Tidsskrift for Uddannelsesvidenskab // Danish Journal of Education Studies

Den vellykkede forelæsning

2022-10-30T15:54:12+01:00

I denne artikel undersøger vi forskellige perspektiver på en vellykket forelæsningssituation på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab ved DPU, og hvordan disse perspektiver er med til at konstruere undervisningen. Vi har fokus på forelæsningssituationen, og analyserer hvordan der løbende sker forhandlinger mellem aktører, materialiteter, handlemuligheder og kontekstuelle betingelser, som bringes med ind i undervisningen på højere videregående uddannelser. I forlængelse heraf argumenterer vi for, at der gennem en opmærksomhed på de forskellige intentioner vil kunne skabes en højere grad af vellykkethed i forelæsningerne.

Digitale distraktioner på videregående uddannelser?

2023-11-10T11:52:31+01:00

I efteråret 2022 tog jeg initiativ til en pædagogisk intervention mod digitale distraktioner i min undervisning på tre bachelorhold på Aarhus Universitet. Interventionen var især foranlediget af en stigende mængde forskning, som peger på, at digitale devices i undervisningen hæmmer studerendes muligheder for at koncentrere sig og tilegne sig dyb faglig viden. Denne artikel præsenterer den seneste forskning inden for digitale distraktioner og samler op på erfaringerne fra den pædagogiske intervention. I den forbindelse søger jeg at vise, hvordan undervisere selv kan arbejde med at minimere digital støj i undervisningen gennem konkrete tiltag. Samtidig supplerer og diskuterer jeg mine betragtninger i lyset af materialet fra et efterfølgende fokusgruppeinterview, hvor jeg inviterede en række studerende til at dele deres oplevelser af forløbet. Her optræder de studerende som kritisk valideringsfællesskab, der fremhæver styrker, svagheder og blinde vinkler i arbejdet med at minimere digital støj i universitetsundervisningen.

Pædagogstuderendes professionelle dømmekraft

2023-06-16T09:47:01+02:00

I artiklen præsenteres begreberne human kapital, social kapital og beslutningskapital, som er afgørende for udvikling af professionel kapital og udøvelsen af professionel dømmekraft. Dømmekraftens forskellige elementer belyses og diskuteres ud fra en analyse af interviews med 7 pædagogstuderende i praktik. De studerende udviser en dømmekraft, der både er erfaringsbaseret og bygger på viden, de har med sig fra tidligere, og viden, der er udviklet på uddannelsen som human kapital. Men noget tyder på, at de studerende i praktikken står noget alene med ansvaret for deres læring og udvikling og at deres dømmekraft i nogle tilfælde svækkes af mangel på social kapital – det vil sige fælles refleksioner over viden og handlemuligheder i praksis. Hvis de studerendes viden og dømmekraft skal kunne udvikles, må det ske i et praksisfællesskab eller et undervisningsmiljø, hvor den sociale kapital og et højt refleksionsniveau er det, der driver udviklingen.

Diskursive positioneringer i professionshøjskolernes vidensproduktion

2024-06-11T18:01:29+02:00

Med dannelsen af professionshøjskolerne blev der formuleret nye krav om deres vidensproduktion. Professionshøjskolerne skulle selv producere praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Viden skulle cirkulere i et kredsløb mellem tre områder: forskning, uddannelse og praksis. Evalueringer og undersøgelser har imidlertid vist, at forsknings- og udviklingsbegrebet ikke er entydigt defineret: Det bliver artikuleret forskelligt i en række vidensdiskurser. Der hersker således uklarhed om karakteren af professionshøjskolernes forskningsindsats. På baggrund af fire forsknings- og udviklingsprojekter, identificerer artiklen forskellige diskursive positioner blandt forskere på professionshøjskolerne. Projekterne er initieret i samspil mellem et professionsbehov, en intern videnskabelig/akademisk interesse og et uddannelsesbehov, og viden produceres på baggrund af forskellige rationaler. Dette giver mulighed for etablering af forskellige relationer mellem forskning, uddannelse og praksis. Projekternes diskursive positioner fremanalyseres, og afslutningsvis diskuteres, hvordan disse knytter an til og udfordrer dominerende vidensdiskurser på området. Fælles for projekterne er en stærk orientering mod professionspraksis-behov, men svagere fokus på forsknings-uddannelses-relationen.