https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/issue/feed Tidsskrift for Uddannelsesvidenskab // Danish Journal of Education Studies 2022-05-16T09:06:46+02:00 Miriam Madsen djes@edu.au.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132576 Editorial 2022-05-13T11:28:56+02:00 Miriam Madsen mirm@edu.au.dk Søren Hørning Hansen sh@edu.au.dk Maria Louise Larsen Hedegaard marhed@edu.au.dk Kim Holflod kimh@edu.au.dk Greta Jimenez greta.jimenez@edu.au.dk Daniel Kardyb dfsk@edu.au.dk Karina Kiær kaki@ucsyd.dk Pia Bramming bramming@edu.au.dk Lejf Moos moos@edu.au.dk 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132577 DJES nr. 1 - Samlet Tidsskrift 2022-05-13T12:09:39+02:00 Redaktionen DJES djes@edu.au.dk <p><strong>Velkommen</strong> til dette, det allerførste nummer af Danmarks nye ’Tidsskrift for Uddannelsesvidenskab’, Danish Journal for Education Studies (DJES).</p> <p>DJES er tænkt som et forum for undersøgelser og diskussioner af uddannelsesvidenskabelige problemstillinger. Det sigter bredt på uddannelse og læring i en samfundsmæssig kontekst. Det indbefatter eksempelvis organisatoriske, ledelsesmæssige, forvaltningsmæssige, styringsmæssige, samtidsdiagnostiske og videnspolitiske perspektiver på uddannelse, pædagogik, undervisning og kompetenceudvikling. Blikket kan være samfundsmæssigt, individuelt eller rettet mod spændingsfelter derimellem.</p> <p>Læs videre i det samlede nummer, som kan downloades i højre hjørne.</p> 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132578 Uddannelsesvidenskab – mellem pædagogik og uddannelsesforskning? 2022-05-13T12:16:05+02:00 Jens Erik Kristensen jek@edu.au.dk <p>I et komparativt perspektiv undersøger artiklen indledningsvist, hvordan og hvorfor koncepterne ’uddannelsesforskning’ og ’uddannelsesvidenskab’ er dukket op i Danmark, Norge og Sverige de seneste to-tre årtier. Det er i alle tre lande sket som led i en primært forskningspolitisk reorganisering og internationalisering af det pædagogiske forskningsfelt, der afspejler en international tendens, hvor den tysk-kontinentale forståelse af pædagogik som<br>en selvstændig forskningsdisciplin er kommet under pres fra en angloamerikansk forståelse baseret på ’educational research’ og ’educational sciences’ som et interdisciplinært forskningsfelt. Artiklen argumenterer for, at det i Danmark især er det policy-orienterede begreb om empirisk, anvendelsesorienteret og evidensbaseret ’uddannelsesforskning’, der siden årtusindskiftet har haft uheldige konsekvenser for den pædagogiske forskning og for forståelsen af pædagogik og pædagogisk praksis i det hele taget. For at indkredse, hvad ’uddannelsesvidenskab’ til forskel fra ’uddannelsesforskning’ på denne baggrund kunne og burde være, argumenteres der i et videnskabsteoretisk og videnspolitisk perspektiv for, at det i dag er blevet nødvendigt at skelne mellem ’videnskab’ og ’forskning’. Sidstnævnte betegner en generaliseret og transdisciplinær form for vidensproduktion, hvor det i mindre grad er videnskabelige normer, kriterier og metoder end den herskende forsknings- og videnspolitik, der afgør, hvad der skal prioriteres og fremmes som acceptabel, relevant og nyttig viden. På denne baggrund diskuteres og vurderes den eksisterende uddannelse i og afdeling for Uddannelsesvidenskab ved DPU, før der afslutningsvis samles op og peges på det spændingsfyldte forhold mellem pædagogik og uddannelsesforskning samt uddannelsesvidenskabens mulige mediering imellem dem.</p> 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132579 Læreruddannelsen kan ikke give lærerstuderende de rette undervisningskompetencer til at undervise flersprogede elever i folkeskolen 2022-05-13T12:31:41+02:00 Christine Grønbæk Jagenreuter christine.g.jagenreuter@gmail.com <p>Artiklen omhandler hvordan reformændringen af læreruddannelsen i 2013 har medvirket til, at flersprogede elevers undervisningsvilkår er blevet forringet. Artiklen argumenterer for, at reformændringen udgør endnu et eksempel på uddannelsessystemets nedprioritering af andetsprogsområdet de seneste tre årtier. Artiklen undersøger undervisere og lærerstuderendes forståelser af det obligatoriske modul ”Undervisning af tosprogede elever”, som trådte i kraft med reformen, på landets største læreruddannelser. Artiklen bygger på et kvalitativt undersøgelsesdesign bestående af dokumentanalyse, spørgeskema (n=44) og interviews (n=9) og behandles ud fra Pierre Bourdieus teoretiske perspektiver. Med udgangspunkt i Bourdieus sociologiske feltanalyse er der konstrueret et Fokuselevfelt. I dette felt er alle enige om, at flersprogede elevers sproglige udvikling og deltagelsesmuligheder skal understøttes i folkeskolen, dog på forskellig vis. Dette tydeliggøres gennem positionerne Sprogforskerne og Policy-aktørerne, som imidlertid modsætter sig hinandens rationaler om andetsprogs tilegnelse. Læreruddannelsen skal forholde sig til begge positioner, hvilket får utilsigtet konsekvenser for de valg, der træffes.</p> 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132581 Hvad er problemet? 2022-05-13T12:40:43+02:00 Miriam Madsen mirm@edu.au.dk <p>Policy-analyse som politologisk disciplin har over de seneste årtier udviklet sig fra at fokusere på optimale policy-interventioner til at fokusere på, hvilke rationaler der ligger bag konstruktionen af specifikke policy-interventioner. Carol Bacchis metodologi ”What’s the problem represented to be?” (WPR-tilgangen) repræsenterer et populært og væsentligt bidrag i denne udvikling, også i studerendes øjne. Mens WPR-tilgangen for mange studerende umiddelbart forekommer let at anvende i kraft af dens konkrete metodologiske instruktioner, analyserer jeg i denne artikel et gennemgående problem med studerendes brug af tilgangen, som ofte er metodologidreven og formidlet som spørgsmål-og-svar, via en affirmativdiffraktiv læsning af nutidens uddannelseskontekst gennem nøglebegreber fra Agential Realisme. Artiklen læser også WPR-tilgangen selv diffraktivt gennem disse begreber med henblik på at vise, hvordan mange af tilgangens aspekter kan videreudvikles og diskuteres. Artiklen forsøger altså at engagere studerende (og andre) i arbejdet med at gennemtænke, hvordan tilgangen kan anvendes og de muligheder der ligger i den.</p> 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132582 Hjemmeplejens digitale virkelighedskløft 2022-05-13T12:43:32+02:00 Sandra Inigo Buhl sandraibuhl@hotmail.com <p>Artiklen undersøger og udfordrer digitaliseringen af hjemmeplejen, der med den digitale borgerjournal Cura sigter mod mere effektivitet og mindre kompleksitet i arbejdet med de ældre. Gennem Jean Baudrillards simulationsteorier diskuterer artiklen, hvordan medarbejderne i hjemmeplejen balancerer mellem en dybereliggende virkelighed og simulationen Curas hyperreale virkelighed. Samspillet mellem de to virkeligheder skaber en interessant diskrepans, hvor opfattelsen af borgerne, tid, køreplaner samt medarbejdernes indbyrdes kommunikation er på spil. Artiklen peger på, at der opstår en digital virkelighedskløft mellem den dybereliggende og den hyperreale virkelighed, hvor medarbejderne forventes selv at kunne tænke, handle og ikke mindst lykkes, når de to til tider modstridende virkeligheder kræver medarbejdernes stillingtagen. Resultaterne giver anledning til en diskussion af den manglende teknologiforståelse, der hersker på arbejdspladsen.</p> 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132583 Os og Dem: Kategoriseringer på et multikulturelt gymnasium 2022-05-13T12:46:08+02:00 Anders Jacobsen aj@frederiksberggymnasium.dk 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132585 Kom Herind? 2022-05-13T12:50:45+02:00 Line Rosenvinge paed218916@gmail.com 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132586 Didaktiske indfaldsvinkler på læsekulturen i det gymnasiale danskfag 2022-05-13T12:53:00+02:00 Andrea Hvid Hagn-Meincke andrea_hvid@yahoo.dk 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132587 Ansvar for egen uddannelsesparathed 2022-05-13T12:55:32+02:00 Andrea Bøcker aboeckera@gmail.com Anne-Lise Jepsen aboeckera@gmail.com Helena Christiansen aboeckera@gmail.com Johanna Båge aboeckera@gmail.com 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskriftforuddannelsesvidens/article/view/132588 Trives trivsel i målstyringen af universiteterne? 2022-05-13T12:59:14+02:00 Thomas Skinnerup Philipsen tsph.acc@cbs.dk 2022-05-16T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022