og hvordan de har det 

• Pædagogers forståelser af og arbejde med at skabe gode børneliv  

• Forældres perspektiver på omsorg, ansvar og samarbejde med pædagoger 

• Politiske reguleringer og deres betydning og mulige konsekvenser for børns hverdagsliv og pædagogers arbejde  

• Børnelivets overgange og randområder til andre ”epoker” i livet 

• Mistrivsel, fravær eller marginalisering som det opleves fra børns, pædagogers og forældres perspektiver 

 

Vi modtager desuden artikler udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, medmindre andet er aftalt med redaktionen.      

  

Synopsis     

Ønsker I at bidrage? Artikelforslag kan sendes  senest d. 1/6 2026 som en synopsis på 1- 1,5 sider. Artikelforslag sendes til redaktionens mail: fppu@via.dk. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. udkast af artikel er d. 21/9 2026, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review.  Temanummeret udkommer i 2027. 

 

Synopsis på 1 – 1,5 sider indeholder typisk beskrivelser af/overvejelser over:      

• Foreløbig arbejdstitel   

• Hvem er forfatteren/forfatterne   

• Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem?    

• Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk, og etisk)   

• Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag   

• Artiklens litteraturgrundlag   

 

Peer-review     

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.      

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.    

 

 

Referencer 

James A (2009) Agency. In: Qvortrup J, Corsaro W A and Honig M-S (eds) The Palgrave Handbook of Childhood Studies. Palgrave Macmillan, pp. 34–45. 

 

Lee N (2001) Childhood and Society. Growing Up in an Age of Uncertainty.  Open University Press. 

 

Mayall B (2002) Towards a Sociology for Childhood. Thinking from Children’s Lives. Open University Press. 

 

Peers C. (2018).  The meanings of belonging: Revisiting the theory of ‘belonging, being and becoming’ in the Australian Early Years Learning Framework Contemporary Issues in Early Childhood, Volume 19, Issue 4, pp.  356-366