Når den politiske tale falder på "uddannelseskvalitet"
Uddannelseskvalitetsforståelser i dansk parlamentarisk politik 2007-2013
DOI:
https://doi.org/10.7146/djes.v3i1.144237Nøgleord:
Uddannelseskvalitet, Uddannelsespolitik, Uddannelsesreformer, Styring, Pædagogik, AkkrediteringResumé
Det danske landskab for videregående uddannelser undergik en række gennemgribende reformer fra 2007 til 2013. En hovedoverskrift i dette reformprogram er ’øget uddannelseskvalitet’. Artiklen belyser, hvad der parlamentarisk-politisk forstås hermed og diskuterer teoretisk, hvilke potentielle spændingsfelter dette politiske fokus afstedkommer. Analysen viser, at der er politisk konsensus om en forståelse af uddannelseskvalitet, der dels lægger sig tæt op ad fælleseuropæiske forståelser, dels kobler fremme af uddannelseskvalitet sammen med dannelsen af store uddannelsesinstitutioner og oprettelsen af et eksternt myndighedsorgan, Akkrediteringsinstitutionen. Endvidere peger analysen på, at dette politiske fokus legitimeres med henvisning til eksternt økonomisk konkurrencepres.
Artiklen diskuterer herefter mere teoretisk, hvordan uddannelseskvalitet, når begrebet tematiseres politisk, tager form efter nogle bestemte politiske-systemiske rationaler i en luhmannsk forstand. Diskussionen viser, at begrebet uddannelseskvalitet kan koble sig til andre funktionssystemers rationaler (det økonomiske og det pædagogiske) - men også at begrebet konstrueres forskelligt i de tre systemer med potentielle spændinger og konflikter til følge.
Referencer
Aagaard, K. (2011), Kampen om basismidlerne, PhD-afhandling, Aarhus Universitet.
Andersen, Niklas (2020), ”Fra opkvalificeringseffekt til motivationseffekt – før, nu og i fremtiden.” i Klindt/Rasmussen/Jørgensen (reds.) Aktiv arbejdsmarkedspolitik, Kbh.: DJØF-forlaget.
Andersen, N. Åkerstrøm. (2008), Velfærdsledelse, diagnoser og udfordringer in Sløk/Villadsen ”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat”, Kbh.: Hans Reitzel.
Bacchi, Carol (2012), “Introducing the ‘What’s the Problem Represented to be?’ approach”, in Engaging with Carol Bacchi Strategic Interventions and Exchanges edited by Angelique Bletsas & Chris Beasley, University of Adelaide Press.
Bendixen, C. og Jacobsen, J. C. (2022), ”Indflydelse og deltagelse gennem virkningsevalueringer”, CEPRA-striben nr. 28 (januar 2022).
Bendixen, C. & Jacobsen, J. C. (2020) Accreditation of higher education in Denmark and European
Union: from system to substance?, Quality in Higher Education, 26:1, 66-79, DOI: 10.1080/13538322.2020.1729310.
Biesta, Gert J.J. (2011), God uddannelse i målingens tidsalder – etik, politik, demokrati, Aarhus: Forlaget Klim.
Biesta, Gert J.J (2015). What is Education for? On Good Education, Teacher Judgement, and Educational Professionalism. European Journal of Education, 50(1).
Bloch, C; Degn, L; Nygaard, S & Haase, S (2020): Does quality work work? A systematic review of academic literature on quality initiatives in higher education, in Assessment & Evaluation in Higher Education (CAEH), 2020 https://doi.org/10.1080/02602938.2020.1813250.
Bloch, C; Simon Fuglsang, S; Grøndahl Glavind, J & Bendtsen, A. (2022): Quality work in higher education: a multi-stakeholder study, Quality in Higher Education, DOI: 10.1080/13538322.2022.2123267
Brøgger, K., & Madsen, M. (2021). Kvalitet, relevans og effektivitet på universiteterne - om statslig styring af selvejende universiteter gennem magtfulde policy-instrumenter. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (3). https://dpt.dk/temanumre/2021-3/kvalitet-relevans-og-effektivitet-pauniversiteterne/
Dahler-Larsen, P. (2001), ”Organisationaliseringen af evaluering” i Dahler-Larsen/Krogstrup (2001, red.) Tendenser i evaluering, Odense Universitetsforlag.
Dahler-Larsen, P. (2008). Kvalitetens beskaffenhed, Syddansk Universitetsforlag, 2008
Elken, M. & Stensaker, B. (2018) Conceptualising ‘quality work’ in higher education, Quality in Higher Education, 24:3, 189-202, DOI: 10.1080/13538322.2018.1554782.
Elken, M; Maassen, P.; Nerland, M.; Prøitz, T.S.; Stensaker, B.; Vabø, A.; (eds) (2020): Quality Work in Higher Education. Organisational and Pedagogical Dimensions. Cham: Springer.
Eliassen, K.O.; & Oldervik, H. (2020), ”Da norsk skole skulle kvalitetssikres”, i Et mangfold af kvaliteter i videregående utdanning, Oslo: Universitetsforlaget
Harvey, L. & Green, D. (1993) 'Defining Quality', Assessment & Evaluation in Higher Education, 18: 1, 9 — 34
Illeris, K. (2014, red), Læring i konkurrencestaten, Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Iskov, Thomas (2021), Uddannelseskvalitet mellem policy og praksis, tiltrædelsesforelæsning, VIA, 30.9.2021.
Jacobsen, M. H., & Duedahl, P. (2010), Introduktion til dokumentanalyse. Syddansk Universitetsforlag.
Jacobsen, Kurt (2024), Velfærdsuddannelser – fra enevælde til konkurrencestat, Kbh.: Gads Forlag.
Kaspersen, L. B. (2008), Danmark i verden, Kbh.: Hans Reitzel.
Korsgaard, O.; Christensen, J.E. & Jensen (2017), Pædagogikkens idéhistorie, Aarhus Universitetsforlag.
Krejsler, John B. (2021), Skolen og den transnationale vending – dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanske forbindelser, Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Lefort, C. (1986), Essais sur le politique: XIXe-XXe siècles, Paris: Seuil.
Luhmann, N. (1984/2000), Sociale Systemer, Kbh.: Hans Reitzel.
Luhmann, N. (1988) Die Wirtschaft der Gesellschaft, Frankfurt: Suhrkamp.
Luhmann, N. (2000), Die Politik der Gesellschaft, Frankfurt: Suhrkamp.
Luhmann, Niklas (2002/2006), Samfundets uddannelsessystem, Kbh.: Hans Reitzel.
Pedersen, L. & Clausen, T. (2022), Kvalitetssikring af universitetsuddannelserne 1992 – 2019. Tilgange og perspektiver, i Samfundsøkonomen 3/2022, s82-92. (Kvalitetssikring af universitetsuddannelserne 1992-2019 – tilgange og perspektiver | Samfundsøkonomen (tidsskrift.dk)
Pechmann, P. & Haase, S. (2022) How Policy Makers Employ the Term Quality in Higher Education Policymaking, Scandinavian Journal of Educational Research, 66:2, 355-366, DOI: 10.1080/00313831.2020.1869081.
Pechmann, P. W., Theil, T. H., Hannah, K. C., Madsen, T. K., Schmidt, M. H., Quelle, B., & Haase, S. S. (2019). A third way for QA systems? Navigating external quality demands and meaningfulness for teachers and students: A case study of practice from VIA University College in Denmark. Afhandling præsenteret på EAIR 41st Annual Forum in Leiden, The Netherlands, Leiden, Holland.
Pedersen, O. K. (2011), Konkurrencestaten, Kbh.: Hans Reitzel.
Pedersen, O. K. (2023), Myten om den danske model, Kbh.: Informations Forlag.
Schindler, L., Puls-Elvidge, S., Welzant, H., & Crawford, L. (2015). Definitions of quality in higher education: A synthesis of the literature. Higher Learning Research Communications, 5(3), 3-13.http://dx.doi.org/10.18870/hlrc.v5i3.244
Schmitt, Carl (1934), Politische Theologie, München/Leipzig: Verlag von Duncker & Humboldt.
Schmitt, Carl (1996/1932), Der Begriff des Politischen, Berlin: Duncker & Humboldt.
Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG). (2015). Brussels, Belgium. (link: ESG_2015.pdf (akkr.dk))
Wittekk & Kvernbekke (2011). On the Problems of Asking for a Definition of Quality in Education, Scandinavian Journal of Educational Research Vol. 55, No. 6, December 2011, 671–684.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Jens Eistrup
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
